februar 2012 - Indlæg
Så fik vi interviewet Per Andersen.
Han havde sit kontor i en smuk gammel lagerbygning, sammen med sine godt 20 medarbejdere.
Per flyttede til Auckland for godt 10 år siden, sammen med sin kone og de har ikke set sig tilbage siden.
Per har virksomheden Crossware, som sørger for at virksomheder kan styre medarbejdernes signaturer i mails.
Det blev et spændende interview, hvor Per fortalte om de mange ting han havde gået igennem. Det var alt fra partnere der snød ham, virksomheder han havde købt som viste sig at være halvtomme og meget andet.
Vi fik også en god snak om hvordan man som iværksætter, kan flytte til New Zealand og starte virksomhed op. Så hvis du har den interesse, kan du se interviewet her, der kommer online om en måneds tid sådan ca.
Vi sagde farvel til New Zealand og det var med vemod. Øerne gjorde et stort indtryk på os og det er uden sammenligning det smukkeste land vi nogensinde har rejst i. Synd det tager godt 35 timer at kommer til Danmark.
Så er vi landet i Singapore og god damn it hvor er her fedt!!!
Jeg bliver så super inspireret af skyskraberne, der står provokerende, voldsomme og macho agtige i horisonten.
Jeg kan ikke andet end at tænke stort sådan et sted og jeg fik straks nogle ideer til at fordoble omsætningen på Amino Freelancer og det er samtidig tiltag der vil gøre servicen bedre.
Så vores 5 dage på Mandarin Oriental, blev betalt tilbage 50 gange på 2 timer :-)
Se den video jeg lavede i den forbindelse.
I går gik vi i baren og der fik jeg dette tilbud:
En noget dyr fiskedrink ;-)
Hvis nogen hældte fiskeæg i min Vodka og stak mig en regning på 9.000 kr. så brækkede jeg nok deres arme ;-)
Så jeg nøjes med en kold øl og fruen et glas Chardonnay.
Over for vores hotel ligger Marina Bay Sands, som ser ret ok ud.
Det kostede små 40 mililarder kr. at bygge og der er en 150 meter infinity pool på toppen.
De tænker ikke småt de Asiater ;-)
Marina Bay Sands og ja, det er palmer du ser på toppen ;-)
I går interviewede vi Steffen Egelund Pedersen fra firmaet NewsWatch. Steffen startede firmaet for 2 år siden, sammen med sin partner Jens Kloppenborg-Skrumsager og har nu godt 60 ansatte, fordelt på Danmark, Singapore og Filippinerne. De laver presseklip på danske medier, for store virksomheder.
Det var en fascinerende historie, som du og jeg kan lære meget af.
Steffen var en yderst sympatisk fyr og han serverede hjemmelavet lassagne og Matadormix på terrassen, så det var top dollar :-)
Vi fik også snakket lidt om samarbejde, så det kan være at der kommer lidt Amino Plus fordele ud af det, men mere om det senere.
Næste interview bliver i Manilla, med vores trofaste partnere 1902 Software, så det bliver spændende, endelig at møde vores Amino udviklere i Asien.
Næste indlæg bliver nok fra Manilla, så vi "ses" der :-)
Ha' det helt forrygende!
De bedste hilsner
Martin
Ps. Gør mig den tjeneste at se dette interview med trylle Anders, det er virkelig godt! - klik her
Så kom vi til det nordligste nord i New Zealand.
Kraverne er vendt om for mange timer siden og man ser så godt som ingen biler på vejene.
Vi havde fået en adresse fra Nikolaj og den lød sådan ca:
Adresse: Paua rd. Kør nordpå til i kommer igennem Kaitaia. 5km nord for Kaitaia finder i en lille flække: Awanui, BP tanken der er sidste fuel stop.. Fyld tanken. Ca 1.5 nordpå kommer Paua rd på højre hånd (grusvej) fortsæt lige ud til i kommer over en lille forsømt træbro, første hus til venstre. PS, kør ikke mod "fishfarm".
Så er man fandemig kommet på landet :-)
Men hvor er her gudesmukt…. På stranden går der vilde heste, ja heste som går frit og ingen ejer, det anede jeg ikke at vi stadigvæk havde på denne jord, men nu har jeg også tilbragt det meste af min ungdom i København :-)
Udsigten fra vores camper
Da vi kom til træbroen, så må jeg tilstå at jeg følte mig meget Indiana Jones agtigt. Den så så skrøbelig ud, at jeg endte med at parkere camperen. Men ud af huset kom så Nikolaj, en høj frisk fyr, som på "Svendborgsk" sagde hej og gav en håndværker-næve af de gode :-)
Vi delte tre af Sørens fantastiske 8 Wired øl og så var stemningen lagt :-)
Nikolaj boede i et lille hus som han og 7 kolleger havde lejet. De var i fuld gang med optagelserne til deres tv-show "Big Angry Fish" som er et program hvor de fanger store fisk som King Fish (verdens stærkeste fisk) og meget andet.
Der var en udpræget ungkarlestemning i huset, som var fyldt med vin, rom og cola dåser og så en større omgang æg, da en af gutterne var New Zealands stærkeste mand og han skulle spise 13 gange om dagen. Han måtte også op om natten og lave rå æggeshakes. Godt jeg ikke er New Zealands stærkeste mand :-)
Vi slog lejr et meget øde sted, hvor der var os og en lille flok "velfærdspensionister" i deres 5 millioner kr. campere, med påspændte motorbåde, ATV'er og reservebiler. Sådan gad jeg sgu godt blive gammel!
Næste morgen blev vi hentet af Nikolaj i den 750.000 kr. båd han havde fået sponseret til tv-showet. Den tog os hurtigt ud til det rette spot, hvor vi skulle fiske efter levende agn. Det var en fisk der mindede om en havørred og på hvert andet kast med spinneren var der bid og på godt 10 min. havde vi hentet 8 flotte 1 kg. smukke fisk ind i båden.
Nu gik turen ud til mundingen af naturhavnen, hvor strømme var stærk og de store fisk stod og ventede på deres bytte.
To minutter og så var der bid. God damn hvor var den fisk stærk, men den hoppede af, så øv!
Et par minutter mere og så havde jeg en ny på krogen, men den valgte også friheden. Men trejde gang var den der og efter en 10 minutters sej kamp, var der en flot 15 kg. king fish i båden. Jeg kan stadivæk mærke denti mine arme, så det var en god kamp. Nå, ud med den, selvom min søn græd i 30 min. Han ville have den med hjem, men 15 kg. fisk i en autocamper er lige i overkanten ;-)
15 kg. King Fish, en stolt mand og ømme arme :-)
Så sejlede vi til den smukkeste strand jeg nogensinde har set. Den har det fineste sand i verden og det er så hvidt at det skærer i øjnene.
Nok den flotteste location for et interview
Her lavede vi interviewet og du kan se min "konklusion" på det her:
En fyr som Nikolaj har jeg bare så meget respekt for. Han er brudt ud af 9-16 ræset og hans ansigt er definitionen på lykke. Han hviler i sig selv, han er glad og gør det han har lyst til og der næsten hver dag. Det er sgu i orden!
Nu kører vi mod Auckland, hvor vi skal snakke med Per Andersen, som har it-firmaet Crossware. Det glæder jeg mig til, da det er en branche jeg da kender lidt til :-)
Så vi ses snart igen og husk at vores fede interview med Jannik Olander nu ligger gratis på Amino TV, så har du 1 times tid, så lover jeg dig at den er godt givet ud!
Så kom vi til den nordlige del af sydøen på New Zealand. Der fik vi den største naturoplevelse vi nogensinde har fået, sammen med et par kaskelothvaler og mere end 1.000 delfiner.
Nogle af de mere end 1.000 delfiner vi så på bådtur
Se den smukke intro til det interview vi dagen efter skulle lave:
Så fik vi interviewet Søren Eriksen som har bryggeriet 8Wired.
Han er kåret som New Zealands bedste brygger og han har lavet den bedste øl i denne ende af verden, så han har gjort det godt. Søren var prof pokerspiller, så jeg havde forventet en lidt smartass agtig fyr, som bryggede øl fordi det var smart. Men Søren var en 100% seriøs, ydmyg og rar fyr, der virkelig brændte for den kreative proces i det at brygge øl. Det var en stor oplevelse at se hans passion og du kan roligt glæde dig til interviewet.
Så kom vi til nordøen og der så vi som noget af det første Mount Doom, som er det bjerg Saruman, den onde troldmand fra Lord Of The Rings, bor på:
Mount Doom fra Lord of The Rings
Dagen efter kom vi til Middle Earth, altså den by Hobitterne bor i. Det var super sjovt at se de små huse og høre den fascinerende historie om Peter Jacksons perfektionisme ned i latterlige detaljer. Kom der fugle, der ikke hørte til den engelske fauna ind i settet, blev de jaget ud. Og da Peter Jackson forelskede sig i et bestemt egetræ han ville have med, så blev det savet i småstykker og samlet igen foran hus. Men så faldt bladene af, så de måtte bestille 250.000 plasticblade, som så blev sat på. Men de falmede, så de skulle males mere grønne. Til film nummer to var træet rådnet og de måtte lave en eksakt kopi i metal og igen blev 250.000 blade bestilt, som skulle sætte på en ad gangen..
De skulle også drikke en masse øl i filmen og derfor fik de et bryggeri til at lave en speciel øl med 0,1 % alkohol, så de ikke blev fulde når de skulle optræde.
Den ser du her og den smagte lidt tamt ;-)
Man drikker den stående, det er bare min iPhone der bestemte sig for den skulle ligge ned ;-)
Den slags historier fik vi mange af, så det er ikke mærkeligt at det har taget lidt tid at lave trilogien ;-)
Nu kører vi helt op nord på, hvor vi skal snakke med Nikolaj Mathiesen, som er ved at indspille en tv-serie "Big Angry Fish". Se traileren til den her:
Så nu afsted til nye eventyr, vi høres ved!
De bedste hilsner
Martin
Så kom vi til New Zealand og det er uden sammenligning det smukkeste land vi har været i.
Lige meget hvor du vender dig, så er der høje bjerge, rivende floder og andre fantastiske ting at kigge på.
Man kunne uden tvivl optage 200 Ringenes Herre, uden at bruge det samme landskab flere gange.
Vi startede ud med at hente vores camper i Christ Church, det var den by der blev halv jævnet med jorden i et voldsomt jordskælv sidste år. Siden da har de haft mere end 1.000 jordskælv af mindre styrke, så hvis jorden ryster, er der ingen der tager notits af det.
Vi kørte mod Queenstown, som er "action hovedstaden" i New Zealand. Det var der Bungy Jump blev opfunder og du kan måske huske billeder af en træbro hvor folk hopper fra, det er Queenstown.
45 meter bungy jump i fra Kawaro Bridge i Queenstown
Du vil sikkert spørge om jeg også hoppede og svaret er nej. Jeg var en af de første der hoppede i Danmark med et spring på 55 meter fra en kran på Islands Brygge for godt 20 år siden. Så et spring på sølle 45 meter er for tøsedrenge (Eller også er jeg bare blevet gammel og bange ;-)
I byen blev jeg inspireret til at lave et par videoer om marketing og et sjovt koncept. Men det kan du se på
thorborg.tv
Efter Queenstown kørte vi til Fox Glacier, som er en af de to enorme gletchere de har på øen. Her mødte vi Kirsten, som er selvstændig rejseleder for forskellige danske rejsebureauer. Jeg fik et super godt interview med hende, som jeg roligt kan anbefale. Hun fandt i start 40'erne ud af at hun nu ville ændre spor i livet. Hun var freelance journalist og lidt træt af det hele. Efter en rejse til New Zealand, besluttede hun sig for at der ville hun bo. Så på trods af visum problemer og mange andre kvaler, lykkedes det hende at få alt på plads og i dag er hun lykkelig gift med en New Zealandsk mand og bruger næsten alt sin tid på at vise danskere rundt på øen og tro mig, hun er lykkelig!
Så det interview kan du roligt glæde dig til.
På vores rundrejse har vi set mange autocampere, men specielt et firma springer i øjnene. Det er firmaet Jucy, som har et ret specielt koncept. Se min lille video om det her:
Nu går rejsen mod den nordlige del af sydøen, hvor vi skal møde bryggeri-ejer Søren Eriksen. Pokerspilleren Søren boede nogle år i Australien og fik så ideen om at starte et bryggeri og da han var vild med New Zeland, så slog han to fluer med et smæk. Bryggeriet hedder 8 Wired Brewing og er angiveligt stiftet på en pokergevinst Søren engang vandt, men mere om det senere.
Tæt på Sørens bryggeri, ligger Marlborough, som er et af de bedste vindistrikter i verden. Her hold bl.a. Cloudy Bay til, som tilfældigvis laver min yndlings hvidvin, på druen Sauvignon Blanc. Dejligt!
Lige nu kører fruen, så jeg kan sidde og blogge og arbejde med mine kolleger i Manilla København. Det er en speciel verden, hvor man kan sidde og blogge via 3 G og sætte folk i arbejde på Philippinerne og Danmark, mens man sidder som passager i en autocamper og kigger på Ringenes Herre landskak, mens ungerne ser Anni på iPad'en, vildt… Fedt!!!!
Skal vi ikke lige tage et billede mere:
Vi har 3 andre spændende danskere vi skal møde på New Zealand, men mere om det senere.
Indtil da, hold dig munter.
De rasende bedste hilsner
Martin
Tasmanien var en god oplevelse.
Der er ikke så smukt som jeg havde troet, selvom det er en flot ø, så jeg må have haft nogle urealistiske forventninger.
Men skidt med det, vi havde nogle fantastisk oplevelser og det er jo det der tæller.
Selve "hovedstaden" Hobart, hvor Mary-pigen kommer fra, er rigtig flot. Den minder meget om Thorshavn i en større udgave, med små hyggelige huse, stejle skrænter, smuk havn og grønne enge.
Vi havde et enkelt interview på øen og det med Jan Nielsen, som er restaurant og hotel-ejer i byen Devenport.
Han kommer fra Vesterbro og flyttede for godt 40 år siden til Australien. Han startede ud med at tage til USA, men der blev han smidt ud.
Så efter at have turet Østerbros ambassader rundt, stod han med to muligheder. Tyskland eller Australien og Tyskland gad han ikke, så han flyttede til Sydney, hvor han arbejdede som tjener.
Efter nogle år, styrede han 18 restauranter og ad finurlige veje, endte han på Tasmanien, hvor han ejer restauranten "Dannebrog" og et lille hotel.
Jan laver ikke dansk mad og det er hans Brasilianske kones ide at opkalde restauranten efter det danske flag. Det gør forøvrigt at alle tror han hedder "Danny Brog", men det gør ham ikke det store.
Jeg var meget overrasket om Jans indsigt i ledelse og marketing, som han meget jordnært forklarede om.
Et af hans tricks, er at folk der spiser 2 stk. 800 gr. bøffer, får dem gratis.
Det kan kun 5 % af dem der prøver (Kan du ikke, betaler du fuld pris) og mens de bruger godt 2 timer på at æde, så sidder alle deres venner og i snit drikker en hel kasse øl, som koster boksen i Tasmanien.
Næste dag praler folk til alle og enhver hvor nemt det er og aftenen efter sidder næste hold venner, hvor 2-3 prøver at æde de godt 1.6 kg. kød + tilhørende pomfritter, mens resten spiser en lille bøf og drikker sig i hegnet.
Så det er en rigtig god forretning at give gratis bøffer ud :-)
Snakken med Jan kom der et super fedt interview ud af, som kommer på Amino TV en dag. Men indtil da kan du se lidt her:
Jan har forøvrigt lavet en eksakt kopi af Den Lille Havfrue, som han på bedste guerilla-maner, vil plante i havet uden foran sit hotel.
Han har allerede engageret en advokat, der skal hjælpe ham når bystyret flipper ud over hans tiltag.
Han er ret sikker på at de vil have den fjernet, men ved hjælp af en "forhalingstaktik" vil han mene hun kan få 10 år i vandet og til den tid håber han at hun er blevet et Tasmansk klenodie.
Han er lige en mand efter min smag! :-)
Så besøgte vi en hindbærfarm, som havde udviklet sig til et meget succesfuldt traktørsted.
Der er bestemt nogen der har tænkt sig om, for mange af den slags steder minder om hinanden, men ideen med at alt drejer sig om hindbær er genialt og helt unikt.
Stedet var fyldt med mennesker og man var ikke i tvivl om at det var en stor succes.
Der kom der denne video ud af:
Nå, vi er lige landet i New Zealand efter et "Red eye flight". Kl. er 5 om morgenen og jeg fordriver tiden, indtil kl. 8 hvor vi bliver hentet af "Camper Firmaet", med at skrive blogindlæg til dig.
Men nu har jeg sgu for ondt i røven af at sidde på gulvet ved siden af det eneste strømstik jeg kunne finde, så her slutter vi.
Ha' da en god aften der hjemme i det kolde Danmark :-)
De bedste hilsner
Martin
Vi ankom til Perth i 42 graders varme.
Det lyder af meget, men i forhold til 36 gr fugtig luft i Florida, så er det bestemt ikke varmere.
Og da vi elsker at have det lunt, så var det fint med os.
Vi blev hentet af Camillas x-kollega Henrik. De har kørt patruljevogn sammen på Frederiksberg og i dag er han betjent i Perth.
Her boede vi i 5 dage og det var vildt hyggeligt!
Perth er en fantastisk by i rivende udvikling, ikke mindst pga. heftig minedrift af diamanter, kul, guld og div. mineraler, der primært bliver solgt til Kina.
Det betyder at lønningerne er ret pæne i området. En politibetjent tjener hvad der svarer til 700.000 kr. om året og med en skat på 25 %, så er der vel 3 gange så meget i posen, som det de danske betjente får.
Og da prisniveauet i Australien ligner det danske, så er der til nybygget hus med stor pool, 2 flotte biler, ferier til fjerne egne og god mad + det løse.
Arbejder man direkte ved minerne, så er lønningerne endnu højere. Laveste løn er 750.000 kr. om året og det uanset om du er rengøringsassistent i kantinen eller pudser vinduer. Kører du f.eks. toget med det de henter op af jorden, får du godt 1.7 millioner kr., men så er skatten også 40 %. Men da helt ok for en futtogschauffør.
Så man kan ikke påstå at Australien mærker meget til krisen. Ejendomsmarkedet boomer som 2007 i Danmark, folk køber lækre biler, folk er vildt optimistiske og fatter ikke rigtigt hvorfor vi hænger med hovedet i resten af verden.
Med andre ord, flyt til Australien og lad det kun gå for hurtigt ;-)
I Perth fik vi interviewet den danske ejendomsmægler Peter Andersen som ikke kunne få armene ned af begejstring over ejendomsboomet. Vi fik også snakker med vinbønderne Lisbet og Claus, som har det lidt hårdt, da de eksporterer det meste af deres vin til Danmark og det er ikke lige det letteste marked for tiden. Men god damn en fantastisk Cabernet de laver, køb den!!!
Så gik turen videre til Melbourne, hvor vi fik logi hos min fætter Sten, hans kone Birgitta og deres 3 dejlige unger.
Sten har jeg ikke set meget til, da han voksede op i Sverige og ret tidligt emigrerede, så det var super at connecte med en "glemt" del af familien.
Vi fik dejlige rundture i Melbourne, som er kåret som en af verdens bedste byer. Der er masser af kultur, verdensklasse restauranter, dejlige strande og tusind andre ting, her kunne jeg godt bo!
I Melbourne mødte vi Stig, som har fabrikken Jensens Choice. Stig laver kagedej og konserves og det har han gjort i mange år.
Stig snakkede uafbrudt i 2 timer og jeg kunne slet ikke stoppe ham. Der gik 1 time før han overhovedet kom til sin virksomhed, så det blev mere en biografi om Stigs spændende liv, end et iværksætter interview. Men det er nu godt at alle interviews ikke ligner hinanden :-)
Alt i alt er Australien et uendelig spændende land, der på mange måder minder om Europa, men uden problemerne og med super vejr.
Lige nu bliver der rullet fiber ud i hele landet og da de er 6-7 år bagud med Internet, behøver man ikke være et geni for at regne ud, at der her er monster meget guld at hente.
Der er dog kun 22 millioner mennesker, men de har penge!
Nu er vi landet i Tasmanien, hvor vi skal snakke med Jan Nielsen, som har restauranten Dannebrog i Devenport. Jan er født og opvokset på Vesterbro og hvordan han er endt her, glæder jeg mig til at høre mere om.
Tasmanien minder enormt meget om Færøerne, så Mary har ikke så langt til noget der minder om hendes hjemstavn.
Nuvel, foran os venter en 4 timer køretur fra Hobart hvor vi bor, så jeg må videre.
Hold dig munter :-)
De bedste hilsner
Martin Thorborg
Ps. Så kom interview med dansk par der har tre iskiosker i LA online - klik her