To danskere blandt verdens hotteste ledere
Modified: ons, 03/12/2008 - 06:58
Array
Created: ons, 03/12/2008 - 06:52
Danmark har to navne på World Economic Forums liste over verdens 245 førende unge ledere.
World Economic Forum har reduceret listen over verdens bedste, unge ledere fra 5.000 til 245. Og Danmark er repræsenteret med to navne. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
De to danske navne er Søren Eriksen, administrerende direktør i DSB, og Christina Hvid, administrerende direktør i Danske Slagterier. Og placeringen på listen er slet ikke uvigtig:
"Først og fremmest er det stort, at firmaet og mit arbejde med det bliver anset på den måde. Det er en anerkendelse af organisationen og medarbejderne, der er med til at give os et stort skulderklap," siger Søren Eriksen til Jyllands-Posten.
Kriterierne for at lande på listen er blandt andet, at man er under 40 år og indenfor de sidste 5-8 år har skabt tydelige resultater.
Michael Vad, dansk direktør i Heidrich og Struggles, der har hjulpet World Economic Forum i udvælgelsen, glæder sig på de danske vinderes vegne:
"Det er en fantastisk flot præstation, at et så lille land som Danmark har hele to med på listen", siger han til Jyllands-Posten.
- trichs
Læs også på ErhvervsBladet.dk
Fire tegn på at du er arbejdsnarkoman
Her er de skattefradrag som flest glemmer
Husk at tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra ErhvervsBladet.dk (klik her)
Læs hele indlægget her http://www.erhvervsbladet.dk/ledelse/danskere-blandt-verdens-hotteste-ledere