Jeg er serieiværksætter, debattør og dedikeret søgemaskinenørd.
Til dagligt arbejder jeg som rådgiver i min egen virksomhed, hvor jeg tilbyder professionelle services indenfor alle aspekter af markedsføring i søgemaskiner og sociale medier.
Har du brug for hjælp med SEO?
Kontakt mig på mikkel@demib.com eller ring på 22 27 07 10, så kan vi starte med en uforpligtende snak.
Jeg har for nyligt udgivet en helt ny og rigtig god bog om SEO, med titlen: Grundbog i SEO. Du kan købe den i både trykt version og som e-bog - samlet til en rigtig god pris her.
Jeg har igennem de sidste 25 år rådgivet hundredevis af virksomheder i bl.a. Danmark, England, Tyskland, Sverige og USA indenfor de fleste brancher. Også nogle af de mest konkurrenceprægede markeder som Gambling, Rejser, Flyhjælp, Finansielle ydelser, Dating, Tele og Medical. Lige for tiden arbejder jeg en del med så forskellige ting som en webshop med tøj til store kvinder, et inkassofirma, og en Damarks bedste keramikere der bl.a. sælger nogle vildt lækre frostsikre havekrukker.
Over 30 år som iværksætter
Jeg startede min første virksomhed i 1986 - et pladestudie med navnet Teen Town Studio. De følgende år var gode i pladebranchen og vi etablerede os hurtigt som det førende studie indenfor den nye, spirende bølge af hip-hop og dance produktioner. Det blev til flere hundrede plader for både mange danske artister og internationale navne som De La Soul, Queen Latifah, A Tribe Called Quest, Vanessa Williams og Queen.
I sidste halvdel af halvfemserne valgte jeg at skifte levevej. Efter mere end 10 år gode år, hvor jeg levede fornuftigt af musikproduktion, var branchen ved langsomt at dræbe sig selv. Og alt imens var det der spændende internet dukket op. Så jeg skiftede professionelt spor. Jeg producerer stadig musik, i dag lever jeg bare ikke af det.
I årene efter var jeg med til at starte og drive en række virksomheder - blandt andet Joblr (DK/USA), forlaget Master Success (USA), Redpitt, Min-Mave og deMib.com. Mit nyeste projekt er en tjeneste, der tilbyder automatisering af video til webshops.
Udover mine virksomheder bruger jeg også en masse tid på at skrive bøger, artikler og blogs, holde foredrag og laver radio om iværksætteri, Internet og naturligvis søgemaskiner. Jeg har siden 1999 skrevet (foreløbigt) 8 bøger om SEO og afholdt mere end 250 foredrag. De fleste foredrag er på udenlandske konferencer, som Search Engine Strategies (SES) og Search Engine Marketing Expo (SMX). Men det plejer også at blive til en lille håndfuld foredrag i Danmark hvert år.
Skal du bruge et spændende foredrag om SEO?
Så skriv til mig på mikkel@demib.com - eller ring på: 22 27 07 10
I 2005 startede jeg som vært på et radioshow der heder Strikepoint, på den Amerikanske online radiostation WebmasterRadio.FM. Hver mandag sendte vi i næsten 10 år med skiftende co-hosts: Først med David Naylor fra Bronco, senere Kristjan Mau Hauksson fra Island og Andy Atkins-Krüger fra UK. Inden vi stoppede havde vi mere end 3 millioner downloads af vores shows, hvilket gør det til et af de mere populære af slagsen i verden.
I de sidste par år har jeg brugt en masse tid på at lave keramik. Jeg har min første udstilling i påsken 2020 og du kan se og købe lidt af min unika keramik på min webshop. På Instagram og YouTube kan du følge med i mit arbejde med keramikken.
Udover de indlæg jeg skriver her på Amino, kan du også finde en masse gode indlæg om SEO på min egen blog.