Verdens gladeste mand og stærkeste fisk
Så kom vi til det nordligste nord i New Zealand.
Kraverne er vendt om for mange timer siden og man ser så godt som ingen biler på vejene.
Vi havde fået en adresse fra Nikolaj og den lød sådan ca:
Adresse: Paua rd. Kør nordpå til i kommer igennem Kaitaia. 5km nord for Kaitaia finder i en lille flække: Awanui, BP tanken der er sidste fuel stop.. Fyld tanken. Ca 1.5 nordpå kommer Paua rd på højre hånd (grusvej) fortsæt lige ud til i kommer over en lille forsømt træbro, første hus til venstre. PS, kør ikke mod "fishfarm".
Så er man fandemig kommet på landet :-)
Men hvor er her gudesmukt…. På stranden går der vilde heste, ja heste som går frit og ingen ejer, det anede jeg ikke at vi stadigvæk havde på denne jord, men nu har jeg også tilbragt det meste af min ungdom i København :-)

Udsigten fra vores camper
Da vi kom til træbroen, så må jeg tilstå at jeg følte mig meget Indiana Jones agtigt. Den så så skrøbelig ud, at jeg endte med at parkere camperen. Men ud af huset kom så Nikolaj, en høj frisk fyr, som på "Svendborgsk" sagde hej og gav en håndværker-næve af de gode :-)
Vi delte tre af Sørens fantastiske 8 Wired øl og så var stemningen lagt :-)
Nikolaj boede i et lille hus som han og 7 kolleger havde lejet. De var i fuld gang med optagelserne til deres tv-show "Big Angry Fish" som er et program hvor de fanger store fisk som King Fish (verdens stærkeste fisk) og meget andet.
Der var en udpræget ungkarlestemning i huset, som var fyldt med vin, rom og cola dåser og så en større omgang æg, da en af gutterne var New Zealands stærkeste mand og han skulle spise 13 gange om dagen. Han måtte også op om natten og lave rå æggeshakes. Godt jeg ikke er New Zealands stærkeste mand :-)
Vi slog lejr et meget øde sted, hvor der var os og en lille flok "velfærdspensionister" i deres 5 millioner kr. campere, med påspændte motorbåde, ATV'er og reservebiler. Sådan gad jeg sgu godt blive gammel!
Næste morgen blev vi hentet af Nikolaj i den 750.000 kr. båd han havde fået sponseret til tv-showet. Den tog os hurtigt ud til det rette spot, hvor vi skulle fiske efter levende agn. Det var en fisk der mindede om en havørred og på hvert andet kast med spinneren var der bid og på godt 10 min. havde vi hentet 8 flotte 1 kg. smukke fisk ind i båden.
Nu gik turen ud til mundingen af naturhavnen, hvor strømme var stærk og de store fisk stod og ventede på deres bytte.
To minutter og så var der bid. God damn hvor var den fisk stærk, men den hoppede af, så øv!
Et par minutter mere og så havde jeg en ny på krogen, men den valgte også friheden. Men trejde gang var den der og efter en 10 minutters sej kamp, var der en flot 15 kg. king fish i båden. Jeg kan stadivæk mærke denti mine arme, så det var en god kamp. Nå, ud med den, selvom min søn græd i 30 min. Han ville have den med hjem, men 15 kg. fisk i en autocamper er lige i overkanten ;-)

15 kg. King Fish, en stolt mand og ømme arme :-)
Så sejlede vi til den smukkeste strand jeg nogensinde har set. Den har det fineste sand i verden og det er så hvidt at det skærer i øjnene.

Nok den flotteste location for et interview
Her lavede vi interviewet og du kan se min "konklusion" på det her:
En fyr som Nikolaj har jeg bare så meget respekt for. Han er brudt ud af 9-16 ræset og hans ansigt er definitionen på lykke. Han hviler i sig selv, han er glad og gør det han har lyst til og der næsten hver dag. Det er sgu i orden!
Nu kører vi mod Auckland, hvor vi skal snakke med Per Andersen, som har it-firmaet Crossware. Det glæder jeg mig til, da det er en branche jeg da kender lidt til :-)
Så vi ses snart igen og husk at vores fede interview med Jannik Olander nu ligger gratis på Amino TV, så har du 1 times tid, så lover jeg dig at den er godt givet ud!