september 2009 - Indlæg
Folk kan stemme på hvem de vil, uden at det skal have betydning for deres ansættelsesmuligheder. Men i sjældne tilfælde må arbejdsgiveren faktisk godt – ligesom når det gælder religion – stille som betingelse, at ansøgeren har en bestemt politisk overbevisning. Der vil eksempelvis være stillinger for politiske partier, som kun kan varetages af personer, som deler partiets holdninger. Igen skal arbejdsgiver dog søge om tilladelse hos Beskæftigelsesministeriet til at stille den betingelse.
Det er ikke tilladt at afvise ansøgere på grund af deres religiøse overbevisning, hvorfor arbejdsgiver skal være varsom, når det gælder dette emne. Arbejdsgiveren må ikke uden videre nægte en ansat at gå med tørklæde eller turban. Kun hvis arbejdspladsen i forvejen har et beklædningsregulativ, som også forhindrer andre ansatte i at gå med bøllehat og kasket – og i øvrigt har en god grund til at have de regler – kan man stille det som krav, at ansøgeren møder på arbejde uden hovedbeklædning.
Arbejdsgiver må ikke lægge vægt på, hvilket land ansøgeren oprindeligt kommer fra. For nogle kan det dog blive nødvendigt at spørge til det af rent praktiske årsager. Arbejdsgiver har nemlig ansvaret for, at den ansatte har den fornødne arbejdstilladelse – det hænger nært sammen med arbejdstagerens nationalitet. Statsborgere inden for EU og de nordiske lande har nemlig automatisk tilladelse til at arbejde herhjemme, mens statsborgere uden for EU skal have en arbejdstilladelse.
Ligesom arbejdsgiver ikke må lægge vægt på, om en kvinde – eller mand – skal på barsel, er det ikke tilladt at lægge vægt på, om kandidaten har aftjent sin værnepligt, eller stadig mangler at bruge tid på at være ’i trøjen’. Arbejdstageren må nemlig ikke blive straffet for at skulle aftjene sin værnepligt.
Arbejdsgiveren har selvfølgelig interesse i at vide, om dem, de ansætter, er sunde og raske eller om der er risiko for, at jobsøgeren vil have et højere sygefravær end andre. Men det er ikke i orden at spørge til generelle ansøgers helbred. I Dansk Erhverv har man set eksempler på. at arbejdsgiver har bedt de ansatte om at underskrive erklæringer om, at de er raske. Men det er altså for bredt et spørgsmål.
Om en person står til at skulle på barsel inden for de næste år, må ikke spille ind på arbejdsgiverens vurdering af, om vedkommende er den rette til jobbet, lyder det i ligebehandlingsloven. Når mange arbejdsgivere alligevel kommer til at spørge til det, kan det skyldes, at de tror, at kvinder har pligt til at fortælle, at de venter barn. Det har de for så vidt også, men først når der er tre måneder til, at de skal gå på barsel.
Det er ikke kun graviditet og sygdom, som arbejdsgiver skal være varsom med at spørge ansøger om ved en jobsamtale. Se, hvilke fælder, man skal undgå.
Flere indlæg
« Forrige side