Martin Thorborg rejser rundt i verden med familien
Følg vores rejse rundt i verden for at interviewe danske iværksættere

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Abonner

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 253

Gode links

Kig da her:

Arkiv

Tak for en god kold uge Danmark :-)

Endelig tilbage i USA. Ikke at jeg ikke holder af Danmark, men det er dejligt at være hjemme hos familien og vejret er også lidt mere brugervenligt her ;-)
De sidste dage af min tur var super. Jeg havde et super godt foredrag i Hørsholm, hvor de regnede med 100 tilhørere og  håbede på 200. Da de nåede 400 måtte de lukke døren og yderligere 150 røg på venteliste til marts, hvor jeg kommer til Danmark igen, så det var fedt! Efter foredraget var der 20 meter kø af folk der ville købe min bog og/eller trykke hånd, så det var fuldstændig overvældende og lidt Brittney Spears agtigt ;-). Fredag holdt jeg foredrag for små 200 elever i Iværksætterhuset på Blågårds Plads og det var rigtig dejligt at mærke deres energi og gode humør, tak for det :-)

Mandag var jeg i Århus og besøge BilligVVS.dk hvor jeg sidder i bestyrelsen. Det er den vildeste forretning, som selv i disse nedgangstider, vælter lokummer og håndvaske over disken i stadig stigende hastighed. Det er en stor fornøjelse at abejde sammen med så professionelle og samtidig sympatiske mennesker!

Tirsdag gik turen hjem igen og ved en fejl valgte jeg Air France til at fragte mig til Miami. Som sædvanligt var de forsinkede og jeg var tæt på ikke at nå mit fly videre. Sidste gang jeg brugte dem, så lavede de samme nummer. Og da jeg havde stået i kø i 3 timer, uden at køen havde rykket sig nævneværdigt og mit fly videre var gået for længst, så slog jeg hånden i bordet og det gav den effekt, at de "søde" små piger hos Air France, forlod alle 200 mennesker i en time som straf og da de kom tilbage, så lod de os forstå, at de ville gå igen hvis andre hidsede sig op. En anden mand slog så i bordet og tøserne skred igen og efterlod os med bevæbnede politibetjente, mens børn græd af træthed og alt var kaos. Midt om natten var de færdige med at "betjene" os og vi fik penge til en bus, så vi kunne komme til Paris og sove. Da jeg spurgte hvornår jeg kunne komme videre, så fik jeg beskeden at jeg kunne møde op i lufthavnen i morgen ved 17 tiden, der var der en lille chance for at jeg kunne komme med på et i forvejen overbooket fly. Jeg arrangerede selv noget andet og har siden svoret at de franske røvhuller må klare sig uden mig i fremtiden...

Når nok om det, solen skinner og jeg er tilbage i varmen. Så nu har jeg tiden til at skrive lidt til dig igen og hvis du keder dig, så kan du jo altid følge min julekalender her

Ha da lige en super dag, ik' :-)

Dbh Martin

Skrevet : dec 10 2008, 10:52 af Martin Thorborg | med 16 kommentarer | | 2.098 Visninger
Kategorier:

Kommentarer

Henrik Blunck sagde:

Det er kedeligt du havde dårlige erfaringer med Air France. Vi har aldrig prøvet dem endnu, men rejste til Paris i 2007 med Lufthansa fra Hamborg. Absolut en fornøjelse.

Godt at høre, at du er kommet godt og sikkert retur. Var lige inde på din julekalender, og selvom vi er klar over tidsforskellene så savner vi jo dine sjove kommentarer i din julekalender.

Den slår helt klart "Mikkel og guldkortet" selvom den serie da også er meget sød, og vi må som forældre erkende, at vi næsten kun ser den for børnenes skyld, ikke sandt? ;-)

Hygge. :-)

# den 10-12-2008 kl. 17:05
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Hegelund sagde:

Jeg troede ellers, at det var Mikkel deMibs job at kritisere flyselskaber... ;)

Men godt at høre, at du ellers kom vel tilbage!

# den 10-12-2008 kl. 19:38
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Når man rejser meget, så bliver man træt af flyselskaber. Jeg HADER at flyve! Alt er sur røv vedr. flyvning ;-)

Dbh Martin

# den 10-12-2008 kl. 20:23
Er kommentaren brugbar? 0 0

Jimmy Larsen sagde:

hov hov vi er faktisk nogen som driver en flyveskole/flyselskab.

Så må du bare selv lære at flyve så bliver det helt sikkert meget sjover.

MVH

Jimmy

# den 10-12-2008 kl. 22:21
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Ha ha ha, de små flyvere er sjove, nu tænkte jeg på de store hvor man skal stå i kø i timevis + det løse :-)

Dbh Martin

# den 10-12-2008 kl. 22:42
Er kommentaren brugbar? 0 0

Kaliebe sagde:

Ja, Air France er herligt arrogante i deres kundeservice - baade paa jorden og i flyene. Har til tider oplevet, at det kan blive helt Fawlty Towers agtigt. Til gengaeld er maden - ja, jeg vil ikke bruge ordet god, men saa i hvert fald noget af det mindst slemme blandt de europaeiske flyselskaber.

# den 11-12-2008 kl. 07:57
Er kommentaren brugbar? 0 0

Niels Henriksen sagde:

Er din have ikke stor nok til at du kan have en lille flyver stående? ;)

Så kan du flyve med Air Thorborg istedet hehe

# den 11-12-2008 kl. 11:54
Er kommentaren brugbar? 0 0

Carsten sagde:

Tak for det indlæg, 2 dage før man skal med... åhh ja Air France til.... åhh ja Miami, med 8 personer og connecting flight i Paris med kun godt 1 time mellem landing og afgang. Havde allerede en dårlig fornemmelse med dem og nu sover jeg da ekstra godt ;-).

Vi ses.

# den 11-12-2008 kl. 12:28
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Keliebe, du har helt ret, deres mad var faktisk god, men jeg vil hellere spise havregrød og rent faktisk nå frem..

Niels, nej desværre, amerikanske haver er ret små :-)

Carsten, 1 time i Charles Degaulle er for lidt, hvis i ikke kan lave det om, så skal i edder bankemig løbe hele vejen og være de første der kommer af flyet.

Held og lykke med det!

Dbh Martin

# den 11-12-2008 kl. 12:51
Er kommentaren brugbar? 0 0

Thomas Rosenstand sagde:

Air France... Et under de stadig eksisterer! Jeg kan genkende oplevelserne fra flere tidligere forsøg. Nu er de blacklistet permanent, når jeg får vores rejsebureau tiil at arrangere noget.

Vi ses - lige om lidt (jeg ringer)!

# den 11-12-2008 kl. 23:50
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Ja jeg fatter det sgu heller ikke, det er et SKOD selskab.

Vi ses!

Dbh Martin

# den 12-12-2008 kl. 03:17
Er kommentaren brugbar? 0 0

Mikkel deMib Svendsen sagde:

Dem der ikke kender min holding til Air France kan læse her: www.demib.dk/flyselskaber-service-850.html

Den korte version: De er nogle fucking fjolser, som jeg vil gøre alt for at udgå at flyve med!

Problemet er, at de fleste flyselskaber i de senste år er blevet virkelig dårlige.

Jeg har helt entydigt oplevet:

- Stærkt stigende priser (over 50% på mange af de ruter jeg flyver mest)

- Langt dårligere service

- Levering af noget helt andet end det an køber

- En lortebehandling i lufthavnene

- Ekstrem langsom behandling i lufthavnene, der har mere travlt med at sælge dyr perfume og dårlig sprut end med at ekspidere flyvingerne effektivt

Det eneste possitive er, at jeg tror flyselskaberne med deres arrogante opførsel vil sikre et stort fald i CO2 fra deres branche fordi folk vil flyve mindre og mindre. Jeg tror også det kan gavne dem der sælger udstyr til videokonferencer.

Den seneste konference jeg talte til i Chicago i december i år foregik (for mit vedkommende) faktisk via video :)

www.demib.dk/duplicate-content-924.html

# den 13-12-2008 kl. 18:59
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Mikkel, vi er enige. Jeg HADER at flyve. Skal man til USA, skal man møde op i lufthavnen 3 timer før, man bliver behandlet som kvæg, sidder ad h... til, ved ikke om man kommer med, selvom man har plads, maden er død syg og så kan man være sikker på at hver 4. rejse byder på kuffert der er væk, smadret etc...

Dbh Martin

# den 13-12-2008 kl. 21:08
Er kommentaren brugbar? 0 0

Marcel Fuursted sagde:

>> og så kan man være sikker på at hver 4. rejse byder på kuffert der er væk, smadret etc...

Hehe... Lige hvad jeg oplevede på min første tur til USA. Og da jeg skulle til én af mine venner på Ibiza... Så har jeg vel 6 gange til gode?? :-D

# den 14-12-2008 kl. 15:21
Er kommentaren brugbar? 0 0

Markus sagde:

Ja.. Air france var også for mig det værste jeg har oplevet. Min tur gik til Singapore med mellemlanding i Paris, og også kun med 1 time mellem ankomst og afgang, og fu.. me om jeg ikke skulle fra den ene ende af lufthavnen til den anden, og kun 1/3 af personalt i lufthavnen kan snakke engelsk og nogle af dem der kan snakke engelsk svarer på fransk.

Jeg nåede det så alligevel, rødglødende, svedende, pustende stønnende.. og med en 15 timers flyvetur foran mig. Hold kæft noget lort....

Viva la Air france.. og min bare numse...

# den 15-12-2008 kl. 12:55
Er kommentaren brugbar? 0 0

Mark Jensen sagde:

Hej Martin..

Prøv Delta.com istedet :)

Fantastisk service, til gode priser, jeg kan kun anbefale dem!!!.

Har rejst med dem til Atlanta med dem 2 gange nu, og alt kørte som det skulle.

VH/

Mark

# den 25-12-2008 kl. 20:42
Er kommentaren brugbar? 0 0