Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Optimering af apps - hjælp søges

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra St. Julians
Tilmeldt 29. Aug 09
Indlæg ialt: 56
Fra  Marketing Partners Online Skrevet kl. 10:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer,

På vores kryds og tværs side, Krydsord.dk, er vi netop i gang med at lancere apps til - i første omgang - iphone, og derefter kommer turen til tablets.

Jeg har søgt en del efter nogle svar til følgende spørgsmål, men uden held.

Så måske nogen herinde har en holdning / mener de kan byde ind med noget:

- Hvordan vælger vi bedst navn: Er det som ved "traditionel SEO" (som vi er meget godt inde i), hvor man gerne benytter keyword, eller skal vi i højere grad tænke på det som et navn der "skal lyde godt"?

- Kan vi ændre navn senere (hvis vi finder frem til at det, vi skubber ud nu kunne være gjort bedre på et senere tidspunkt)?

- Går ud fra at sidetitle / meta description fungerer på samme måde som ved SEO, som vi kender det?

- Sidste spørgsmål går på om det vurderes, at der er sammenhæng mellem rankings i app store og rankings / styrke i søgemaskinerne? Jeg kan se, at nogle af vores konkurrenter begynder at ranke på side 1 i google via deres apps. Selvom ovenstående jo sigter på at ranke godt i app store, er det klart - når det nu er dét man plejer at holde øje med - at deres rankings i google gør én ekstra opmærksom på, at nu skal vi sgu udover stepperne.

Og det skal vi så.

Hvis nogen kan svare på noget af det ovenstående, eller henvise til gode kilder, så vil jeg blive mücket mücket glad.


PS: jeg er yderst opmærksom på, at der er stor risiko for, at ovenstående spørgsmål er dumme, men jeg skal også bare her erkende, at jeg stort set ikke har beskæftiget mig med emnet før nu. Så bær venligst over med niveauet.

På forhånd tak - og god dag til jer alle.

Nicolai

Texaspoker.dk er hele Danmarks guide til poker. Bliv en del af Danmarks hyggeligste poker fællesskab.

Fra Fredericia
Tilmeldt 3. May 12
Indlæg ialt: 117
Fra  mitAPP.dk Skrevet kl. 08:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Nicolai Kostakis:

- Hvordan vælger vi bedst navn: Er det som ved "traditionel SEO" (som vi er meget godt inde i), hvor man gerne benytter keyword, eller skal vi i højere grad tænke på det som et navn der "skal lyde godt"?

 Hvis du i titlen benytter keywords, vil det rangere højere ved søgning i appstore.
Spørgsmålet er om i ikke vil få mere ud af at give app'en et unikt navn, og derfor kan skille jer ud?

Nicolai Kostakis:

- Kan vi ændre navn senere (hvis vi finder frem til at det, vi skubber ud nu kunne være gjort bedre på et senere tidspunkt)?

Ja, det kan i godt.

Nicolai Kostakis:

- Går ud fra at sidetitle / meta description fungerer på samme måde som ved SEO, som vi kender det?

Ja, hvis du tænker på søgemaskiner uden for app store.
I kan lave søgeord for 100 tegn til jeres app, som gælder i app store. Disse kan kun ændres når der sendes ny opdatering afsted til apple.

Nicolai Kostakis:

- Sidste spørgsmål går på om det vurderes, at der er sammenhæng mellem rankings i app store og rankings / styrke i søgemaskinerne? Jeg kan se, at nogle af vores konkurrenter begynder at ranke på side 1 i google via deres apps. Selvom ovenstående jo sigter på at ranke godt i app store, er det klart - når det nu er dét man plejer at holde øje med - at deres rankings i google gør én ekstra opmærksom på, at nu skal vi sgu udover stepperne.

Jeg tror umiddelbart ikke der er nogen sammenhæng mellem ranking i app store og ranking på f.eks Google. Der gælder det som alm. seo, om at få henvisninger til jeres app. (https://itunes.apple.com/dk/app/over-eller-under-drukspil/id517575653?mt=8)
Der findes efterhånden et hav af sider der laver reviews af apps, hvor man også selv har mulighed for at lægge sin app på deres side.

Nicolai Kostakis:

Hvis nogen kan svare på noget af det ovenstående, eller henvise til gode kilder, så vil jeg blive mücket mücket glad.

Jeg har selv købt denne bog: http://www.lavdinapp.dk/

Jeg kendt i forvejen godt det meste der stod i bogen, men hvis man som dig ikke har så meget kendskab til hvordan app store fungere, vil den hjælpe dig rigtig meget.

 

God dag :-)

 

iOS-udvikler
Søg i App Store: Dinsen.biz

Tilmeldt 21. Nov 14
Indlæg ialt: 2
Fra  Mobtimizers Skrevet kl. 22:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nicolai og Brian 

Lige et par kommentarer til de allerede gode svar. 

I App Store har beskrivelsen af App ikke nogle betydning for rankingen. Til gengæld betyder en god tekst og gode screendumps en øget sandsynlighed for at jeres app bliver downloaded. I Google Play virker det derimod som med SEO. Beskrivelsen har afgørende betydning for ranking på specifikke keywords. I Google Play kan man ikke definere keywords i et særskilt felt. 

Rankingen af App'en i Google søgninger har kun indirekte betydning, ved at en ranking i Google giver flere downloads. Flere downloads får jeres app højere op i App Store og Google Play.

Rankingen I selve kategorien eller på specifikke keywords er noget af de vigtigeste for jeres app. 60% af alle app downloads kommer den vej igennem. 

Ellers er det værd at bemærke at den nye mulighed app-video-preview har vist sig at have gode resultater. Hvis I ønsker at have succes uden for Danmark, fx. USA, så er et typisk en god idé at arbejde med app install kampagner på Facebook, Twitter eller Google. 

Hvis du vil inspireres yderligere, så kig på min hjemmeside www.mobtimizers.com. Har er der masser af guides til App Store Optimering (ASO). 

Brian 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)