Martin Thorborg rejser rundt i verden med familien
Følg vores rejse rundt i verden for at interviewe danske iværksættere
Vækkeursfascistfabrikanter.com

Som før nævnt, så løber jeg en tur hver morgen, men den glippede i dag.
Mit vækkeur svigtede mig og nu er jeg pissed!
Hvorfor er det så svært at finde et vækkeur, der bare pålideligt vækker en hver morgen.
Jeg prøvede at bruge min tlf., men den vækker mig hver 3. dag. Der er så mange muligheder, at jeg bare ikke kan overskue dem.
Hvorfor er det lige at man ikke bare kan stille det til at vække næste morgen, men at man kan vælge om det skal vække hver anden dag, ikke ved skudår, aldrig om onsdagen, stå på lydløst (Dough!), vækketone i headset, radio osv.
Med andre ord er der så mange muligheder for fejl, at det mere er undtagelsen, end reglen at det lykkes at få mig vækket med det skidt.

Så gik jeg ud for at finde et vækkeur der bare kan vække, men det fås bare ikke. Enten er det også en "smart" Ipod cradle, det kan spille Kb-hallen op med radio halløj, det lyser en halv time før man vågner, for at man ikke skal blive forskrækket når det vækker, det har indbygget kaffemaskine, det galer som en hane, eller hvad helvede ved jeg. Jeg vil bare have et fucking vækkeur, som ikke skal trækkes op, som virker hvis strømmen går og som nemt og simpelt kan stilles, så man ikke bliver vækket bl. 6 om aftenen, men kl. 6 om morgenen og gerne uden at det lyder som en muslimsk præst i en moske, en galende hane, en formel 1 bil, eller hvad nu de syge vækkeursfascistfabrikanter nu har fundet på, for at fucke vores morgen op..

Jeg troede at jeg fandt sådan et ur forleden. Der var godt nok termometer indbygget, men det var det ur med færrest gadgets, så jeg købte det.
Men i morges blev jeg vækket af Camille kl. 6.45, altså en halv time for sent og hvad var gået galt? Batteriet var faldet ud, jeg giver op!

Hvis du kan finde mig et ur der bare kan vække godt og pålideligt, så sig til, jeg vil være dig taknemmelig.

Dbh Martin

Jul det er cool..

Vel hjemme fra Chicago, var der en god gang opgaver der ventede. Mads's lille el-motorcykel skulle have en ny oplader, ungernes gynge skulle hænges op, Emma skulle have en stang på cyklen, så vi kan holde styr på hende når hun skal have støttehjulene fjernet osv. Med andre ord var det på tide at besøge Home Depot. Home Depot er Silvan på speed. Man kan droppe sit morgenløb, hvis man skal have mere end to ting, da man skal bevæge sig over endda store afstande for at finde tingene.
Vel inde i Home Depot kom chokket. Hele indgangen var lavet om til et fucking nisseland og der var fyldt op med plastikjuletræer, nisser, julekugler og hvad ved jeg. Helt ærligt, jeg kommer den 5 oktober i 35 graders varme i mine

smarte shorts og skal købe lidt "gør det selv gejl" og så skal jeg vade gennem noget, som selv Clark Griswold  ville syntes var overdrevet.

 

 



Nå, jeg er jo et positivt menneske, så jeg vil nu begynde at se frem til vores jul, hvor jeg vil sætte en ære i at gå i julerød g-streng og nissehue hele december ;-)

Ha' da en rar uge og husk at julen har bragt velsignet bud..

Dbh Martin

4.711 KWh

Da vi lejede vores 420 m2 hus, så hørte vi fra andre, at sådan et hus typisk koster godt. 3.000 kr. om måneden i strøm.
Aircondition, varmt vand, poolen, div. køleskabe, tørretumblere + det løse koster big time, både kontant og for miljøet.
Vi satte os derfor for at prøve at gøre det bedre. Vi skruede op for aircondition, så vi har næsten 27 grader i huset (amerikanerne syntes vi er sindssyge, de har typisk 20 grader). Dertil slukker vi for havelyset kl. 23.00 i stedet for kl. 6 om morgenen, vi slukkede for en unødvendig ismaskine og så tænker vi os generelt om.
I dag kom regningen og de kan åbenbart måle måned til måned hvor meget man bruger.
Vi havde på 32 dage brugt 4.711 KWh, eller det samme som en typisk dansk husholdning på 4 personer bruger på et år. Det er fuldstændigt vildt og jeg forstår nu fint hvordan amerikanerne bidrager med deres del af den globale opvarmning. Deres huse er slet ikke isolerede, deres hårde hvidevarer er ineffektive, de bruger praktisk taget ikke sparepærer, alt tøj bliver tørret i tumbleren. osv.

Den totale regning løb op i 670 $ og 70 cents, eller 3.645 kr. Havde det været i Danmark, så havde regningen lydt på knap 10.000 kr.

Det mest frustrerende er, at vi ikke kan gøre særligt meget mere. Vi vil nu tørre tøj ude og så droppe tumbleren, men meget andet kan jeg ikke komme på.

Så igen vil jeg opfordre danske iværksættere til at tænke over hvad de kan bidrage med i det amerikanske marked. Det må kunne lade sig gøre at bringe energiniveauet ned i sådan et hus, uden at det går særligt meget ud over komforten. For gør det det, så gider amerikanerne ikke at være med. Man skal huske på at vi snakker om et folk, der ikke engang gider at gå ud af deres biler for at hente deres børn i børnehaven..

Dbh Martin

Sears Tower i Chicago giver en god udsigt :-)

Som nævnt, så er jeg nu i Chicago og det er en meget imponerende by.
Det seminar jeg er til, foregår i Sears Tower. Det er en temmelig imponerende bygning og med sine 527 meter, er det verdens højeste kontorbygning.
Jeg sidder nu på 66. etage og venter på at en 747'er i det fjerne, tager retning mod bygningen ;-)
Når man kigger ned, så er det som at kigge på sådan et modeltog setup med små biler, huser m.m.



At komme ind i bygningen var et rent cirkus. Det foregår fuldstændig som at komme ind i en lufthavn med check af ID, tasker, metaldetektorer m.m.
Det er jo sådan set fint nok, det tager bare lidt tid. Det er godt at man ikke arbejde her...

Seminaret handler om hvordan man kan konvertere flere besøgende til kunder. Hver gang 100 mennesker henter den gratis SPAMfighter, så køber 6 stk. den fulde version.
Kan vi blot ændre det til 7 mennesker, så kan vi næsten fordoble vores overskud, da hver kunde næsten ikke giver flere udgifter, så det er et godt mål at gå efter.
Nå, jeg skal jo lytte efter, så jeg kan jo ikke sidde her og skrive til dig. Det er sgu lidt flabet at du sådan tager min tid og afholder mig fra at gå fra 6 - 7.
Så ha' det super, jeg er løbet.

Dbh Martin

Starbucks Autist

Ungerne er afleveret og det gik fint. Mads blev dog lidt ked af at han ikke skulle med Emma i skole, det må han først når han ikke bruger ble mere. Så vi øver pottetræning hver dag og han har fået en potte der spiller en melodi hver gang han laver bimmelim eller bummelum. Så man hører med mellemrum triumferende hyl akkompagneret af "You are my sunshine..." fra et af toiletterne og så er det om at få fat i potten, før den bliver lavet om til en spændende tromme, en vandkande eller hvad sådan en nu kan bruges til.

Der var ellers kaos på Starbucks i dag. Den ene Espressomaskine var i stykker, så der var en god kø af mennesker der ventede på deres morgenkaffe. Det gav en god mulighed for at lytte på hvad folk bestiller og jeg fandt ud af at jeg nok er den eneste i Boca Raton der bare bestiller en "Grande Latte". Amerikanere er virkelig et folkefærd af mennesker der forventer at få tingene på deres helt egen måde. Man kan få alt i alle version og det forstår man først når man står i en af Wall-Marts ualmindelig voldsomt kæmpe forretninger, hvor bare hylderne med morgenmad, ville fylde en dansk Netto. På Starbucks bliver hver kaffe lavet specielt til hver kunde og det er ikke ualmindeligt at høre: "Can I have a vende caramell latte, upside down, non skimmed, non fat soy milk, extra hot to go". Jeg vil tro at et ansættelseskrav hos Starbucks må være, at man skal være autist i svær grad for det fyger med den slags ordrer og de bliver gentaget og udført i det uendelige..

Weekenden gik med besøg i Palm Beach Zoo som vi intet forventede os af. Den var lille og derfor nok også dum og dårlig, men der måtte sgu da være nogle dyr ungerne kunne kigge på...
Vi blev dog positivt overrasket, nok var den lille, men den var utroligt flot og vi havde en super dag.

I morgen skal jeg som nævnt til Chicago. Jeg skal mødes med Henrik og andre rare kolleger fra SPAMfighter, så det skal nok blive hyggeligt. Vi skal, som også før nævnt, besøge Cleverbridge som har specialiseret sig i at lave outsourcet betalingsløsninger til software firmaer på mange sprog. Det betyder at de kan hooke os op på rigtig mange kreditkort/debitkort og servicere det på godt 20 sprog. Dertil har de en masse moduler til opsalg, promotions og en masse andet, som vi selv kunne lave, men bare ikke har tiden til. De er hammer dyre, men hvis de kan løfte vores salg bare 10 % og dertil spare os en masse tid, så er det nok pengene værd.

Nå, nu skal jeg besvare en masse mails som jeg har syltet i en uges tid. Jeg gider helt ærligt ikke, men der er ikke det store at gøre ved det.

Kan du holde dig munter.

Dbh Martin

Amerikanerne hyler..

Som sædvanligt sidder jeg og nyder min morgen på terrassen på Starbucks i Mizner Park. Jeg kører med ungerne kl. 7.30 om morgenen og det betyder at jeg rammer Starbucks lidt i 9. Det er lang tid at sidde i bilen om morgenen, men sådan er det jo i Guds eget land..
Jeg sidder og svarer lidt mails og skriver lidt blog, men det er svært ikke at høre hvad de kære amerikanere snakker om og det er næsten altid økonomien. Man kan virkelig mærke at amerikanerne er bange og frustrerede. De har belånt alt hvad de ejer og nu skal regningen betales og det er de ikke meget for.

Vi kiggede på et næsten nyt 520 m2 hus der ligger ved vandet, med egen bådeplads m.m. For et halvt år siden kostede det 2 millioner $, i dag kan det købes for 1.3 millioner og man kunne sikkert presse det ned i 1.2. Jeg er langt fra sikker på at bunden er nået, så vi sidder på pengene og ser tiden lidt an. Priserne falder måned til måned og når vi kommer ned i en million, så kunne jeg sgu godt finde på at hakke til, specielt hvis dollaren rammer 4.6 igen.
Nå, nu må vi se hvad der sker, jeg er i hvert tilfælde super glad for at vi ikke ejer fast ejendom her i nabolaget...

Hvis der skulle sidde en iværksætter og læse med og det er der jo god chance for, så har jeg hørt at brugte motorbåde nærmest bliver foræret væk for tiden. Amerikanerne har ikke råd til benzinen og de har brug for pengene til at betale ned på deres lån, så mon ikke der ligger en god forretning i at importere både til Danmark?

He he, nu sidder en flok pensionister ved bordet ved siden af og bitcher over Sarah Palin. De er helt dårlige over hvor lidt hun ved og de glæder sig til at se hende blive slagtet i en debat. Jeg giver dem helt ret, hun er USA's svar på Pia Kjærsgaard, populistisk leflende for de mindre begavede i samfundet og fordømmende over for folk med andre meninger...

Nå, nu må jeg hellere se at få lavet lidt arbejde, jeg skal til Chicago det meste af næste uge til et seminar hos firmaet Cleverbridge, der måske skal overtage det meste af SPAMfighters betalingsgateway + det løse.

Kan du have en rigtig god weekend :-)

Dbh Martin

Vovsetortur i luften

Endelig tilbage i USA. Endelig fordi turen til Danmark har været hårdt arbejde med messe, peptalks, møder, problemknusning og et utal af middage med rødvin m.m. Den sidste del var selvfølgelig fint, men jeg kan mærke at min lever trænger til nogle dages pause ;-)
Turen gik rigtigt fint. Vi havde lidt nerver på, da vores dejlige 11 år gamle dalmatiner Camma, var med. Hun skulle faste 24 timer før og for dem der kender Camma, så vil hun foretrække en time på en varm kogeplade, frem for at misse sine måltider. Hun blev placeret i en kasse med lidt vand og så kunne hun ellers fornøje sige med at sidde i den de næste 20 timer. Vi fik hende ud i Atlanta, da alt skal checkes ind igen, men vi måtte ikke tage hende ud af kassen. Da hun så os, så græd hun det bedste hun kunne, men en lille håndfuld hundekiks kurerede hende med det samme og det var hårdt at aflevere hende igen. Da hun kom kørende på transportbåndet i Miami Airport som et hvert andet stykke bagage, så kunne man godt se på hende at hun nu havde nået grænsen for hvad en pæn dame i sin bedste alder ville finde sig i. Det var nok lettere at stoppe smør op i røven på en vildkat med en strikkepind, end at få hende tilbage i kassen. Så hun sad mellem Camillas ben i bilen det sidste stykke, hvor hun faldt i søvn efter godt 2 sekunder.

Nå, vel tilbage, så gik dagen i går med både godt og surt. Jeg havde overset Camillas tlf. regning, så hendes elskede Iphone virkede ikke. Men heldigvis kan man jo betale over nettet, men det kræver at man oprettede en ATT konto . For at sikre at man er rette ejer, så får man tilsendt en sms til sin tlf. med en kode man skal indtaste på nettet. Men hov, hvor god er en lukket tlf. til at modtage sms'er? Skide smart.. så efter lang tids søgen, så fandt jeg en metode hvor jeg over min egen tlf. kunne betale og Camilla var glad igen.

Så var der brev fra el-selskabet. Det var åbenbart ikke nok at betale 1.200 $ i depositum, vores ansøgning var afslået da de ikke var sikre på at vi var os. Hvorfor vi så ville betale 1.200 $ kunne man undre sig over, men de ville have en kopi af kørekortet. Så med meget besvær fik jeg scannet det ind og sendt gennem en smart fax-gateway jeg har fået lavet i Danmark. For en sikkerheds skyld ringede jeg til dem, da en tilværelse uden el ikke er ønskværdig..
Efter 20 min. fik jeg besked om at faxen var modtaget, men kørerkortet var ugyldigt. Jeg forsøgte at forklare den rare mand at jeg lige havde fået det, men det imponerede ham ikke. Så jeg blev sat til at faxe mit pas i stedet for. Nu vil jeg sgu håbe at det er gyldigt, det har dog fragtet mig til små 20 lande de sidste 9 år...

Sidst på dagen var det tid til at købe bil. Min elskede Saab var jo afleveret tilbage til Avis, så jeg var uden køretøj og i USA er det næsten værre end at være statsløs. Min plan var at købe en fed Porsche, men to ting fik mig fra den ide. Den ene er at vi oplever så mange nye spændende ting, at få en Porsche nu, svarer til at spise flødeskumskager i to måneder og så blive tilbudt en plade Marabou. Den anden er, at jeg har fået nogle læsterlige tæsk på aktiemarkedet. Min rare bank havde anbefalet mig at købe en sikker obligation til kurs 100 i en stor A ratet amerikansk bank og det værste der kunne ske var at jeg fik kurs 100 tilbage efter 3 år. Men det viste sig at der var et usikkerhedsmoment til, som jeg ikke lige tænkte over, og det var at selv banken krakkede. Så jeg er en af de heldige der ejer en stump af Lehman Brothers konkursbo og med lidt held kan jeg få 1/3 tilbage om 2-3 år, fedt!
Så jeg har nu lært igen, at uanset hvor kloge mennesker man snakker med, så er de fulde af lort min. halvdelen af tiden og det bliver sgu for dyrt i længden.

Jeg kunne nu stadigvæk godt købe Porschen, men jeg føler mig fattig og derfor har jeg bare ikke lysten til at investere i drømmebilen lige nu. Men så er det jo godt at jeg bor i USA, hvor jeg kan købe en Audi S4 Cabriolet fra 2006 til 188.700 kr. alt inklusiv, så det gjorde jeg. Det er noget af en raket med 340 hypper under hjelmen og et indtræk der vil få enhver "Pimp" til at gispe af misundelse, se selv.

 

 

 

Nå, jeg sidder på Starbucks og nyder en af de første Grande Latte i 14 dage og det er fedt at være tilbage i varmen igen. Men nu er det jo nok tid til at gå op og hilse på John og Tony, de savner mig sikkert voldsomt ;-)
Kan du holde dig munter til vi "ses" næste gang.

Dbh Martin

Så hjem til USA

Så sidder vi i Københavns Lufthavn og venter på flyet tilbage til Miami.
Camma (Vores køter) er forhåbentligt lastet med i flyet, det er sgu ikke skægt for hende.
Vi har haft en dejlig tur i Danmark, selvom jeg har arbejdet alt for hårdt. Så jeg har brug for nogle afslappende dage i poolen...
Så med andre ord, så kan du forvente at nyhedsstrømmen fra USA begynder med fornyet styrke meget snart :-)
Vi høres ved meget snart!

Dbh Martin

Amazon Kindle Test fra Thorborg

Som før nævnt, så har jeg købt en Amazon Kindle og nu da jeg har brugt den i noget tid, så må det være på tide at fortælle lidt om den.
Amazon Kindle er basalt set en e-bogs-læser. Altså bøgernes svar på en Ipod. Den er hverken særligt pæn, den kan ikke særligt meget og så er den rimeligt dyr. Så hvorfor overhovedet beskæftige sig med den?
Det skal man fordi man her ser bogens fremtid og fordi den er så fucking fantastisk!



Jeg købte mit eksemplar på Amazon.com for 359 $ altså godt 1.800 kr. og et par dage efter kom der en kasse med min Kindle, et cover og en oplader. Jeg pakkede maskinen ud og tændte den. Det første jeg så var et "Dear Martin, my name is Jeff Bezos and.. Det var altså et "personligt" brev fra stifteren af Amazon og det betød med andre ord at min Kindle allerede var klar til brug, med min Amazon profil konfigureret, rimelig blæret. Jeg fik med andre ord en "Paskram" oplevelse. Det er et ord min herlige veninde fremtidsforskeren Anne Skare altid bruger om ting der bare virker når man køber dem og som giver en perfekt startoplevelse.

Det første jeg gjorde efter at have læst brevet fra Bezos, var at besøge "Kindle Shoppen". Den fandt man hurtigt fra startmenuen og med det indbyggede Whispernet, som kører via Sprint på noget mobilplatform, loggede jeg fint på. Der var pt. 179.000 bøger som kunne købes til min Kindle, en masse ugeblade og aviser og diverse blogs man kunne abonnere på. Det smarte er at de papirbøger man gennem tiderne har købt gennem Amazon også danner grundlag for de bøger man får anbefalet i Kindleshoppen. Så de to butikker samkører data og interfacet minder meget om hinanden.

Jeg lagde ud med at bestille Fortune Magazine som jeg elsker at læse og prisen var nogle få dollar om måneden, altså væsentligt billigere end på print. Da jeg bestilte abonnementet, som jeg for øvrigt kunne prøve gratis i 14 dage, kunne jeg ikke betale. Det viste sig at den forsøgte at trække penge på et af mine gamle udbrændte kreditkort og da jeg fik det skiftet hos Amazon, så kørte det fint. Herefter købte jeg bogen Sway til 9.95 $ som vist var 40% billigere end på print og nogle minutter efter var den hentet ned og klar til brug. En af de smarte ting er, at de bøger man køber både ligger lokalt og hos Amazon. Så hvis man mister sin Kindle, så kan man købe en ny og minutter senere have alle sine bøger igen, det er sgu godt tænkt! Så bestilte jeg et prøveabonnement på New York Times, Wallstreet Journal og en teknologi-blog jeg ikke lige kan huske hvad hedder.

At læse på en Kindle er en fornøjelse. Skærmen bruger Digital Ink, som er en patenteret teknologi der efterligner blæk og papir. Det er faktisk rigtig svært at se forskel på en side i en papirbog og så en "Kindle side". Selv i fuldt dagslys virker skærmen perfekt og da der heller ikke er lys i den, så bliver den aldrig varm eller på anden på "computeragtigt".  Så som den gode Bezos  skrev til "mig", var hans mål at komme så tæt på den oplevelse man har med en rigtig bog. Med andre ord skulle man meget hurtigt glemme elektronikken og hengive sig 100% til bogen og det er lykkedes. Der er nemlig intet ur, ingen e-mail der forstyrrer, ingen baggrundslys og ingen lyde når man trykker på knapperne. Dertil kører den gladeligt 14 dage på en opladning, hvis man ikke surfer for meget rundt på Amazon, for det bruger en del strøm. Med andre ord er oplevelsen så "ufancy" at man lyn hurtigt begiver sig ind i bogen og det uden nogen som helst forskel fra den oplevelse lidt papir giver.

At læse blade og aviser på sin Kindle er faktisk udmærket, hvis man kan leve med at billeder er sort/hvid og det er selvfølgelig ærgerligt hvis det er et flot magasin, men i Fortune Magazine gør det ikke den store forskel.

Men hvorfor så ikke bare bruge en almindelig bog?

For det første kan man på få sekunder købe de bøger man gerne vil have og det er typisk til godt halv pris. Det er dejligt for en utålmodig sjæl som mig, der gerne vil have min bøger i går. Dertil skal man ikke have bøgerne stående i reolen og man kan nemt tage dem alle sammen med på ferie.
Man kan søge i bøgerne med fritekstsøgning og på sekunder kan man slå ord op man ikke forstår, for der er indbygget en effektiv ordbog. Man kan også skrive notater til hver side, som man senere kan hente ned på sin computer med det medfølgende USB stik. og lave "æselører" så man altid kan komme tilbage til interessante passager i bøgerne. Hvis man har lyst, kan man også høre musik via den indbyggede MP3 spiller, men den har jeg ikke rodet med endnu.

Det er også smart at man kan stoppe sine egne dokumenter ind i den. Da jeg skulle til teoriprøve for at få mit Florida kørekort, så fandt jeg teoribogen som PDF. Og den mailede jeg til den e-mail adresse min Kindle har. For alle "Kindler" har en e-mail adresse og den kan man bruge til at smide dokumenter ind i maskinen. Så efter nogle minutter var teoribogen at finde i min Kindle og jeg kunne så slippe for at tage den bærbare med i seng J Det koster godt nok 50 øre, men det går jo nok, da datatrafikken på en Kindle er med i prisen på download af bøger m.m.

Det eneste jeg kan brokke mig lidt over er, at teknologien er ejet af Amazon, så man kan frygte et monopol der kan skalte og valte med priser og udvalg i fremtiden. Det havde været langt bedre for forbrugeren hvis det var en åben platform. Men til en start, så er det en fantastisk måde at vise gamle papirfacister, at deres sidste bastion er rendt over ende og at elektronikken også vil tage over her. For nu er det sgu muligt at gå på lokum med sin "computer" og læse dagens avis og det eneste man skal huske er at undlade at tørres sig i sin bare med sin Kindle :-)

Ps. Amazon Kindle kan PT ikke bruges i Danmark, da Whispernet ikke virker her. Men de arbejder så vidt jeg har hørt på sagen, så mon ikke vi ser den i DK en gang i 2009 ?

1 år gamle krus fra Kina

Så er jeg på nettet igen :-)
Vi kom godt fra Miami og børnene artede sig eksemplarisk. Det er første gang det er sket og det var helt fornøjeligt at rejse med dem.
Det er skægt som man kan omstille sig til meget. I går så jeg en Toureq og den syntes jeg faktisk var en stor bil. I USA er det sådan en eksotisk europæisk ting man har i bagagerummet, hvis ens Ford Expedition svigter ;-)
I dag har jeg været på Iværk08 messe hele dagen og holdt foredrag om SPAMfighter og dertil delt en anseelig mængde Amino Krus ud. Vi havde bestilt 5.000 stk. til sidste års Iværk-messe og de kom to dage før messen. Men de fik lov til at stå i Københavns havn, da den kinesiske leverandør havde udfyldt fragtpapirerne forkert. Så krusene blev kørt til DSV's lager på Fyn og der har de stået indtil i går.
Hele dagen har vi haft frivillige iværksættere til at hjælpe os på standen og det har mindet mig om hvorfor jeg bare elsker det "folkefærd". De er søde, positive og hjælpsomme i en grad som man sjældent oplever andre steder.
Nå nu i seng. Jeg har to indlæg i morgen og dertil en del andre opgaver på messen, så det bliver en hård dag!
Sov godt :-)

Dbh Martin

Så grim at kun en mor vil holde af den

Så er vi ved at være klar til at rejse til Danmark. I morgen kl. 12 afgår flyet fra Miami Airport og 15 timers fornøjeligt samvær med vores to dejlige unger begynder ;-)
Der er ikke noget børn elsker mere end at være spændt fast i en sardindåse i timevise, så det skal nok blive spændende.
Jeg må være helt ærlig og sige, at jeg egentlig ikke gider at tage til Danmark. Vi har lige fået en hverdag til at fungere og så er det hammer irriterende at skulle afbryde det allerede nu.
Men min kære far fylder 80 år og den fest glæder vi os meget til. Tænk han tager på arbejde ugens 4 dage og har lige lavet en stor opfindelse (En eller anden formel som skal forbedre simulationen af højttalere eller noget i den stil). Han er et stort forbillede for mig og jeg håber selv at arbejde lige så entusiastisk i den alder. Jeg har faktisk aldrig set ham gladere og mere motiveret.
Dertil skal jeg selvfølgelig deltage i Ivæk08 messen, hvor jeg har 3 indlæg og det skal nok blive skægt.
Dagen i dag har været lidt hård. Vores gode venner som er på besøg, bragte mig i går i en stemning, hvor et par liter Mojitos død og pine skulle drikkes. På trods af at der er tilsat lidt grønt, så hjalp det ikke på min morgenløbetur. Så jeg kan på det stærkeste advare mod at løbe 5 km. i 35 gr. varme, efter at have drukket tæt en hel aften ;-) Så hovedet er lidt prøvet i dag og de foredrag jeg arbejder med, kunne i princippet lide lidt under mit dårlige helbred.

Jeg har ellers købt den mest kitch og cool ting, nemlig en Margarita maskine. Den kan lave 4 liter af staset og den er isoleret, så man kan holde sin drik kold i timevis, selv her hvor der ikke ligefrem er koldt. Jeg fandt den i Wal-Marti til 40$, det er sgu da billigt :-)



Den er så grim at kun en mor vil holde af den ;-)

Kan i have det fantastisk og jeg håber vi ses til Iværk08, du kan få din gratis billet lige her:
http://www.ivaerk.dk/billetter

Dbh Martin

Orkanen Ike truer Iværk08

Nu skal der jo ikke gå vejrkanal i den, men orkaner fylder meget i vores liv for tiden.
Om et kvarter skal jeg til lufthavnen og hente vores gode venner Fie og Steen + alle deres dejlige unger.
Vi har lokket dem til Florida med løfte om dejligt vejr + det løse. Det løse skal vi nok klare, men vejret ser ikke for godt ud, med mindre man er vild med vind i håret.
Lige nu er der en god chance for at Orkanen Ike rammer os på tirsdag og den ser heftig ud. Men hvad værre er, så er det dagen hvor vi skal rejse til Danmark.
Så vi skal overveje om vi skal afsted lidt tidligere, men nu ser vi lige tiden an.
Men går det galt, så må jeg indtale mine foredrag til Iværk08 messen på mit webcam og så må de smække videoen på :-)

Men hvad, solen skinner lige nu, er det stilhed før stormen? ;-)

Kan du have en rigtig dejlig weekend.

Dbh Martin

Flere indlæg « Forrige side - Næste side »