Der findes efterhånden en del tools der understøtter app marketing. Hvis du skal lave en app eller allerede har en, så vil disse 5 redskaber komme dig til gavn, hvad enten du skal lave en for-analyse inden lancering eller optimere eksisterende app.
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man kan beregne antal downloads på en app, da Apple ikke offentliggører download-tal. Nu er der kommet et bedre værktøj og med meget mere data. På http://xyo.net/ kan man søge download-tallene på alle apps. Man kan vælge at søge på de enkelte lande på tværs af platforme (iOS, Android mm.)
10.533.000 downloads af gratis iPhone apps i Danmark på 30 dage.
Man kan via xyo.net også se, at der blevet hentet mere en 10 mio. gratis apps til iPhone i Danmark (01.08 – 09.02) og i samme periode blev der solgt langt over 1 mio. betalte apps. Folkene bag XYO får ikke deres tal fra Apple og man må derfor tage forbehold for nøjagtigheden. Når jeg kigger på de apps. hvis download-tal jeg kender, vil sige, at XYO rammer nogenlunde. Jeg har dog også oplevede søgninger, hvor der er blevet ramt helt ved siden af.
Hold styr på dine PR kontakter, omtale mm.
Når man har lavet app-pitch og skal ramme flere hundrede sites, er det en god idé at have styr på, hvem man har skrevet til, hvor man har fået omtale mm. Med en gratis konto hos www.promoterapp.com kan man netop gøre dette og man får notifikationer hver gang ens app bliver anmeldt på nettet.
Få styr på dine markeder
Der findes efterhånden flere og flere analyse-tools, men med www. appannie.com får man et rigtigt godt overblik over ens app performance. Appannie.com trækker selv data fra en app-itunes konto og præsenterer det på en meget overskuelig måde. Hvis man markedsfører en app i flere lande kommer Appannie virkelig til sin ret, idet man blandt andet kan se, hvordan man ligger i de forskellige lande.
Bliver din app brugt?
Nye tal viser, at op mod en 1/3 af de apps der bliver downloadet ikke engang bliver åbnet. Og 26% af dem som downloader bruger kun apps én gang (tal fra 2011) App tracking vil blive rigtig vigtig i takt med at der kommer flere og flere apps. Det bliver vigtigt at vide, hvordan brugerne engagerer sig med app’en for derefter at optimere brugeroplevelsen. Med www.flurry.com kan man netop gøre dette. Der findes også andre gode tools som f.eks Google´s egen app-tracking.
Vælg de rigtige søgeord på App Store
Det er vigtigt at vælge de rigtige søgeord på App Store. Hvis man er i tvivl eller vil teste andre relevante søgeord kan man søge inspiration hos https://appstorerankings.net/ Der er tale om et kvalificeret gæt baseret på app-beskrivelse mm. Men den rammer meget godt. Man kan se, hvilke søgeord andre apps bruger og få forslag til at forbedre ens egne søgeord.
Bruger du andre gode tools i forbindelse med app markedsføring? Del gerne forneden, så vi kan få lavet en samlet liste over gode værktøjer.