Ulrik Wilbek er en benhård leder
Modified: tor, 01/24/2008 - 06:31
Array
Created: tor, 01/24/2008 - 06:22
Håndboldlandstræner Ulrik Wilbek prædiker, at blød coaching er vejen frem - men den bløde mand er i virkeligheden benhård, hævder nyt speciale.
Den topstyrende lederfigur er fortsat at finde i sportsverdenen, men tør dårligt stå ved dette eller forvirres af vildfarelsen om, at den selvledende udøver både trives- og præsterer bedre end den lydige udøver.
Et speciale fra Københavns Universitet, der blev bedømt på den gamle skala til et 13-tal, sætter spørgsmålstegn ved denne situation. Dels kan det være, at det normative krav om en coachende leder resultatmæssigt vil være uhensigtsmæssigt. Men hvad værre er, så er det måske det modsatte af humanistisk at ophæve det klare relationelle skel mellem træner og udøver, udtaler Troels Gottlieb, der er forfatter til et speciale om emnet.
Specialet indeholder en kritisk analyse af coaching og Human Ressource Management og disse strømningers teoretiske afsæt i den humanistisk-psykologiske teori og dennes fortælling om det smukke menneske.
Forfatteren mener, at ledelse fortsat hander om klassiske hierarkiske ledelsesdyder som tydelighed, kontrol og magt.
"Vi tror måske, at sejren over Kroatien var et resultat af en særlig blød og især dansk måde at bedrive ledelse på. Det var det ikke. Det var resultatet af autoritær kløgt," konkluderer han.
Specialet udgives af Akademia.dk.
- trichs
document.write("<"+"script src=http://gbook.eplugs.net/plugs/GBook-1F292K/showplug.js?loc="+escape(location.href)+"><"+"/script>");
Læs hele indlægget her http://www.erhvervsbladet.dk/erhvervsklima/ulrik-wilbek-er-en-benhaard-leder