Martin Thorborg rejser rundt i verden med familien
Følg vores rejse rundt i verden for at interviewe danske iværksættere

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Abonner

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 253

Gode links

Kig da her:

Arkiv

Den tungeste SUV i landet

Der var to store ting i dag. Den ene og vigtigste var at Emma startede i skole.
Hun så så nuttet ud i med sin lille skoleuniform, som bestod af en ternet nederdel, en lille blå polo, et pandebånd med initialerne BP (Boca Prep) og små brune sko.
Jeg ville gerne vise et billede, men Camilla er ikke vild med at hende og børnene skal på nettet, så det må jeg/i leve med. Familiemedlemmer kan du rekvirere alle de billeder de ønsker J
Jeg afleverede hende og hun var stolt som en pave, men også lidt klemt. Hun skulle have både Spansk, Math og science og hun kom stolt hjem og sagde "Mel lamo Emma" som åbenbart betyder:  "Jeg hedder Emma" J
Hun var dog lidt ked af at hun ikke rigtigt havde haft nogen at lege med. Hun taler kun lidt engelsk og det gør det ikke nemt at få veninder. Men hun er en kvik og udadvendt pige, så det skal nok gå. Men det skær nu lidt i hjertet..

En anden stor ting i dag var min teori- og køreprøve. Jeg ankom til kørekort-kontoret og der forlangte de alle mine vigtige papirer til gennemsyn (Dansk kørekort, Social Security Number, Pas og så den hvide slip der viser at man må  være og arbejde i USA)
Så skulle jeg vente til jeg blev råbt op og det tog vel et kvarter. En let sur dame kiggede mine papirer igennem igen, tog et billede og lod mig glo ind i et apparat hvor jeg så skulle læse nogle bogstaver op. Det var en form for øjentest, men jeg tror helt ærligt ikke hun hørte efter hvad jeg sagde. Jeg kiggede i hvert tilfælde længe ind i apparatet og da jeg til sidst blev utålmodig, så kiggede jeg op og så at hun for længst var i gang med noget andet. Så blev jeg vist over til en computer hvor jeg på en touchscreen skulle svare på 20 spørgsmål. Efter hvert spørgsmål ,som var multiple choice, fik man et ok eller fejl. Jeg fumlede lidt i starten og lavede to forkert, men så kom jeg i topform og lavede resten færdigt uden fejl. Man måtte have 5 fejl, så jeg havde en god margen. Så skulle jeg se 20 vejskilte og igen fik man 4 valgmuligheder og der fik jeg ingen fejl, så det var super J
Så tilbage til den sure kvinde, der spurgte om jeg bestod og det kunne jeg stolt svare ja til.

Så blev jeg vist ind i et andet rum og fik lov til at læse et stykke papir, hvor der var forklaret hvordan man parkerede en bil. Altså ikke sådan noget svært noget som en parallelparkering. Nej det var såmænd blot en parkering i en bås, og det brugte de næsten to sider på, så var niveauet lagt. Efter 10 min. Kom der en flink mand ud og så af sted til min bil. Han checkede lygter m.m. og så måtte vi køre. Vi kørte rundt på parkeringspladsen i nogle minutter og prøverne var svære! Jeg skulle stoppe bilen når der var et stopskilt, jeg skulle følge vejen og så skulle jeg ikke mindste kigge mig for, når jeg drejede og slutteligt måtte jeg ikke køre en eneste person ned!
Men nu blev det rigtig svært. Han kiggede på mig og spurgte om jeg vidste hvad en trepunktsvending var og det bekræftede jeg. Så spurgte han om han skulle forklare hvordan det foregik, men jeg var så selvsikker at jeg mente at havde prøvet sådan en manøvre før. Det gik glat og nu skulle jeg rigtig testes. Vi kørte hen til den frygtede parkeringsbås, der bestod af 4 pinde sat i hver deres hjørne. Ideen var så at man skulle parkere uden at ramme dem. Gjorde man det, så måtte man dog prøve igen. Pindene var så medtaget, at to af dem lå helt ned og de to andre svajede faretruende. Der var tydeligvis en del blåhårede, rullatorbefængte madammer der havde deponeret pappet på den konto, men nu er det jo ikke dem vi skulle snakke om. Jeg satte tungen lige i munden og styrede Saab'en behændigt ind mellem stængerne og det imponerede tydeligvis køremanden. Nu var prøven slut og vi kunne køre de 150 meter tilbage til kontoret. Det hele havde taget godt 5 min. og jeg vil tro at vores Dalmatiner Camma, som ikke er den tungeste SUV i landet, kunne have klaret testen med blot en nedlagt pind.
Nuvel, prøven var bestået og i morgen er det Camilla's tur J

Dagen blev fejret med et nyt cover til min Iphone og så fik Emma selvfølgelig et velfortjent kys.

Dbh Martin

Skrevet : aug 25 2008, 08:48 af Martin Thorborg | med 10 kommentarer | | 2.592 Visninger
Kategorier:

Kommentarer

Birgit - Min-mave.dk sagde:

Spændende at høre hvordan en køreprøve forløber i USA, men hold da op, gad vide hvad dumpeprocenten er "overthere"?

Held og lykke til Camilla i morgen, mon ikke det også går som smurt :)

# den 25-08-2008 kl. 22:33
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Ja det er et godt spørgsmål?

Jeg hilser Camilla.

Dbh Martin

# den 25-08-2008 kl. 22:40
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dk sagde:

Hej Martin

Hvordan gik det med Camillas køreprøve?

# den 26-08-2008 kl. 23:26
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Hej Birgit

Hun bestod heldigvis :-)

Men for fanden, hun er er politibetjent på 7. år, så alt andet havde også været mærkeligt.

Dbh Martin

# den 27-08-2008 kl. 02:34
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dk sagde:

Hej Martin

Jeg regnede skam også med at Camilla bestod køreprøven, men jeg skulle lige høre ;-)

# den 27-08-2008 kl. 08:35
Er kommentaren brugbar? 0 0

camilla thorborg sagde:

tja - nu må jeg jo liiige blande mig lidt - det er på 9'ende år at jeg er betjent... Blev ansat i 1999:-) men hvem tæller...

# den 27-08-2008 kl. 15:13
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dk sagde:

Godt Camilla - Han tager vist ikke skade af "at blive sat på plads" ;-)

# den 27-08-2008 kl. 15:21
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Ja præcis, hvem tæller ;-)

Og kan du så komme ud fra min blog, lidt privatliv må man vel have ;-)

Dbh Martin

# den 27-08-2008 kl. 15:22
Er kommentaren brugbar? 0 0

JannoDL sagde:

Hehe... sjovt at høre, de dmv-folk er vist af en særlig støbning efter hvad jeg har hørt fra andre...

Dejligt at i har fået kørekortene på plads, i det kæmpe land er det vist en nødvendighed.

Hyggeligt at læse lidt fra hverdagen i et andet land, sidder her med thailands drømme efter at have hørt din podcast med Anders... Nu må jeg igang med at lægge en plan så det kan blive virkelighed!

Ihhhhhh.... jeg glæder mig allerede

dbh

Janno

# den 07-03-2009 kl. 12:33
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

@Janno, Ja på med vanten, udlandet kalder :-)

Dbh Martin

# den 18-03-2009 kl. 19:48
Er kommentaren brugbar? 0 0