Hvornår startede du din første virksomhed og hvad lavede den?
I 2012. Webshop der sælger elektronisk tilbehør til alle dine gadgets.
Hvad er den mærkeligste ting du har på dit kontor?
Det er en ting der er svær at beskrive, men det er en beslutningstager man drejer rundt og så stopper den ved et svar, det kan være eksempelvis, Yes, No, Maybe, Tomorrow, Today, Go for it osv.
Hvem ville du ønske du var venner med på Facebook?
Robert Downey Jr. - Genial mand, genial skuespiller, fantastisk personlighed. Efter min mening en af de bedste skuespillere der findes på jorden.
Hvilken forretningside ville du gerne have fundet på?
facebook uden tvivl.
Nævn en ting om dig selv som ville overraske dine medarbejdere/venner:
Jeg er amerikansk statsborger selvom jeg har boet det meste af mit liv i Danmark.
Hvad er det sjoveste der er sket i din virksomhed?
Intet indtil videre, da virksomhederne jeg har startet stadig er under opbygning.
Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad lavede du så nu?
Jeg bor i Californien hvor jeg leger rundt med forskellige virksomhedsprojekter samt bruger tid og penge på at investere i andres idé'er samtidig med at jeg hver anden uge rejser til et land jeg ikke har været før.
Hvad ville du ønske du havde vidst da du startede din virksomhed?
Hvordan man startede en virksomhed. Så havde jeg allerede været kørende.
Hvis du var diktator, hvad ville du ændre?
Hvis jeg var diktator af Danmark, ville jeg sænke beskatningen af vores løn, oprette flere støtteorganisationer til iværksættere, sænke virksomhedsskatterne og deportere Pia Kjærskov og Helle Thorning.
Hvad er din Passion/Hobby?
Jeg elsker golf og det sociale der ligger i det. Landskaberne og naturen man nyder når man er ude på banen er med til at skabe ro og nedsætte stress, hvilket er virkelig dejligt.
Hvad er dit yndlingsmotto?
Carpe Diem. Slå det selv op :)
Hvad er dit bedste forretningsråd til en ny iværksætter?
Inden du begiver dig ud i noget vil jeg råde til at researche og undersøge om din idé vil give gevinst på længere sigt. Brug 110 % af din tid på projektet og sørg for at planlægge det hele inden du begynder.
Hvad er det dummeste du har gjort?
Bestilte 200 visitkort selvom logoet ikke var 100 % bestemt
Hvad er din yndlingsfilm?
Catch Me If You Can (Leonardo DiCaprio og Tom Hanks)
Hvordan slapper du bedst af?
Ved enten at spille golf, rejse eller se en god film!
Hvad er det bedste du har gjort for din virksomhed det seneste år?
Ved jeg ikke på nuværende tidspunkt.