Martin Thorborg rejser rundt i verden med familien
Følg vores rejse rundt i verden for at interviewe danske iværksættere

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Abonner

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 253

Gode links

Kig da her:

Arkiv

januar 2012 - Indlæg

Kai har et hotel på øen Goat Island, der ligger to timer fra Darwin
Så kom vi til Darwin og sikke et sted.
Her er varmt, fugtigt, flat og meget tropisk. Det minder egentlig rigtig meget om Florida, så vi føler os godt hjemme.
Ungerne foran et termitbo
 
Første aften fandt vi en lille hyggelig restaurant ude på en mole, hvor de serverede seafood.
Darwin er kendt for fantastisk mad fra havet, så vi bestilte en gigantisk platte med hummer, rejer, blæksprutte, østers, Barramundi, krappe m.m.
Hele herligheden kostede 600 kr. inkl. mad til ungerne. En flaske champagne til 150 kr. blev det også til.
Med andre ord er Darwin billig i forhold til de andre steder vi har været i Australien.
Næste dag kørt vi ind i sumpen og tog først en "Jumping Crocodile" tur.
Man sidder i en lille båd og en gut langer kød sat fast på en stang ud til sultne 3-4 meter lange krokodiller, som så hopper næsten ud af vandet for at få det.
Det er vildt at sidde så tæt på 1 ton død og ødelæggelse, som springer aggressivt ud af vandet for at få en lille bøf, mens man selv repræsenterer en noget større mundfuld.
En hidsig satan på 1 ton

Da turen var færdig, sad vores nye ven Kai og ventede på os. Vi blev mødt med stort smil, kram og højrøstet latter.
Kai købte i 2002 (så vidt jeg husker) øen Goat Island, som han opførte et lille hotel med 4 værelser på. Øen ligger times kørsel og dertil 1 time i båd fra Darwin og derfor ikke lige et sted man bare kommer forbi.
Kai's hotel

Kunderne er typisk lokale lystfiskere, som fisker den meget berømte og velsmagende fisk, Barramundi. Dertil kommer der også tossede folk som os forbi der vil prøve at bo uden for lands lov og ret nogle dage.
Kai har før sin ø, haft blomsterfarm, været snedker,  golfbaneejer og meget andet. Kai er også en habil billedkunstner, blomsterbinder og meget andet.
Med andre ord et multitalent af rang.
Et par af Kai's maleriers som pryder værelserne på hans hotel
 
Kai bor alene på sin ø, hvis man ser bort fra hundene HotDog og Pipa og så huskrokodillerne Casey og Frederik (Opkaldt efter kronprinsen ;-)
Som sagt hentede Kai os og han bød straks på kolde øl. Dem drikker han ret mange af og som han siger, en eller anden last skal man jo have og hans er kolde bajere :-)
Mads hjælper her Kai med at mase øldåser og det var fast arbejde :-)
 
Turen ud til øen foregik i Kais lille motorbåd og det var svært at lade være med at tænke på, at den lille båd var den eneste beskyttelse mod de 1000vis af sultne krokodiller der var i floden.
Kai styrer glad sin båd :-)
 
Da vi kom til Kai's hotel, blev vi strakt mødt af Kai´s to hunde, som ungerne med det samme blev gode venner med.
Kai's hotel er faktisk ret pænt og godt udstyret, når man tænker på at alt uden undtagelse bliver totalt oversvømmet og smadret ca. hvert 4 år, når vandet stiger mere end normalt.
Så bliver Adelaide river, som mens vi var der, var meget rolig, omdannet til et frådende monster, der river næsten alt med sig og efterlader resten under tykt mudder.
Men det tager Kai meget roligt. Så skal jeg bare bygge det hele op igen og det må man jo tage med….
Pludselig tonede dronningen op i de Australske nyheder, ude i Kai's sump, flippet...

Dagene gik hurtigt, med fiskeri (nej jeg fangede ikke nogen Barrar'er, som de lokale kalder dem) og Kai lavede dansk mad til os, med rugbrød, frikadeller, brune kartofler og meget andet.
Kai i køkkenet, check lige menukortet ud, Kai har god humor :-)
 
Kai er virkelig en hyggelig og rar vært, som tager sig fantastisk af sine gæster. Han taler ufatteligt højt (ja højere end mig) og slår en stor latter op ved mindste lejlighed.
Ja, ja, jeg har købt en Crocodile Dundee hat, med ægte krokodilletænder, man er vel turist ;-)
At bo på hans ø var virkelig en stor oplevelse. At sidde og læse på verrandaen og så se en stor krokodille kommer listende op og lægge sig få meter fra hvor man sidder, er en speciel oplevelse.
Der er ikke hegn og skilte der advarer mod noget, man må tænke selv og prisen for dumhed kan være ret dyr. 
Kai viser rundt på øen, som er 1 km. lang og 200 meter på det bredeste sted.

De bedste hilsner

Martin

Ps. Interviewet med Carsten Sommerskov som laver lydbøger for børn der styrker deres selvværd er online - klik her 

Lars the plumber

Så er det sidste dag i Surfers Paradise, før vi drager videre til Goat Island der ligger tæt på Darwin.
Surfers Paradise kan vel bedst sammenlignes med Ibiza. Tusindvis af stive unger kanutter, der vælter rundt i gaderne og fester som deres sidste time var kommet.
Det er meget sjovt at se på de første par dage, men så bliver det lidt trivielt.

Vi havde et super interview med VVS'eren Lars, som var meget gæstfri og en sjov fyr.


Jeg interviewer Lars

Vi hyggede os så godt, at han inviterede på BBQ og vi fik de bedste rejer vi nogensinde har fået.
Og nej, det er ikke en af dem du ser på billeder her under ;-) 


Vi fik også sagt hej til noget af krybet i Lars's have :-)


Lars er en sjov fyr med et super humør. Han væltede rundt i sin danske landsholdstrøje og da fruen senere på aftenen blev kold, blev hun pakket ind i dannebrog.


Så holder man varmen bedre, med lidt fra fædrelandet :-)

Så havde vi et par fantastiske dage med udflugt til ZOO of Australia, som er mest kendt for i sin tid at være ejet af Steve Irwin, min helt store helt.
Det var ham der blev dræbt af en Stingray i 2006.

 
Jeg ville gøre alt for at møde Steve Irwin, men nu er det for sent, øv!!!!!

Det var en uforglemmelig oplevelse at besøge hans ZOO. Man kunne fodre og lege med kænguruer, Koalaer og mange andre dyr.

Vi besøgte også en regnskov og det er en meget speciel oplevelse. Lydende, fuglene og alle de andre sære ting, er virkelig en stor oplevelse vi er meget taknemmlige for at have fået.


Der er så uendelig fredfyldt og smukt i regnskoven

I morgen tager vi flyveren til Darwin og og der skal vi besøge danske Kai, som bor på Goat Island, som er en lille ø ude i en stor flod.
Han har et "Bed and Breakfast" som besøges af lystfiskere og folk der vil opleve springkrokodiller, som er den helt store attraktion (til stor glæde for fruen ;-).
Hvis du vil se Kai og hans ø, så tag et kig her 

Indtil vi ses igen (hvis vi gør ;-) så ha' det fantastisk.

Kh Martin 

Surfers Paradise, here we come :-)

Dagene i Sydney gik stærkt.
Museer og legepladser blev besøgt i et væk og et spændende interview med forsikringsmægleren Henrik Valentin blev det også til, det kommer online senere.
Jeg fik som jeg skrev også snakket med den 19 årige iværksætter Casper Blom, som sælger golfbolde for 2 millioner kr. om året. Han er en imponerende ung fyr, der helt sikkert vil nå langt.
Hvis du interesserer dig for e-handel eller forretning i al almindelighed, så gør dig den tjeneste at se interviewet! - Klik her
Lørdag aften var der feste i Sydney og det sluttede med et smukt fyrværkeri

   
Fyrværkeri over havnen i Sydney

Så tog vi til Surfers Paradise for at besøge vores næste offer Lars Albrechtsen. Han skrev at han boede lide uden for Sydney. Det tog 12 timer i tog og 2 timer i bus, alting er bare større i Australien ;-)
Vi så kænguruer og andre eksotiske dyr fra toget, så det var en god oplevelse.

Vi skal snakke med Lars i dag. Han har et VVS firma i byen og det ser ud som om han lever livet.
Jeg glæder mig til at høre hvordan han har lavet sin forretning og hvorfor han lige bor i Surfers Paradise, ikke at jeg ikke gad bo her, her er vildt fedt! Men det er sjovt at høre folks historie, hvordan de lige ender op et bestemt sted.

Søndag skal vi videre til Darwin, men mere om det senere.

Hold dig munter!

Kh Martin 

Sydney giver service som København, gys!

Så har vi været i Sydney nogle dage og gud hver er det en fed by!
Den er rar at være i, med fede legepladser til børnene, den er ikke for stor og vejret er pragtfuldt.

En ting man dog skal vænne sig til, er den ualmindelige elendendige service man får alle steder.
Man skal til København for at finde noget der er lige så ringe.
Når man er vandt til service i USA, så skal man godt nok lige tælle til 10 sådan ca. 50 gange om dagen...

I aften (kl. 10.00 onsdag morgen dansk tid) skal jeg mødes med Casper Blom.
Casper er 19 år gammel og har været iværksætter siden han var 12.
Han er ifølge ham selv, danmarks største leverandør af golfbolde og han sælger for mere end 2 millioner kr. om året.
(Du kan se interview her)

Han er i Sydney for at se på forretningsmuligheder og holde lidt ferie og da han på Twitter så at jeg var i byen, så spurgte han om jeg gav kaffe.

Jeg øjnede straks chancen for at hive ham ind til et live Webinar, så det gør vi om 3 timer, altså kl. 10.00 i dag onsdag dansk tid.

Så hvis du vil spørge Capser om et eller andet, eller blot læne dig tilbage og høre hvordan han har gjort, så skynd dig at blive Amino Plus medlem inden kl. 9.30 i dag, så får du adgangskoden mailet.

Ellers er jeg ved at lave nogle fede aftaler med nye interview ofre og har du endnu ikke set nogen af dem, kan du starte med Charlotte fra Skagen Design, hun kan lære dig noget!

Ellers går turen snart med 14 timer i toget til Surfers Paradise, hvor vi skal interviewe Lars, der er har et VVS firma.

Ha' det super.

De bedste hilsner

Martin

Ps. Fik du ikke set min nytårstale, kan du gøre det her