Så kom vi til Vietnam og det første man opdager, er at ingen snakker engelsk.
Vi havde ikke tænkt over hvor meget det betød på Philippinerne, at det var så let at kommunikere med alle.
Selv det at bestille en Coca Cola kan let udvikle sig til en gang gæt og grimasser, men hvad, det er vel meget sjovt :-)
Vi startede ud med at bo i Ho Chi Minh City, som vel er den mest moderne by i Vietnam.
Antallet af knallerter i byen er så ekstremt latterlig højt, at man dårligt tror sine øjne.
For at komme over vejen, så gælder det om ikke at få øjenkontakt med nogen og så bare gå i et roligt tempo.
Alle dytter som sindssyge, men det skal man blot ignorere og så bare gå.
Det tager lige nogle dage før man forstår systemet, men så går det vældig fint.
Men hver gang man møder andre vesterlændinge, sender man et indforstået blik med himmelvendte øjne, som vel betyder noget i retning af "I guder et sted og tak fordi jeg også denne gang kom levende over vejen" ;-)
Familien skal på tur :-)
Vi tog en dagstur ud på landet og så lidt af de 250 km tunneler som Vietnameserne byggede for at forsvare sig mod, først Franskmændende og senere Amerikanerne.
Jeg havde ingen kvaler ved at gå ned i gangene og regnede det ikke for noget, men da først jeg mærkede jord og mørke omsluttede mig, så blev jeg sgu bange. Det er egentlig mærkeligt, da jeg har lavet mange sindssyge ting i mit liv. Men de små klaustrofobiske gange var for meget for mig. Så 10 meter var hvad jeg kunne holde til.
Tænkt at folk levede der, nogle mere end 15 år, i tre etager under jorden, i et sindrigt system der holdt giftgas, bomber og meget andet ude. De havde endda et system, hvor de under jorden kunne svømme ud i Saigon River. Temmelig vildt!
Jeg kunne ikke andet end at blive inspireret til at lave to videoer om Guerilla Marketing, som du kan se her: (Og du kan fornøje dig med at se min dejlige kone få sparket jord i hovedet af vores frække søn)
Og så får du lige et billede af lillemor der skyder AK47 ;-) (Hun slår mig forøvrigt ihjel hvis jeg kalder hende det ;-)
Konen min går amok
I Ho Chi Minh City skulle vi interviewe Mogens. Han driver en cafe i byen og har forsøgt sig med flere ting fra at eksportere guitarer til Danmark, starte isterningposen op i Vietnam og en del mere.
Men nu er han så blevet ejer af en cafe og hans plan er at installere computere, så han kan udvide med folk der vil på nettet.
Det kom der et godt interview ud af, som du kan
se her.
Så gik turen til Hanoi. Her mødte vi Per som driver firmaet betfilter.com
Betfilter er et værktøj der kan installeres af ludomaner, som så ikke kan gamble på nettet.
Per fortalte sin meget fascinerende iværksætterhistorie og hvordan han fik startet firmaet op og hvordan han har tacklet de mange udfordringer ved at drive virksomhed i Vietnam.
Her kan du se
interviewetDet er sjovt at være i Vietnam, varemærker er ikke lige noget man beskytter og hvis man ikke direkte kopierer, så lader man sig let inspirere:
Gad vide hvem dette sportsfirma gerne vil ligne???
Så tog vi ture til Halong Bay, det regnes for et af verdens nye 7 vidundere og det er ufatteligt smukt.
Jeg lavede en video om hvordan man kan bruge sin viden på andre måder og selvom du ikke gider at høre om det, så se hvor flot der er:
Der er sikkert meget andet vi har oplevet, men tiden går alt for hurtigt, med lige dele arbejde og fornøjelse.
I morgen flyver vi til Thailand, hvor vi skal snakke med 3 spændende iværksættere.
Hold dig munter.
De bedste hilsner
Martin
Så landede vi i Manilla og Peter Skouhus fra 1902 Software stod klar for at hente os.
1902 Software er det firma vi bruger i Amino til at udvikle services som Amino Freelancer, Amino Bizz, Amino Events, Amino TV, vores Apps og meget mere.
Peter og hans kone Pam, som for øvrigt er HR chef i firmaet, har været så rare at invitere os til at bo hos dem og det må man sige blev en stor succes.
De boede i et dejligt hus, hvor vi blev opvartet kongeligt af Pam og deres to søde "køkkenpiger", som lavede dejlig mad til os og hver dag, håndvaskede vores tøj m.m.
Det kunne jeg godt vænne mig til :-)
De første par dage brugte jeg på kontoret, hvor jeg for første gang mødte de programmører, projektledere og grafikere, der har leveret det ene flotte projekt til os efter det andet.
På andendagen var vi ude og spise og da de havde fået et par øl, fik vi en rigtig hyggelig snak. Det er dejligt at vide at vi på Amino er med til at give folk i et så fattigt land som Philipinerne en god tilværelse.
Vores helte fra Manilla kontoret
Vores projektleder Paul, har to biler, eget hus og også sine egne "køkkenpiger", så han er noget bedre økonomisk stillet end en dansk projektleder. Det samme gjorde sig gældende for de andre ansatte og det var en fornøjelse at se, hvor gode forhold de havde på kontoret. Flot udsigt over Manilla fra 20. sal, gratis kaffe, Cola og mange sociale arrangementer, som Pam stod for. Man kunne virkelig mærke hvor glade folk var i dagligdagen og hvor stolte de var af at arbejde for Pam og Peter.
De andre dage kørte Peter og Pam os rundt og viste os både de frygteligt fattige områder i Manilla, hvor folk bor i blikskure og i en lugt der er så frygtelig, at man næsten kvæles. Men vi kom også ud på landet og så rismarker så langt øjet rakte.
Rismarker godt 30 km. fra Manilla
Peter og jeg foran en vulkan jeg ikke kan huske hvad hedder
På landet var folk også fattige, men de var smilende søde mennesker, der hver gang vi stoppede, gik helt amok over vores lyshårede børn. De ville alle have billeder sammen med dem og det bliver ikke let at komme hjem til Danmark og forklare dem, at deres "Fame" nu er væk, måske for altid :-)
Det bliver hårdt for Emma at komme til Danmark, landet med lyshårede piger ;-)
Sidste dag fik vi lavet et rigtig godt interview med Peter, hvor vi fandt ud af hvorfor han var rejst fra Danmark, hvordan han havde startet virksomhed op i Manilla og så en masse spændende fortællinger om korruption, magtmisbrug og andre forhindringer, som Peter gennem tiderne havde overlevet.
Så gik rejsen videre til øen Boracay, som ligger en times flyvning fra Manilla og herefter videre i en lille båd og så slutteligt med knallerttaxi den sidste km.
Det er godt nok et af de smukkeste steder vi nogensinde har været og de har netop fået stranden kåret som en af verdens flotteste.
Boracay er ikke det værste sted i verden
Selvom der er mange turister, er den ikke overrendt og lokalbefolkningen er meget, meget søde. De prøver at sælge dig noget når du møder dem, men de presser ikke og er i det hele taget lette at omgås og så føler man sig sikker.
En lokal restaurant med god mad og udsigt
Her på øen mødte vi Morten Matras og hans familie. Morten er it-iværksætter og har boet på øen i et års tid. Han var kommet godt ned i gear og arbejdede ca. 3 timer om dagen. Resten af tiden gik med Kite Surfing og afslapning med familien.
Vi tog en sejltur med Morten og hans familie
Vi interviewede Morten og fik en virkelig spændende snak om iværksætteri kontra børn/familie og hvilke værdier der var de "sande". Han var tvunget til at tage hjem til Danmark, da kassen var tom. Og med 3 timers arbejde om dagen, syntes jeg ikke det kunne komme som en overraskelse. Men Morten havde besluttet at turen skulle handle mere om familien, end arbejde og det fik vi en rigtig god snak om. Så er du ofte i et dilemma om det er familien eller firmaet der skal passes, her kan du se interviewet.
Jeg fandt en af dagene nogle lokale kunstnere, der tegnede nogle flotte t-shirts og det endte med at jeg lavede en aftale om at de tegnede Amino logoet i sommerfarver og på canvas.
Jeg købte 10 forskellige design og de kommer til at pryde vores kontorer på Nørrebro. Jeg kunne sikkert have presset prisen, men jeg syntes at 180 kr. for 3 timers tegning pr. stk. var en fair pris, selvom de nu sikkert har købt hver deres sommerhus ;-)
Amino i "Sommertøj"
Nogle andre kunstnere lavede nøgleringe og jeg fik bestilt 200 stk.
Hver enkelt er malet i hånden og de kostede små 4 kr. Stykket.
Hvad jeg skal bruge nøgleringene til ved jeg ikke, men de er vildt fede!
Cool nøgleringe
Jeg fik e-mail adressen på ham der solgte nøgleringene, en flink fyr der hedder Benjie Willisis, du kan fange ham her villasis_Benjie@yahoo.com
Benjie er ham i den hvide t-shirt
Han vil gerne sende til Danmark, men om hen rent faktisk gør det og hvordan du får pengene frem til ham aner jeg ikke :-)
I går lavede jeg video til et iværksætterhold. Jeg underviser lidt via Skype, men båndbredden på øen er for dårlig. Så jeg sad på stranden i en lille times tid med min iPhone og indtalte svar på deres opgaver og gav en god peptalk. Folk her på øen må virkelig tro jeg er sindssyg :-) Nå nu er videoen endelig "Dropboxet" og resten af dagen går med en tur på posthuset, så jeg kan få de flotte ting jeg har købt til Danmark og så skal det gøre godt med en god gang massage på stranden. 40 kr. for en time slår jo ingen ihjel ;-)
Senere på aftenen lavede jeg en anden video og den er til dig.
Jeg beklager hvis jeg virker en smule beruset, for det var jeg :-)
Nu går turen mod Vietnam, hvor vi skal møde nye spændende danske iværksættere og vi glæder os.
Verden er fuld af spændende mennesker og jeg føler virkelig vi har mødt en del af dem.
Indtil vi "ses" igen, må du have det fantastisk.
De bedste hilser Martin
Ps. Du får lige et slutbillede af Manilla Hotel, hvor vi bor i nat. Det er som at komme tilbage i tiden og så til 800 kr. for en nat...
