Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Solopreneurship - med Rued Riis Sådan Vækster du Virksomheden Over Sommeren

Sådan Vækster du Virksomheden Over Sommeren

2.823 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 July 2017

Frygter du sommeren ligesom jeg?

Er du klar til, at efterspørgslen daler, når aktiviteten på de danske arbejdspladser styrtdykker?

Den tunge sommervarme gør beslutningstagerne magelige, og kadencen går langsomt nedad, som juni tager juli, som tager august. 

Men hvad kan DU bruge sommermånederne til, hvis du er rimeligt sikker på, du ikke får så mange ordrer i hus hen over ferien?

I dette blogindlæg vil jeg komme med et par gode forslag til, hvordan du kan bruge tiden uden max belastning på at styrke din forretning og dens marketing.

Jeg vil komme med bud på, hvilke områder du kan se efter i sømmene, og hvordan du bærer dig ad med det i praksis.

 

Slå koldt vand i blodet

Hvis du ligesom jeg er iværksætter og ejer din egen virksomhed, der er afhængig af løbende drift for at holde sig oven vande, så er denne artikel skrevet til dig.

Jeg kan selv mærke, hvordan ‘de dovne måneder’ nærmer sig, og hvordan telefonen og mailen langsomt er gået på sommerferie allerede.

Jeg slår koldt vand i blodet og allokerer kræfterne på andre vigtige områder, når salg og projektledelse ikke fylder min hele verden længere.

Læs med og bliv inspireret til, hvordan du kan arbejde med din hjemmeside, din online markedsføring, dine budgetter, dine samarbejdspartnere, dine processer og hele baglandet bag din virksomhed. 

 

Fokusér på vækst frem for drift

Webly har nu været i drift i 1,5 år, og nu begynder de faste omkostninger til løn, husleje og software at kunne mærkes som en betydelig post.

Vækst koster investering, og det er det helt rigtige for os at gøre nu; det betyder dog også, at vi er nødt til at holde tungen lige i munden og bruge vores energi på at styrke grundkernen i Webly, når vi ikke længere bruger al vores tid på kunder og opgaver.

Når alle andre går og glæder sig til at komme på sommerferie, så går vi som virksomhedsejere og tænker over, hvordan vi bedst imødegår den lavere intensitet, der naturligt følger med ferie, høj sol og varme kontorer.

Men der er faktisk ikke noget at frygte, hvis man grundlæggende kan acceptere at metrikker som f.eks. omsætning går ned hen over sommeren.

Er den først slugt, så kan vi komme videre og arbejde med ting, der ikke er umiddelbart omsætningsskabende på kort sigt - men som på langt sigt vil have kæmpe værdi for virksomheden.

Og skal vi så komme til det?

 

Vælg 3 kerneområder at styrke

Min metode er ganske simpel; vælg 2-3 kerneområder, som du VED vil gavne din virksomhed at få bedre styr på.

For mit vedkommende ville det være ting som:

1) Bedre målbarhed af investerede annoncekroner,

2) Fokus på mere trafik til hjemmesiden og

3) Fast procedure for samarbejdspartnere.

Hen over sommeren vil jeg altså blive skarpere på, hvordan jeg bruge mine annoncekroner online, jeg vil sørge for mere trafik til min hjemmeside via arbejde med SEO, og slutteligt vil jeg arbejde hen imod, at processen omkring opstart af nye samarbejder bliver så let som mulig.

Disse 3 aktiviteter er måske ikke direkte omsætningsskabende for virksomheden på kort sigt, men hvis jeg først får alle 3 på plads, så er der skabt et rigtigt stærkt fundament for Webly’s vækst, når folk kommer tilbage på arbejde, og vi kan trykke på speederen igen. 

 

Halv tid til drift, halv tid til vækst

Et godt fif er at opdele tiden i 2 halvdele.

Den ene halvdel går til fortsat drift af de kunder, du måtte have hen over sommeren.

Den anden halvdel går til vækst, hvilket er langsigtede indsatser a la dem, jeg nævnte ovenfor. 

I den anden halvdel af tiden fokuserer du på væksten - her har du ‘fri’ for driften - du har simpelthen sommerferie - og hvis jeg kender dig ret som én iværksætter til en anden, så synes du faktisk, det er ret spændende at arbejde med de her langsigtede, værdiskabende områder.

Så det vil faktisk også føles som en form for ferie, hvis du elsker at arbejde med din virksomhed. 

Når du arbejder på dine langsigtede områder, så tag fat på ét område ad gangen.

Lad mig tage mig selv som eksempel igen og vælge område nummer 1: Bedre målbarhed af investerede annoncekroner.

Dette område vil jeg arbejde målrettet og fokuseret med hen over 1-2 uger, hvor halvdelen af al min tid går til at læse mig ind på området, dygtiggøre mig via artikler, videoer og andre ressourcer, og så vil jeg bruge mit netværk og nyerhvervede viden til i praksis at få opsat de fornødne systemer til måling af min annoncering, kigge tilbage i historikken for tidligere kampagner og bruge det altsammen til at etablere et ‘new normal’ udgangspunkt, som Danske Bank måske kunne finde på at sige.

Dette nye udgangspunkt kommer til at rykke helt vildt i forhold til, hvad jeg har haft at arbejde med tidligere, fordi min indsats er fokuseret og tiden er afsat til det. 

Førstegangsforsøg ud i denne ensporede arbejdsgang vil erfare, at distraheringer og afvigelser fra arbejdet er svære at undgå, men at resultatet kommer til at afhænge af din disciplin 1:1.

Husk på - du har ‘de dovne måneder’ til at komme så langt som muligt med dine mål, førend du bliver oversvømmet af den daglige drift igen, og din halvdel, der er allokeret til vækst i virksomheden bliver sværere og sværere at insistere på. 

Læs også indlægget: 3 tips til at arbejde hjemmefra

 

Hvilke områder vil du gerne styrke?

Nu lægger jeg langsomt stafetten i dine hænder, råber GO og giver dig et los bagi.

Vælg dine 1-2-3 områder, som du ved inderst inde ville gøre en kæmpe forskel for din virksomhed, hvis du gav dem det fokus, der skal til. 

⭐️  Hvilke områder ville du gerne styrke i din virksomhed? ⭐️

Kommentaren er åben - skriv dine egne indsatsområder til inspiration for os andre. 

🚀

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rued skriver Skriv dig op