Martin Thorborg rejser rundt i verden med familien
Følg vores rejse rundt i verden for at interviewe danske iværksættere

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Abonner

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 253

Gode links

Kig da her:

Arkiv

Svindler vil narre Thorborg

Som du sikkert har læst, så er min Audi A6 til salg og som primært medie har jeg valgt Bilbasen, da jeg har solgt adskillige biler der igennem tiderne.
Jeg har fået nogle seriøse henvendelser og jeg har da også en fremvisning en af dagene.
Men en af henvisningerne var mærkelig og det gik hurtigt op for mig at det var en scam.
Tricket består i at en udenlandsk person vil købe bilen. Han sender en check på beløbet + f.eks. 10.000 kr.
De fleste mennesker er ærlige, så ringer til personen og fortæller om fejlen. Bogholderen, konen etc. får ansvaret for den dumme fejl og "Er du ikke rar at sætte checken i banken og lave en overførsel af det overskydende beløb til min bank og gerne hurtigt, da jeg har travlt". Man går i banken og sætter checken ind og alt er fint. Banken siger at der går nogle dage før man kan hæve beløbet og det må man så vente på. Men personen havde jo travlt, så man overfører lige de overskydende penge. En overførsel kan man ikke føre tilbage, men en check kan der godt mangle dækning på og så har du lige mistet 10.000 kr. til en 14 årig dreng fra Nigeria.. Det lyder utroligt, men masser af mennesker hopper på limpinden.
Nå, men sådan en lille satan prøver nu at narre mig og følg lige samtalen:

James skriver:

****************

Kære sælgeren,
Jeg var så heldig at se din annonce på nettet, og jeg gerne
vide, om det stadig er raader til salg. hvis den er tilgængelig, kan du komme tilbage til mig
med følgende spørgsmål:
Er du den første ejer?
Ethvert uheld?
Din sidste pris?
Nuværende tilstand?
Også billeder?
hvor er du?
hvorfor har De til hensigt at sælge det?
PLS komme til mig immidatelly du læser denne E-mail eller give mig et kald til
bekræfte, du virkelig ønsker at sælge (+44871284 3168, +447035909543)

Jeg venter med at læse fra dig snart næste ..

Skål

****************


(Bemærk lige at "Cheers" bliver til skål. Længe leve Google Translator ;-)

Nuvel, jeg var igang med at svare mere end 100 mails og tænkte ikke over det, så jeg svarede:

****************

Hej Teddy

Her er lidt svar.
Bilen er til salg.

Jeg er den anden ejer.

Den har ikke været i uheld.

Min pris er 275.000 kr.

Den står knald flot!

Billeder kan du se på Bilbasen.

Jeg bor i Florida og har derfor ikke brug for bilen, men den står i Stenløse hvor du kan se den.

Sig til hvis du vil se den.

Med venlig hilsen
Amino.dk

Martin Thorborg

****************

Så fik jeg denne mail og så faldt 10øren ;-)

****************

Tak for mail og for den rådgivning, men jeg vil bare dig til at forstå, at am okay med din prisforlangende men jeg ønsker dig til at forstå, at min kunde gjorde det klart for mig, at han kun kan gøre betaling med check, og vi vil vente på checken skal være klar i din bank, inden der eventuelt arrangere ring til transport og hvis du er okay med dette arrangement lige sende mig dit fulde detaljer i din næste mail ..

Navn (skal være spørgsmålet om check):
Adresse:
By:
Stat:
Zip Code:
Land
Telefon (hjemme, mobil, kontor):
Seneste Pris: 

Jeg venter med at læse alt dette fra dig, således at den check kan sendes ned til din destination ... 

Cheers ..

****************


Nu er jeg jo en drillepind, så jeg skrev:

****************

Hej James

Det er jeg rigtig glad for at høre.
Jeg har dog en tilståelse. Bilens ene sæde er løst og der er lidt ridser i kofangeren, vil du stadigvæk købe den?

De bedste hilsner

Martin

****************



Og til det svarede James forventeligt:


****************

Jeg kan godt lide at købe bil.
Så kan du sende mig dit fulde detaljer nu.
så min klient kan sende dig check.

****************


Han er ikke lige til at ryste af, så der må grovere midler i brug:

****************

Hi James

Super :-)
Jeg er en meget ærlig mand og jeg kan næsten regne ud at du ikke kan komme til Danmark for at se bilen.
Så jeg vil lige fortælle dig, at taget sidder løs og motoren ikke kan køre.
Jeg forstår godt hvis du ikke vil købe den alligevel, men nu har jeg fortalt det.

De bedste hilsner

Martin

****************

Til det svarede han:

****************

Jeg kan godt lide at købe bil.
Så kan du sende mig dit fulde detals nu.
Så min klient kan sende dig check og check vil rydder på din konto.

****************


Han er ikke sådan at slippe af med. Skal jeg bede ham maile et billede hvor han sidder med en fisk på hovedet for at bevise at han er ægte. Skal jeg spørge om han kan smide et homosexuelt forhold oven i handlen, eller har du andre ideer?

TILFØJET TIL BLOGGEN DEN 29.

Jeg endte med at svare ham:

****************

Hej James

Jeg vil gerne sælge bilen til dig, men jeg har bare en sidste ting.

Jeg vil gerne være sikker på at du er ok, det er jo en dyr bil.

Jeg ville gerne ringe til dig, men pga. orkanen Fay, så er der ingen telefoner der virker i hele staten. Vi kommunikerer ved hjælp af brevduer og stafetløbere og det tager lang tid.
Kan du evt. sende mig et billede af dig hvor du holder et stykke papir med denne tekst: "Thorborg Styrer" ?
Så vil jeg med det samme sende dig min adresse og gøre bilen klar til at forsendelse.

Jeg er ked af at være besværlig, men det er jo en stor transaktion.

Med venlig hilsen

Martin

****************

Så nu må vi se hvad han svarer ;-)


TILFØJET TIL BLOGGEN DEN 31.

Så fik jeg svar fra James og jeg tror sgu han har humor.

Her er hans svar:

****************

Kære sælgeren, 

Jeg kan godt lide at købe bil stadig alligeevel. 
Så kan du sende mig dit fulde detals nu. 
Så min klient kan sende dig check og check vil rydder på din konto med immidatelly.

Jeg venter med at læse fra dig snart næste .. 

Skål

****************

Der var egentlig ikke særligt sjovt, men dyrk lige det billede han sendte med:


Han er sgu ikke uden humor ha ha ha og nej, det er sgu ikke noget jeg finder på!

Hvad helvede svarer man så?

Dbh Martin

Skrevet : aug 30 2008, 05:22 af Martin Thorborg | med 26 kommentarer | 4.190 Visninger
Kategorier:

Kommentarer

Brian Brandt sagde:

Jeg var også ude for det med min pda mobil for en måneds tid siden... en fra england ville købe den, men den skulle shippes til Nigeria.. hmm..

Jeg sagde at jeg godt ville sælge, men pengene skulle overføres til min bankkonto først, eller min paypal konto... ellers ingen handel..

Det fik jeg aldrig et svar på... ;-)

# den 29-08-2008 kl. 14:51
Er kommentaren brugbar? 0 0

Michael Poulsen sagde:

Du kan jo tilbyde ham at du sender en check til at betale hans rejse op efter bilen, og så få ham til at overføre det overskydende beløb tilbage til dig via hans bank :D

# den 29-08-2008 kl. 14:54
Er kommentaren brugbar? 0 0

hxs.dk sagde:

lol da kør den videre få ham til at sælge sig selv eller noget i den duer

# den 29-08-2008 kl. 14:58
Er kommentaren brugbar? 0 0

Erik Aaskoven sagde:

Hej Martin,

Det lyder som om at du er ude i en gang Spam Baiting.

www.419eater.com/.../baiting.htm

Du kan på denne side finde nogle ideer til hvordan du kan holde ham igang, brug hans tid, så løber han sikkert tør inden længe, og det kunne da også være interessant at se hvor langt du kan få ham til at gå.

Siden er iøvrigt også sjov læsning.

Hilsen Erik

# den 29-08-2008 kl. 15:01
Er kommentaren brugbar? 0 0

Claus Conrad sagde:

Skriv dog "DEAR SIR. THIS LETTER MAY COME AS A SURPRISE TO YOU, BUT AS I TRUST IN YOUR HONESTY AND PROFESSIONALISM, I WISH TO OFFER YOU THE CAR FOR FREE. IN RETURN I ASK YOU TO HELP ME TRANSFER THE SUM OF 87.525.000 USD (U. S. DOLLAR EIGHTY-SEVEN MILLION FIVE HUNDRED AND TWENTY-FIVE THOUSAND) OUT OF YOUR COUNTRY. MAY GOD BLESS YOU AND YOUR FAMILY." ...

# den 29-08-2008 kl. 15:02
Er kommentaren brugbar? 0 0

Niels M sagde:

Syyyygt. Tak for godt eftermiddagsgrin!

# den 29-08-2008 kl. 15:41
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Claus, du tager sgu prisen for den sjoveste ide :-)

Dbh Martin

# den 29-08-2008 kl. 17:19
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Blog-indlægget er opdateret med mit seneste svar.

Dbh Martin

# den 29-08-2008 kl. 17:28
Er kommentaren brugbar? 0 0

Anders Christensen sagde:

Haha - Det skal nok blive spændende at se om han er dum nok til at hoppe på den :)

# den 29-08-2008 kl. 17:32
Er kommentaren brugbar? 0 0

Sune Christesen sagde:

Tak for dagens grin :)

"Skål"

Sune

# den 29-08-2008 kl. 18:31
Er kommentaren brugbar? 0 0

Claus Conrad sagde:

Stafetløbere? Tager lang tid? Efter al den træning Anja og mig er gået igennem i, erh, vores fritid de sidste uger, bliver man sq lidt fornærmet ;-) Men du er da velkommen at rette op på det som cheerleader i Fælledparken kommende fredag, faktisk har vi reserveret nogle Amino-t-shirts i din størrelse :-D

# den 29-08-2008 kl. 23:05
Er kommentaren brugbar? 0 0

Humoristisk tilgang til svindlere :o) « Verden Omkring Mig sagde:

Pingback fra Humoristisk tilgang til svindlere :o) « Verden Omkring Mig

# den 30-08-2008 kl. 19:33
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Hej Clausc

Jeg er heldigvis på sikker afstand af Fælledparken, så du må tænke dig til lidt fræk dans ;-)

Dbh Martin

# den 31-08-2008 kl. 15:59
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Jeg har desværre ikke hørt fra ham siden, men det kan jo være at selv Nigerianske svindlere holder weekend.

Dbh Martin

# den 31-08-2008 kl. 16:01
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Historien fortsætter, James er ikke uden humor ;-)

Dbh Martin

# den 01-09-2008 kl. 04:08
Er kommentaren brugbar? 0 0

Erik Aaskoven sagde:

Giv ham en ordentlig omgang, billedet er jo tydeligvis en forfalsknig.

Hvis han fortsat vil handle med dig skal han sende en indscanning af en håndskreven undskyldning.

# den 01-09-2008 kl. 08:20
Er kommentaren brugbar? 0 0

Bo Nortvig sagde:

Hej Martin

Hvorfor har han den tåbelige fisk på hovedet, klart værdigt til yderligere information og slet skjult latter... Du havets konge;)

Ses snart.

Kh Bo

# den 01-09-2008 kl. 08:23
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dk sagde:

Sjov tråd at følge med i :)

Der er bare lige en ting jeg ikke forstår?

Hvis du skrev følgende til ham

"Jeg ville gerne ringe til dig, men pga. orkanen Fay, så er der ingen telefoner der virker i hele staten. Vi kommunikerer ved hjælp af brevduer og stafetløbere og det tager lang tid.

Kan du evt. sende mig et billede af dig hvor du holder et stykke papir med denne tekst: "Thorborg Styrer" ?

Så vil jeg med det samme sende dig min adresse og gøre bilen klar til at forsendelse."

og kun denne tekst på bloggen

Han er ikke sådan at slippe af med. Skal jeg bede ham maile et billede hvor han sidder med en fisk på hovedet for at bevise at han er ægte. Skal jeg spørge om han kan smide et homosexuelt forhold oven i handlen, eller har du andre ideer?

Burde han så ikke bare holde skiltet, uden at have en fisk på hovedet. Hvordan vidste han at du havde skrevet det, følger han med på bloggen?

En meget undrende Birgit  

# den 01-09-2008 kl. 08:30
Er kommentaren brugbar? 0 0

Jimmi Hove sagde:

hehe stor humor. Jeg bidrager lige med mere humor her

www.youtube.com/watch

# den 01-09-2008 kl. 10:21
Er kommentaren brugbar? 0 0

Stender sagde:

Hej Martin

Super grineren... bed om checken, så har du da et minde du kan hænge op på mindetavlen - he he.

Du kan evt. sige til ham at en ny køber fra samme land har henvendt sig og han vil give 320.000. Så kan det være du får startet en borgerkrig dernede :-)

Keep on truckin'

/The Stender

# den 01-09-2008 kl. 11:06
Er kommentaren brugbar? 0 0

Jens B. sagde:

Hej Martin. Kender det alt for godt :-)

Det eneste svar der seriøst duer er:

CASH ONLY!

Take care... og CU.

# den 01-09-2008 kl. 15:20
Er kommentaren brugbar? 0 0

Jens Kristensen sagde:

Hej Martin! Helt supert som du deler, typisk dig!

Jeg har grundet min branche ofte "fornøjelsen" af denne type "fiske hoveder"... Og erfaringen har lært mig at det eneste svar det seriøst kan få dem til at holde kaje/bliver væk er:

CASH ONLY...

Vi ses...

# den 01-09-2008 kl. 15:24
Er kommentaren brugbar? 0 0

Anja Lysholm sagde:

Hmmmmm, interessant observation, Birgit - den med fisken... *gruble*

# den 02-09-2008 kl. 00:00
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Ja ja ja, jeg fik taget røven. Det sidste billede var sendt fra min svoger Morten der lige skulle tage lidt gas på mig. Han må have for meget tid ;-)

Jeg havde sgu heller aldrig hørt om en Nigerianer med humor, men man bliver jo overrasket af og til.

Men resten er nu rigtigt nok ;-)

Dbh Martin

# den 02-09-2008 kl. 01:43
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dk sagde:

Hej Martin

Jamen så har jeg jo fået forklaringen :)

Og resten kan jeg sagtens forholde mig til ;-)

# den 02-09-2008 kl. 21:56
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Hej Birgit

Ja, sådan er det :-)

Dbh Martin

# den 02-09-2008 kl. 22:29
Er kommentaren brugbar? 0 0