Martin Thorborg rejser rundt i verden med familien
Følg vores rejse rundt i verden for at interviewe danske iværksættere

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Abonner

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 253

Gode links

Kig da her:

Arkiv

december 2011 - Indlæg

Jeg er alt for heldig!!!!

I går interviewede vi Lars Bastholm.


Lars Bastholm og jeg snakker :-)

Lars er en af de meste erfarne reklamefolk i verden og han øste af sin viden inden for branding og mobile marketing.
Lars havde lejet et hus helt ud til vandet og jeg kan ikke husker et sted jeg har været med en smukkere udsigt.


Udsigt fra det hus Lars har lejet på Hawaii

Lars har de sidste 6 måneder rejst jorden rundt sammen med sin kæreste og starter nu nyt job som kreativ direktør i det Koreanske reklamerbureau Cheil USA.
Han skal på ægte pioner-vis agere amerikansk brohoved for det store Koreanske bureau og sørge for at det får succes i USA.

Lars har en kæmpe viden om bl.a. mobile marketing og den øste han flittigt af under interviewet, så det kan du godt glæde dig til! 

Så fik jeg klippet de sidste stumper sammen af vores interview med Charlotte Jorst fra Skagen Design.
God damn hvor er det blevet godt.
Jeg valgte at lægge det online så alle kan se med, det har jo lige været jul.
Charlotte øser virkelig af sine guldkorn og hvis du interesserer dig det mindste for forretning, så er du sindssyg hvis du ikke bruger en time på hende - Klik her

I dag mødte vi Thomas Sørensen, som er stifter og ejer af Honolulu Design Center.
Centret er en kæmpe eksklusiv møbelbutik, med de bedste mærker fra Danmark, Italien m.m.


Et lille indblik i en af etagerne i det enorme møbelcenter

I centret ligger også en gourmet restaurant, som er blevet kåret til bedste restaurant i Honolulu.
Der er også en bar og en scene, som ofte danner rammen om koncerter, stand up og meget andet.
For lige at runde det af, er der også en pragfuld terrasse, som ofte lejes ud til bryllupper og andre festlige lejligheder. 

Det er svært at forklare ordentligt, men det bedste jeg kan sammenligne det med, er Paustian på speed. Vi har INTET i Danmark der bare minder om Thomas's center.


Thomas viser et billede af centret frem. Det ligger mellem to tårne, hvor han selv ejer en del lejligheder

Det er eksklusivt, men samtidig hyggeligt og man kan virkelig mærke at det er et sted hvor øens folk kan lide at komme. 

Thomas er virkelig et livsstykke. Han er en varm og en super underholdende mand, som virkelig giver den gas.


Jeg snakker med Thomas og glæd dig til videoen!

Han har haft møbelproduktion, han har ejet et shoppingcenter, han investerer i jord og nu giver han alt hvad han har til centret.
I fritiden træner han  sammen med kæresten Michelle Iron Man og kører mountainbike på vulkanerne.

Efter interviewet, gik vi i baren hvor vi fik champagne og så fik vi en middag, som nemt slog den vi oplevelse vi havde på Nobu tidligere på ugen.
Ungerne fik lov til at arbejde som tjenere i restauranten mens vi spiste og det syntes de var herligt. Om de andre gæster var lige så begejstrede, melder historien ikke noget om ;-)

Jeg har svært ved at få armene ned. Jeg føler mig som den heldigste mand i verden lige nu. At rejse med sin familie og samtidig møde det ene fantastiske menneske efter det andet er alt, alt for vildt!

Ha' det super, indtil vi "ses" igen.

De bedste hilsner

Martin
 

Hvor smukt!

Vi har haft nogle afslappende dage på Hawaii, på nær i dag, hvor jeg har svaret tæt på 100 mails.
Jeg har besluttet mig for at tage en slapper og nøjes med de vigtige mails frem til vi kommer hjem.
Så mail mig kun arbejdsmæssigt hvis det ikke kan vente :-)

Vi lejede en bil i går og så os omkring og god damn hvor er her smukt.



Specielt Sunset Beach, hvor de store bølger og surferne er, er gudesmukt.
Man bliver helt fristet til et liv som surfbums :-)


På Twitter så jeg tilfældigt at Lars Bastholm, nok en af Danmarks mest kreative reklamefolk, er på samme ø som os.
Han har boet i New York i en del år, hvor han bl.a. har været kreativ chef hos Ogilvy & Mather.
Han har lavet kampagner for en masse store virksomheder som Ikea, American Express, Motorola, Coca-Cola, Smirnoff.m.m. og han har vundet godt og vel alle de priser man kan vinde.

Han har lige skiftet job til kreativ chef hos Cheil USA hvor han bl.a. skal arbejde med Samsung.

Lars er ikke iværksætter, men mon ikke vi kan lære lidt af ham.
Så forhåbentligt er han frisk på en aftale i løbet af ugen, han har givet et forsigtigt ja.
Så kom endelig med dine spørgsmål til en meget, meget garvet reklamemand.

Vi har også lavet en aftale med en VVS'er der bor lidt uden for Sydney. Det viser sig at det er 10 timer i bil, men det er vel også lidt uden for.. når landet er så stort.
Men han skulle være en spændende fyr, så ud og køre :-)

Ha' det super!

De bedste hilsner

Martin

Ps. Følg vores video-interviews - klik her 

På hotel med Obama og glædelig jul

Så landede vi på Hawaii.
Her er lidt blæsende, men ellers super lækkert.
Vi fik endelig konfirmeret vores aftale med Thomas Sørensen, som ejer Honolulu Design Center, som er salg af eksklusive møbler, en fin restaurant m.m.
Ham skal vi snakke med på torsdag og har du spørgsmål til ham, så fyr løs.

Så kom vi hjem til hotellet her til aften og der var politi overalt!
Jeg troede det var et selvmord, da der også var ambulance på stedet og de var vildt emsige med at holde os væk.


En flok Escalades + det løse.

Men det viste sig at vi har Obama boende, så man må sige at Camilla har valgt et godt hotel til os ;-)
Ungerne satser kraftigt på at få nye venner ved poolen i morgen :-)
Så nu har vi en ordentlig omgang sorte Escalades og en politibåd (Båden er ikke på billedet, den "holder" ude i havnen foran hotellet) parkeret uden foran hotellet.

(Opdatering) Han spiste kun på hotellets restaurant, så den må vi hellere checke ud :-)

Nuvel, i morgen (i dag for dig) er det juleaften og i mangel på flæskesteg, har vi fået en reservation på den lokale Nobu, så det går nok.
Og mangler Obama selskab, så finder vi nok ud af det.

Glædelig jul til dig og dine, må du få nogle dejlige afslappende dage.

Ha' det fantastisk til vi "ses" igen :-)

De bedste hilsner

Martin

 

Lidt for hektisk!

Så mødte vi Mette Lisbye og Jesper Bæhrenz. De inviterede på æbleskiver i deres nye hus, som ligger i bjergene lige over LA.

Det er nogle super fede mennesker, som jeg sætter stor pris på at kende.
Vi fik vendt mediemarkedet og der er enighed om at det er mulighedernes tid!

 
Udsigt fra Mettes og Jespers hus

Så kom vi til San Francisco og de dage gik stærkt.
Første aften gik med at besøge nye venner vi havde fået fra vores dage på ski.
Super søde mennesker, som boede hyggeligt i udkanten af byen.

Dagen efter lavede jeg en "live cast" med 2 super spændende iværksættere.
De havde boet i San Francisco et par år og havde begge god succes.
Knap 100 Amino'er fulgte med i programmet og stillede gode spørgsmål.
Video af showet kommer op en af dagene, så følg med på min facebook:

https://www.facebook.com/martinthorborg

I går besøgte vi Carsten Sommerskov som lige er flyttet til USA.
Han bor pragtfuldt lige uden for San Francisco i et gated community.

Carsten var Danmarks første motivations speaker og han er nu meget succesfuld børnebogsforfatter.
Han tjener 10.000 kr. om dagen på at sælge MP3'er og CD'er der styrker børns selvværd.

Det var nogle meget spændende og hyggelige timer, så se frem til interviewet!


Carsten og jeg snakker godt sammen :-)


Så kom der mail fra Lars Dalgaard, som lige har solgt sin forretning for mere end 3 milliarder $.
Jeg har forsøgt at få ham i tale i mere end et år og nu lykkedes det.

God damn den mand smasker Jante for vildt!!!
Det er nok det mest provokerende interview jeg har været med til.

Fed fyr på mange måder og super succesrig.

Så glæd dig også til det.

Lige nu sidder jeg i lufthavnen og venter på flyet til Hawaii.

Det bliver rart med lidt sommer igen :-)

Vi ses snart.

De bedste hilsner

Martin og co.

 

Så mødte vi Jannik Olander fra Nialaya

Så kom vi til tasterne igen :-)

Vi har nogle travle dage, med interviews, redigering af samme og så familietid.

I forgårs lavede vi et 1 time og 45 minutters interview med Jannik Olander, som har lavet smykkefirmaet Nialaya.


Janniks butik er super flot

Normalt stiller jeg en masse spørgsmål, men her mødte jeg min overmand i snak. Jannik kørte showet fra start til slut og derfor ender det med at være meget anderledes fra de andre interviews vi har lavet. Men da det regnede med guld, så fandt jeg det bedst at lade ham snakke.

Jannik har oplevet meget må man sige. Fra at være i lære som tøjsælger, turnere rundt som snowboard bums og meget andet, fik han af snørklede veje ejerskab over flere butikker i Illum og da han blev taget i en hvis legemsdel, vendte han nederlaget til en af europas største producenter af brandede t-shirts.

Jannik tog til LA for få år siden, med den mission af lave et "hotel-magasin". Men da det endte i armod og han samtidig tabte alt hvad han ejede i det kvæstede danske boligmarked, fandt han på at sætte perler på en snor. Nu har han firmaet Nialaya, som har kunder som Madonna, Paris Hilton, P. Diddy, Puff Daddy, Katy Perry, Mickey Rourke og uendelig mange andre kendisser.

Vi var til åbningen af hans nye Flag Store shop på Melrose Avenue igår og det vrimlede med smarte mennesker. Om nogle var kendte aner jeg ikke, men de så sådan ud :-) 

Flere har anklaget ham for at have kopieret sine armbånd fra andre firmaer, men jeg ved bedre. Da jeg gik i børnehave i 1974, lærte vi at sætte perler på en snor, så jeg ved med sikkerhed at han har stjålet konceptet fra mine gamle pædagoger. Fy skamme Jannik, du må sende lidt kr. i deres retning hvis ellers de er i live ;-)

Nuvel, han gør det godt og han har lige belønnet sig selv med en sprit ny Bentley (se den i forrige blogindlæg), så det går godt for knægten fra det mørke jylland.
Vi har været med til at betale benzin til den for nogle dage, da vi ikke kunne holde os fra at købe nogle af hans super fede smykker.
Men han gav en god rabat, så alle er glade :-)

Interviewet kan du se på Amino i løbet af december måned vil jeg tro, men nu må vi se.

Ellers har vi hygget os i Universal Studio hvor ungerne fik en ny ven ;-)


Peter Pedal var et hit

Og så har vi ellers taget dagen i dag fri og set lidt af LA, som egentlig ikke er en super charmerende by.
Det er en storby, fyldt med travle og småsure mennesker, fuldstændig som Københaven, London og alle andre storbyer.
Vi længes tilbage til lille Delray Beach :-)

Nu skal vi i morgen besøge Mette Lisby og Jesper Bæhrenz, som også bor i LA. De har inviteret på æbleskiver og god udsigt fra deres nyindkøbte hus.
Vi håber de vil deltage i et interview, men det virker som om de er lidt trætte af at snakke om sig selv, så jeg tvivler.

Men æbleskiver og godt selskab er garanteret :-)

Søndag tager vi videre til San Francisco, men mere om det senere.

Indtil da, så ha' det helt fantastisk.

Dbh Martin og co. 


N'ice Cream til Thorborg og co

Så havde vi lige et par travle dag med to interviews, derfor er vi kommet lidt bagud i skrivningen.

I forgårs mødte- og interviewede vi to ualmindeligt søde danske iværksættere, nemlig Laura og Christian, som har Gelato forretningen N'Ice Cream.
De har tre butikker i Los Angeles og en ny er på vej i samme by.


Jeg interviewer Laura og Christian på terrassen uden foran deres butik i Santa Monica Place

De står op hver morgen og laver frisk økologisk is i høj kvalitet, noget som amerikanerne ikke er vandt til.
Kvaliteten er så høj, at de lige har lavet aftale med Wholefoods, som er USA's største og fineste bæredygtige supermarked.

De kom til USA i 2008 og sov på luftmadrasser bag i deres butik, indtil de fik råd til en lille lejlighed, så det er iværksætteri på bedste vis.

Deres ambition er at få en stor kæde af butikker og indtil videre må man sige at de er godt på vej, men tro mig, deres historie er fantastisk og du vil, når den kommer online, virkelig lære noget.


Vi snakker iværksætteri foran butikken

Privat er tingene både super og lidt hårde. Super fordi vi oplever så meget, men det at leve 4 mennesker i et hotelværelse, er virkelig noget der sætter tålmodigheden på prøve.
Ungerne savner deres kamerater og legetøj og jeg savner de timers ro, hvor jeg kunne sidde og arbejde uden at der bliver råbt faaaaaaar hvert 3. minut. Og Camilla savner vi 3 ikke bliver så irritable ;-) Men jeg tror vi langsomt vænner os til det ;-)

I går besøgte vi Jannik Olander, som har smykkefirmaet Niyalay. God damn hvor gør han det godt! Men mere om det i næste blogindlæg.


Jannik Olander (larger than life) foran sin nye Bentley)



En af Janniks ansatte, lavede et flot armbånd til Emma (Sådan et har en af Madonnas børn også), hun blev ret glad :-)



Og jeg fik to selv, man er vel mand nok til at bære lidt bling bling? :-)

I dag skal vi i Universal Studio og i aften er vi inviteret til åbningen af Janniks nye flagstore shop på Melrose Avenue, så mon ikke vi ser Madonna? :-)

Indtil da, ha' det helt fantastisk!

De bedste hilsner

Martin

 

Baja Buggy og hvorfor du ikke skal vente til i morgen

Hver dag starter med nogle timers arbejde, mens ungerne laver lektier.
De mener at de skal have fri i weekenden, men den går ikke.
Vi har arbejde at lave hver dag, så de har valgt de forkerte forældre, hvis de tror de skal slappe af :-)

Men i går nappede vi en dag i San Diego Zoo, som nok er en af verdens flotteste.
Vi købte "Back Stage Passes" og det betød bl.a. at vi fik lov til at skrubbe Næsehornet rent. Ja den kloge narrer den mindre kloge ;-)
Men ungerne syntes det var super. 


Ungerne skrubber næsehorn og det kostede en formue :-)

I dag besøgte vi Jane og Martin, som har "All German Auto" i Escondido, som er en lille by uden for San Diego.

De sælger og reparerer tyske biler og i fritiden kører Martin Baja Race på højt plan.
Han har vundet Baja 1000 (Et 1700 km ultra hårdt offroad løb) to gange og i USA er det mere kendt og prestigefyldt end Paris Dakar, så det er serious business.
Han starter med at køre banen igennem to gange før løbet, bare lige for at se hvordan forholdende er, så det er en sport der tager lidt tid.

Du kan se hvordan det foregår lige her:



Han tag Mads ud i racerbilen og han kom tilbage og mente at han næsten havde får trykket øjnene ind ;-)
Her sidder han:


Mads i Baja racerbil

Jeg havde en rigtig god snak med Martin og det kommer der snart en super fed video ud af.

Men indtil da, så må du nøjes med nogle refleksioner jeg havde efter vores snak:


 
Nu er vi Landet i Los Angeles og her skal vi snakke med Christian som sælger is og Jannik som laver armbånd til de rige og kendte.
Kedeligt bliver det ikke!


Stay Tuned!

Martin og co.

De er skøre de amerikanere

Så kom vi til San Diego og her er rekord koldt.
Vi havde ellers set frem til at lufte de korte bukser igen, men sådan skulle det ikke være.

Lige over for vores hotel, ligger en lille mall.
Jeg fik et "Deja Vu" da jeg fik øje på et fitnesscenter, som jeg er ret sikker på blev verdenskendt pga. en feature du nok selv kan spotte.
Billedet blev delt i årevis, så hvis du har set det før, så er det her altså dug frisk: 


Hver morgen spiser vi morgenmad på Starbucks. Camilla laver lektier med ungerne og arbejder, mens jeg prøver at holde styr på Amino og de andre småprojekter jeg har.

 


Vi optager en del plads i nogle timer, men vi får også drukket noget kaffe, så det går nok :-)

Andre gør mere ud af det må man sige.

Denne fyr købte intet og havde slæbt hele hjemmekontoret med på cafe.
Det sjove er at ingen siger noget, man kan ALT som kunde i USA.

 

I morgen skal vi møde Jane og Martin, som vi glæder os monster meget til at mødes.

De har værkstedet All German Auto hvor de sælger og servicerer Audi, BMW, Porsche m.m.
Martin kører Baja Race på højt plan i sin fritid og mon ikke også Jane har spændende sysler?

Alt det finder vi ud af i morgen og vi glæder os til at smide videoen på Amino senere.

Ha' det super!

Kh Rejsende Thorborg 

Så til ski

Så fik vi klippet videoen med Charlotte fra Skagen Design sammen.
Camilla fik set den og hun er solgt!
Hun passede jo ungerne da jeg snakkede med Charlotte, så det var første gang hun fik lidt indblik i den flotte forretning.
Og når hun kan holde sig vågen, så er der ingen tvivl om at det er en "Blockbuster" vi har lavet :-)

Den kommer online inden alt for længe, så glæd dig!

Så skete en anden god ting.
Lars Dalgaard, der lige har solgt din forretning Succesfactor for små 20 milliarder kr., sagde ja til interview, så ham skal vi snakke med senere på måneden.
Det er jeg vildt glad for. Han sagde nej første gang, svarede ikke anden gang, men sagde ja 3. gang. For fedt!!!! 

Så lagde vinden sig og vi kom endelig på ski.

Ungerne var på skiskole sidste år, så de er bare 100% flyvende. Jeg er sikker på at de har lidt af deres Schweiziske farmor i sig :-)
Jeg er Snowboarder, men jeg måtte igen ofre mig for børnene og tage ski på. Lidt hjælp har de jo brug for.
Jeg glæder mig dog over at de kan næsten alt selv, men nu snakker de om at de også vil Snowboarde og så er jeg slået hjem i Ludo igen. 
Så skiene skal på igen til næste år, suk...

Lake Tahoe er et vanvittigt smukt sted, se bare her:
 


Lake Tahoe set fra oven :-)

Så fik Camilla taget et billede af ungerne og mig og ja, vi er glade :-)


Unger og mig ved Lake Tahoe og Camilla er fotograf :-)

Det er vildt så servicemindede amerikanerne er i forhold til de europæiske skisteder.
Der er folk alle vegne til at guide en, hjælpe en og på alle måder gøre det til en god oplevelse at stå på ski.

De smiler og spørger hele tiden om man har det godt. De bærer ens ski ud af gondolerne og har man brug for solcreme, så får man da bare lidt af personalet.

Jeg er ikke i tvivl om at amerikanerne kommer til at tage store markedsandele fra f.eks. Schweitzerne og jeg har selv en mor fra det land, så jeg burde være mere positiv. Men amerikanerne fatter bare hvad ordet service bør dække over og det er det folk vil have, når de er på ferie.

Nuvel, nu skal jeg til at forberede interview med vores kommende venner i San Diego.
De har virksomheden All German Auto så fortæl mig allerede nu hvad jeg skal spørge dem om.

Indtil vi "ses" igen, så ha' det super!

De bedste hilsner

Martin og co.

 


 

Så kom vi til Reno og fik en god snak med Charlotte Jorst fra Skagen Design

Vi er ankommet til Lake Tahoe, som er vores base for vores interview med Charlotte Jorst, som er en af de to stiftere af Skagen Design.

Ski bliver der ikke noget af, da det blæser for meget i bjergene, det er surt, men så går tiden med arbejde og skøjteløb :-)

Smukt er der på skøjtebanen om aftenen :-)

I går kørte vi så til Reno og lavede et fantastisk interview med Charlotte Jorst fra Skagen Design. Hun er super frisk og helt nede på jorden, selvom hun og hendes mand Henrik, sælger mere end 3 millioner ure om året.
Interviewet klipper vi sammen senere og smider på Amino, glæd dig!

Jeg havde lidt tanker efter interviewet og dem kan du se her:

 


Efter Interviewet fik vi hvert et ur, så Camilla var godt tilfreds med sit smukke et af slagsen :-)

 
Camillas nye smukke ur :-)


Så blev vi inviteret ud på deres farm, hvor Charlotte har 8 heste.
Hendes ambition er at vinde OL i dressur ridning og hun træner mange timer hver dag.
Vi fik irriterende nok ikke et billede af hende, da vi i stedet lavede en masse video af hende, så det må du have til gode.
Men ungerne fik vi dog foreviget på et stationært medie :-)

Ungerne fik lov til at låne en af hestene, så de var godt tilfredse.

  
Mads er Cowboy for en eftermiddag :-)


 
Og Emma hygger efter turen med at give gulerødder til krikkerne.

Henriks hobby er jo biler og en af dem skal da med i bloggen:


Henrik Jorst's Maserati og ja, jeg er misundelig :-)


Nu forbereder vi vores næste ofre, som er en dansk familie der bor i San Diego og driver et autoværksted.
Men mere om det senere.

Hold jer muntre.

De bedste hilsner

Camilla, Emma, Mads og Martin


Interviewet med Charlotte Jorst fra Skagen Design er nu online

Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere