på Amino

Statistik

Denne profil blev set 12 gange i løbet af de sidste 30 dage.
 

Mit Amino Netværk

 

Virksomheder jeg følger

Technocowboy følger endnu ingen virksomheder på Amino Bizz

 

Gode Feeds

Technocowboy anbefaler disse feeds
 
Profil

Technocowboy 

964  Indlæg
4.548  Point



   Min biografi

Om mig

Jeg hedder Jan, er far til 2 og arbejder som udvikler af software og hardware (interfaceteknikker) i forbindelse med dataopsamling.
Den software jeg udvikler er hovedsaligt "native" til Windows-platformen, men udvikler også microcontrollerløsninger (skrevet i C og assembler) - så det er hardcore bit-pilleri vi er ude i her.

Mit liv som iværksætter

Mit iværksætterliv startede da jeg var omrking 22 år (tilbage omrking 1990). Jeg blev moms-registreret for første gang, og udviklede en kombineret PC- og microprocessorløsning til en semi-offentlig instans sammen med en kammerat. Det blev, efter et enormt tidsforbrug og et par prototyper, et rigtigt godt system, der med en rigtig god profitmargin kunne sælges til under halvdelen af hvad eksisterende systemer kostede.

Der opstod pludseligt et problem, idét det blev indført at alle offentlige og semi-offentlige institutioner nu skulle udbyde større opgaver i offentlig licitation, hvilket betød at vi for det første skulle rejse en kapital på mellem 0,8-1 mill, hvilket i sig selv var sindsygt mange penge for par knægte i starten af 20'erne tilbage i 90'erne. For det andet så var der i den pågældende udlicitering nogle krav til regnskab fra de seneste 3 år, som vi jo i sagens natur ikke kunne leve op til.

Så det var superærgerligt. Men vi havde begge vores gode jobs, så livet gik jo videre. Vi udviklede lidt små-elektronik og tjente lidt penge på det. Jeg skiftede til et job i det private, der var langt mere krævende end det jeg havde i det offentlige ;o) - så på det tidspunkt droslede jeg ned, mens min kammerat fortsatte (og han har i dag en succesfuld virksomhed, hvilket er superfedt at se).

Jeg lukkede dog ikke mere ned end at jeg fortsatte med at tilbyde mine services på timebasis, til en nøje udvalgt skare - lige indtil jeg fik min førstefødte. Så lukkede jeg firmaet ned da mit fokus nu havde ændret sig. Jeg havde i mellemtiden skiftet til en mere rolig, men stadig meget krævende stilling, som jeg sidder i den dag i dag.

Hvis Amino havde eksisteret i 1990, så var min iværksætterhistorie helt sikkert blevet en helt anden.

Anden runde

Der gik dog ikke andet end et par år før jeg startede op igen. Ved et tilfælde fik jeg kontakt til nogen som søgte en forholdsvist fast tilknyttet freelancer til diverse ad hoc opgaver.

Det at skabe noget som andre mennesker kan få glæde af er ekstremt vigtig for mig (hvis det så skulle kaste lidt guld af sig gør så ikke noget)

Det store problem er at tiden har man kun een gang, og jeg sidder som sagt i en krævende stilling, så nu er mit fokus ved at skifte fra timearbejde over til "passiv indkomst" (nej det betyder ikke at man ikke skal arbejde for at opnå resultater). Det handler om at få nogle projekter i luften med en større arbejdsindsats i starten, men som efterfølgende kan vedligeholdes med en forhodsvis lille indsats. Så passiv indkomst er i virkeligheden et dårligt navn. Der er intet der kommer af sig selv - bortset fra lommeuld :o)

Jeg har et par småprojekter som jeg vil skyde i luften i løbet af 2011. Det ene er et softwareprojekt, det andet et bogprojekt - men det vil jeg vende tilbage med.

Et kuldsejlet projekt

Jeg har også været igang med et redningsprojekt og lagt en masse arbejde i at få en virksomhed på benene igen efter en hård tur, dels på grund af finanskrisen, men også på grund af et ændret marked for den pågældende virksomhed. Redningsarbejdet kom nok for sent i gang, og gælden blev for stor, så det ser desværre ud til at det ikke lykkes. På trods af selskabsformen, er der nogle mennesker der desværre kommer ud med en kæmpe, men heldigvis begrænset bet.

You can't win them all - and you won't win any if you don't give it a try. 

Så alt i alt

Tjah - jeg er vel det man kan kalde fritids-iværksætter, med omrking 20 års erfaring på området. Jeg beskæftiger mig kun med ting synes er sjove eller lærerige - og ikke fordi jeg skal tjene en hulens bunke penge i en fart.

Jeg glæder mig til at få mine næste projekt-idéer ud over rampen - og se om de kan bære sig selv. 

Amino og jeg...

Så er der jo selvfølgelig Amino som jeg holder meget af. Det er fantastisk at kunne dele ud af sine erfaringer, og ikke mindst lære en masse. Der findes sindsygt meget her som kan inspirere, imponere og ikke mindst chokere.
Jeg er som regel også god for en spids eller finurlig kommentar i ny og næ.

I bund og grund har jeg et højt kompetanceniveau på mange områder - men diplomati er ikke een af dem :o) 
Jeg er ikke bleg for at sige min mening, men forsøger at gøre dette på en pæn og sober måde, så jeg prøver så vidt muligt at moderere mine udgydelser i offentligt rum. Det vil sige at jeg prøver at leve efter devicen "til rette tid - og i rette forum" - selv om jeg selvfølgelig også kan træde ved siden af en gang imellem.

Jeg er trods alt kun et menneske...

   Skæve facts om mig

Hvornår startede du din første virksomhed og hvad lavede den?
1990, Import af computergrej, udvikling af elektronik, og programmering (en meget bred vifte :o)

Hvad er den mærkeligste ting du har på dit kontor?
En magnetron (et senderrør til en radar)

Hvem ville du ønske du var venner med på Facebook?
Hmmm - Har ikke behov for flere facebook-"venner"

Hvilken forretningside ville du gerne have fundet på?
PC'en

Nævn en ting om dig selv som ville overraske dine medarbejdere/venner:
Jeg er Far-man, sejere end både Superman og Batman (siger min søn ;o)

Hvad er det sjoveste der er sket i din virksomhed?
En meget lang og temmelig uforståelig fax-kommunikation med et firma i Taiwan

Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad lavede du så nu?
Stort set det jeg laver nu...

Hvad ville du ønske du havde vidst da du startede din virksomhed?
At Amino var på vej

Hvis du var diktator, hvad ville du ændre?
Jeg ville pumpe noget selvstændigt initiativ i befolkningen fra deres barnsben

Hvad er din Passion/Hobby?
Nørderi

Hvad er dit yndlingsmotto?
Vind med samme sind ;o)

Hvad er dit bedste forretningsråd til en ny iværksætter?
Få styr på din bogføring så det ikke kommer til at flyde.

Hvad er det dummeste du har gjort?
Jeg tog ikke det fulde spring som selvstændig dengang jeg ikke havde nogle forpligtelser

Hvad er din yndlingsfilm?
Godfather I

Hvordan slapper du bedst af?
Med Pink Floyd på anlægget og volumenkontrollen i sydøst. Alternativt med min guitar i hånden.

Hvad er det bedste du har gjort for din virksomhed det seneste år?
Fået hevet en god EU-kontrakt hjem til min lille virksomhed.

   Nyheder
   Gæstebog
Ingen har endnu skrevet i Technocowboy's Gæstebog
   Mine aktiviteter