Venlige mennesker
Efter 10 dage i USA, så er det slående hvor rare folk er her. I butikker hilser ekspedienten pænt på en og spørger om der er noget de kan hjælpe med. Mange spørger også hvor man kommer fra, når de kan høre at man har lidt accent. Når man så siger “Fra Danmark” og at man er tilflytter, så er svaret ofte: “Welcome to our country, we are glad to have you here”. Om de mener det ved jeg ikke, men man bliver i voldsomt godt humør af det og de siger det på en varm måde. Også almindelige mennesker på gaden er høflige og i trafikken er der ingen der dytter af hinanden (Måske fordi 40 % af alle billister efter sigende er bevæbnede 
Jeg elsker Danmark, ingen tvivl om det, men hvor ville det være dejligt hvis vi var lidt venligere over for hinanden… Og har man et af de jobs som ingen vil have i detailhandlen, så vil man med venlighed pludselig opdage at den bliver gengældt og det vil helt sikkert give en meget bedre hverdag og større omsætning for butikken..
Dbh Martin