Martin Thorborg rejser rundt i verden med familien
Følg vores rejse rundt i verden for at interviewe danske iværksættere

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Abonner

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 253

Gode links

Kig da her:

Arkiv

De er syge i bøtten ;-)

Vi har været på intens husjagt, da vi skal fraflytte vores lejlighed i Delray Beach inden for de næste 14 dage.
Vi vil gerne leje et hus ved vandet, men for at sige det som det er, så koster det kassen (Godt + 40.000 kr. om måneden). og det er over min smertegrænse.
Så vi ender nok med at leje et hus i et gated community lidt inde i landet, det fås for lidt over det halve. Men det er ikke det jeg nu vil fortælle om..

Næsten alle huse vi har kigget på har pejs og for dem der har været i Miami området, så er det ikke lige det man har brug for ;-)
Så jeg spurgte ejendomsmægleren hvad de brugte dem til og svaret var uendelig amerikansk indelysende: "Vi elsker hyggen med en pejs, så vi skruer helt op for aircondition og så tænder vi for pejsen, og så hygger vi os". Der er ikke noget at sige til at Grønland snart lever op til sit navn ;-)

En anden ting jeg har bemærket er, at de næsten alle køler deres huse og kontorer ned til nærmest frostgrader, samtidig med at de opvarmer deres swimmingpools. Jeg fatter ikke hvorfor man ikke kan bruge varmen fra huset til at opvarme poolen og på den måde køle huset lidt. Så sidder der en kvik iværkætter der vil tage hul på det marked, så vil jeg tro at det kan blive en mega guldåre med tiden.

De er skøre de amerikanere ;-)

Dbh Martin


Skrevet : aug 03 2008, 03:36 af Martin Thorborg | med 12 kommentarer | 1.165 Visninger
Kategorier:

Kommentarer

Finn sagde:

De er bestemt ikke kendt for at være de mest miljøbevidste.

Gated community ?? lyder som noget med afspæring og vagter?

Hilsen

Finn

# den 03-08-2008 kl. 11:05
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Ja, et gated community er et område med en mur omkring og en vagt der sidder og passer på.

Men det lyder værre end det er. Området jeg skal bo i er vel 3x3 km og der er små 600 huse der inde så vidt jeg kan regne ud. Du kan se det her:

http://www.brokensoundclub.org

Dbh Martin

# den 03-08-2008 kl. 14:14
Er kommentaren brugbar? 0 0

Mette Glargaard sagde:

Jeg vil meeeeed! Goddamn det ser dejligt ud!

Var det forresten ikke i Poltergeist (1 eller 2) at de viste sådan en salgsfilm for området familien skulle bo i? Hæææhæhæhæ)

Fedt valg - hvornår er der indflytterfest?

Mette

# den 03-08-2008 kl. 14:28
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Ja der er dejligt, men nu skal vi jo lige blive enige om prisen. Men det bliver vi jo nok.

Det var ikke noget issue for mig at bo gated, for der er ret roligt i Boca. Men når det nu der huset er, så er det da en ekstra sikkerhed for familien når jeg skal til Danmark, så det er fint.

Dbh Martin

# den 03-08-2008 kl. 14:41
Er kommentaren brugbar? 0 0

jesperFG sagde:

Det ser sgu lækkert ud - det er sådan noget man skal finde hvis man skal have sig en hybel over-there. Nu er det vestkysten jeg "forhåbentligt" skal til at arbejde med snart - meeen, mon ikke de kan tilbyde noget lignende derovre :)

# den 03-08-2008 kl. 14:48
Er kommentaren brugbar? 0 0

Anders Christensen sagde:

Det ser nu slet ikke så farligt ud som man kunne tro, man kunne næsten få tanken at du ret hurtigt kan falde til "over there" ;-)

Bliver der holdt en indflytterfest for os Amino'er? - Så må der da være basis for en pakkerejse ;-)

# den 03-08-2008 kl. 15:01
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Nej, Boca Raton er USA's svar på Holte, så der er fint. Men der er en fyr der har bortført og skåret halsen over på 3 kvinder og et barn de sidste par år og ham kan politiet ikke finde. Så jeg har købt en peberspray til Camilla. Men igen, der bor 80.000 mennesker i byen, så det går nok.

# den 03-08-2008 kl. 16:04
Er kommentaren brugbar? 0 0

Thomas Rosenstand sagde:

Et gated community er en uendeligt fornuftig ting - og det er mig en gåde, vi ikke har adskillige i Danmark. Der går jo ikke en uge, uden vi hører om overfald i private hjem etc.

Der er jo - siger alle statistikker - markant farligere i Danmark end i USA. Altså: Risikoen for at blive udsat for vold er større i Danmark, end den er i USA. Så vidt jeg husker, er det Norge (Oslo) der er værst på den nordlige halvkugle.

# den 04-08-2008 kl. 01:04
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Hej Thomas

Ja Gated Community er fine, men i Boca er det nu ikke så nødvendigt. Der bor 86.000 mennesker og der er godt 2 mord om året, så det er ikke slemt. Dertil er der faktisk ikke så mange overfald i private hjem som man skulle tro. At bryde ind i huse hvor små 50% af beboerne er bevæbnede, er ikke så lækkert, men det sker selvfølgelig.

Dbh Martin

# den 04-08-2008 kl. 03:50
Er kommentaren brugbar? 0 0

Finn sagde:

Det ser godt nok lækkert ud. Og sikke en masse fine grønne arealer... Der må være basis for en underafdeling af RavnsRede... Masser af plads til en tipi eller to.

Hilsen

Finn

# den 04-08-2008 kl. 08:23
Er kommentaren brugbar? 0 0

Ronnikc sagde:

Rosenstand er det noget statistik du kan linke til? Det har jeg godt nok aldrig hørt før da.

# den 04-08-2008 kl. 16:20
Er kommentaren brugbar? 0 0

Thomas Rosenstand sagde:

Ronnikc: Jeg kan faktisk ikke huske, om det var JP eller Politiken. Men summen var, at Oslo var en del farligere at være i end København. Og at København var farligere end både Miami, San Diego og New York. Faktisk skulle man ind i visse bydele af L.A. eller til Sydamerika for at være lige så (teoretisk) udsat for vold som i Danmark og Norge. Tankevækkende...

# den 04-08-2008 kl. 23:04
Er kommentaren brugbar? 0 0