Amino Ekspertblog

Tid er vores allesammens knappeste ressource. Her er mit bud på et arbejdsliv, der optimerer for frihed.

YOLO, så gå SOLO!

Rued Riis. Høj Københavner, der har bestemt sig for, at det gængse arbejdsliv - hverken som ansat eller ansætter - er det rigtige for mig. 

Jeg læser for mange blogs, og ser for mange Youtube videoer. De påvirker mig og sår små frø i mit sind, der bliver til tanker, der bliver til drømme. 

Der nu er blevet til virkelighed!

Jeg er i hvert fald sprunget ud i det nu.. en ny virkelig som solopreneur, eller "solo-selvstændig", som vel er den danske oversættelse. 

Helt alene sidder jeg, dag ud og dag ind, foran min computer og arbejder målrettet på at blive fri. 

Økonomisk uafhængig. Lokationsuafhængig. Og på en måde, der er sjov og meningsfuld på vejen dertil. 

Lige nu er det Tallsome.com, der er fokus. Projekt 2 af 2 er videokurset om animationsprogrammet Vyond, som står for godt 30% af den beskedne passive indtægt, jeg har opbygget. 

I fremtiden vil jeg gerne

  • skrive en bog.
  • Jeg vil gerne indspille et album.
  • Jeg vil gerne male og fotografere.
  • Jeg vil gerne bygge software.
  • Og jeg vil gerne undervise online. 

Alt dette er nær umulig at gøre i et almindeligt job. Og også i et startup. Så for at få fleksibiliteten til at skifte ofte, har jeg valgt at gøre det alene. 

Alene.. men ikke ensom. Så længe det er at aktivt valg, er der intet negativt i at arbejde alene. Masser af freelancere gør det allerede, og mange af dem finder fælleskaber i kontorfælleskaber eller online fælleskaber som her på Amino. 

Jeg kører den ganske ene og alene til en start - helt vildt, hvor meget man faktisk kan få lavet i løbet af en dag, når der ikke er møder, kaffer, spørgsmål, transport og teams, der skal ledes, hjælpes eller underholdes. 

Frihed er både vejen og det er målet. 

Tak fordi, du læser med - jeg håber at kunne plante et frø i dig, så du også tager stilling til dit eget arbejdsliv og tid her på jorden. 

You only live once, så gå solo og få ting til at ske, mens du er her. 

Rued

Om denne blog


Få besked når Rued skriver


Om

Rued er direktør i Webly, der laver animerede reklamefilm til virksomheder.
Iværksætteriet startede med en blog om tøj til høje mænd, der senere blev et affiliate-site. Siden da har han gennemført en 6-årig uddannelse på CBS i kommunikation og iværksætteri. Her blev gnisten til at starte egen virksomhed tændt, og det er i høj grad den akademiske og praktiske kombination af kompetencer, der i dag gør Rued til en spændende profil inden for online marketing og iværksætteri.


Seneste kommentarer