Hvornår startede du din første virksomhed og hvad lavede den?
2005 - affiliate marketing med fokus på online spil
Hvad er den mærkeligste ting du har på dit kontor?
En "Rich" statuette
Hvem ville du ønske du var venner med på Facebook?
Martin Thorborg
Hvilken forretningside ville du gerne have fundet på?
Just-Eat
Nævn en ting om dig selv som ville overraske dine medarbejdere/venner:
At jeg ikke kan finde på et sjovt svar til dette spørgsmål.
Hvad er det sjoveste der er sket i din virksomhed?
Her må jeg krybe til korset og erkende, at der sådan umiddelbart ikke er sket noget decideret sjovt, siden vi startede i 2005.
Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad lavede du så nu?
Brugte løs af den frihed, som det ville give mig at slippe for den bekymring. Ville befinde mig et sted, der var endnu mere eksotisk end min nuværende lokation (Malta).
Hvad ville du ønske du havde vidst da du startede din virksomhed?
Hvor vigtig ordentlig ledelse er.
Hvis du var diktator, hvad ville du ændre?
Virksomhedsbeskatningen i Danmark - den skal lidt ned, ik.
Hvad er din Passion/Hobby?
Poker, rejser, at "være i boblen" som vi i MPO kalder den kreative fase når en ny ide opstår (gid man kunne være dér for evigt) - og at læse en virkelig god bog.
Hvad er dit yndlingsmotto?
Jeg forsøger at finde den positive del af den dårlige nyhed.
Hvad er dit bedste forretningsråd til en ny iværksætter?
Gør det, du er god til og find partnere, der kan tage sig af de ting, du ikke selv kan udføre godt nok. At forsøge at gøre alle de ting, man ikke selv er godt til fjerner fokus (og lidenskaben) fra det, du rent faktisk er rigtig god til.
Hvad er det dummeste du har gjort?
Må forblive hemmeligt.
Hvad er din yndlingsfilm?
Godfather 1
Hvordan slapper du bedst af?
Ved at dagdrømme.
Hvad er det bedste du har gjort for din virksomhed det seneste år?
Jeg mener, at jeg har bidraget til at vi er langt bedre organiseret og har en langt bedre hold spirit end tidligere. Dette er dog langt fra min fortjeneste alene.