Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino

7 Hacks til at Øge dine Besøgendes Tid på dit Website

Skrevet af:
2. november 2017 | 1.810 Visninger | 4 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

Marketing Minuttet - med Rued Riis

Ekspertblogger på Amino

Ønsker du at øge den gennemsnitlige tid, som en besøgende bruger på dit websted?

Selvfølgelig gør du det!

Det er jo vigtigt for din placering i Google’s søgeresultater.

Lav sessionsvarighed øger dine afvisningsprocenter, skader dine organiske placeringer og dræber dine konverteringer.

I denne artikel kommer jeg med 7 hacks, der bidrager til at øge dine besøgendes gennemsnitlige tid på din hjemmeside.



Hvorfor skal du øge dine besøgendes tid på siden?

Den tid, folk bruger på din hjemmeside, er en klar indikation af, hvor interessant og relevant din side er for dem.

Hvis brugerne forlader dit websted uden at bruge tilstrækkelig tid på at se på dit indhold, er der noget galt, og det skal du forsøge at rette op på.

Forlader dine besøgende hurtigt dit website, læser Google det som et dårligt tegn, hvilket skader mængden af trafik til dit website, og dermed din konvertering til leads eller salg.

Du kan nemt finde ud af, hvad den gennemsnitlige tid en bruger bruger på din hjemmeside er i Google Analytics.

Det bliver vist i dine rapporter under Målgruppe » Oversigt.

Et godt gennemsnit for tidsforbrug beregnes afhængigt af, hvilken slags indhold du tilbyder, så det er svært at give et fast tidsforbrug, der er ‘godt’.

Hvis det er en lang artikel, og din gennemsnitlige tid på siden er mindre end et par sekunder, så har den brug for din opmærksomhed.

Eller hvis du har en video, der varer 2 minutter på din side, så kan du heller ikke være tilfreds med en gennemsnitlig besøgstid på få sekunder.

Som ejer af et websted er dit mål at fastholde brugerne længe nok til at forstå, hvad du har at tilbyde.

Her er et par konkrete tips, som du kan benytte for at holde dine besøgende længere på din hjemmeside.

1. Ryd op i dit design

Giv dine besøgende en strømlinet brugeroplevelse.

En gennemsnitlig besøgende bruger mindre end et par sekunder på et websted, før de beslutter sig for at blive eller forlade websitet.

Dette er et meget kort tidsvindue, inden for hvilket du skal overbevise dem om at blive.

Den bedste måde at gøre det på er at rydde op på dit websteds design.

Tag et ærligt kig på dit website - både på desktop og mobil - og vælg så de vigtigste elementer på din side.

Det vigtigste indhold skal øverst op din side og prioriteres nedefter ligesom en journalist prioriterer indholdet i en artikel.

Særligt vigtigt er det at få dine vigtigste og flotteste elementer op over ‘folden’ som er den nederste del af det første skærmbillede, dine besøgende lander på.

Rigtig mange besøgende når slet ikke at være på din side længe nok til at finde ud af, at der faktisk er mere indhold, hvis de bare scroller en smule ned.

At holde dit websteds design enkelt og rent gør det nemmere for brugerne at se på det og orientere sig i, om de er landet det rigtige sted.

Hvis der er færre ting at se på, så er brugerne mere tilbøjelige til at fokusere og blive længere - og derfor anbefaler vi også at du eksempelvis vælger at præsentere dine besøgende for en engagerende video, der har fuldt fokus øverst på din forside, og som dine besøgendes øjne ledes til, så snart de lander på siden.

Et godt eksempel er Uni Bazaar, der bruger deres Webly-video centralt og øverst på forsiden.


2. Forbedr læsbarheden af ​​dine sider

Arbejd med layout på dine sider.

Vi har alle set websites, der er vanskelige at læse pga. masser af tekst og sparsomt layout.

Gør alle sider på din hjemmeside nemme at læse på alle enheder - altså responsive, så de fungerer på mobil, tablet og computer.

Gør din skriftstørrelse stor nok til nem læsning, men lille nok til at undgå unødvendig scroll ned over dine sider - tænk særligt over oplevelsen på mobil.

Bryd større tekstafsnit ned i mindre dele, så der kommer mere luft mellem afsnittene.

Bryd dine artikler ned i flere sektioner, overskrifter, afsnit, punktlister og masser af      plads      omkring de forskellige dele, så man kan

‘trække vejret’

ned gennem dine tekster.

Overdrevet lidt her, ja, men alt sammen for at understrege pointen.



3. Brug billeder og video af høj kvalitet

Tilføj HD billeder og video på sider uden.

Visuelle elementer som billeder og video er de mest engagerende former for indhold på internettet.

Som mennesker elsker vi at se billeder - langt mere end at læse tekst.

Omkring 65% af alle mennesker er visuelt orienterede og har derfor langt nemmere ved at navigere efter visuelle elementer end ud fra tekstuelle anvisninger og links.

Super steder at finde billeder af høj kvalitet er ShutterStock, Unsplash eller Pinterest.

Her finder du tusindvis af billeder, vektorer og illustrationer, som du kan bruge på din hjemmeside.

Du kan også finde billeder af høj kvalitet på mange andre hjemmesider, men husk at tjekke rettighederne på billederne - ofte kræves det som minimum, at du nævner, hvor du har billedet fra.

Du kan også finde stock video på masser af sider online, men pas på.

Det kan have den omvendte effekt, hvis videoerne er for generiske og overfladiske.

Det har Dissolve lavet en rigtig sjov video over :D

I stedet for stock video anbefaler vi, at du får lavet en unik videoproduktion af høj kvalitet, der er skræddersyet til præcis det emne, din side handler om. 



4. Optimer på dine billeder og videoer

Brug værktøjer som Canva til at optimere dine billeder og host video eksternt.

Optimer dine billeder, før du tilføjer dem til dit websted.

De fleste billeder af høj kvalitet er også billeder med høj opløsning.

De er større i pixel, pixeldensitet og filstørrelse.

Brugen af dem som de er - kæmpestore og tunge - vil påvirke dit websites loadhastighed.

Brug værktøjer som TinyJPG til at komprimere dine billeder.



5. Tilføj mere video for en mere interaktiv oplevelse

Tilføj videoer for at tilbyde besøgende en mere engagerende brugeroplevelse

Brugere fra hele verden ser millioner af videoer hver dag på YouTube, Facebook og lignende sider.

Denne enkeltstående kendsgerning er nok til at bevise, hvor meget vi elsker videoer, når vi surfer rundt omkring på nettet.

Videoer er en af ​​de mest effektive, interaktive og engagerende indholdsformer, der findes - et af de ‘rigeste’ medier, som kombinerer lyd, billede og bevægelse.

Tilføjelse af videoer til dine sider kan øge brugerengagement og øge den tid, som brugerne bruger på din hjemmeside markant, og det er en fantastisk måde at styrke din søgemaskineoptimering på.

Længere besøgstid signalerer til Google, at der her er en side af høj kvalitet, som folk kan lide at gå i dybden med, og som selvfølgelig også skal prioriteres og præsenteres over for folk, der søger lignende sider. 



6. Gør intern linking til en vane

Link til andre af dine sider, der er relevante for dine besøgende.

Sørg for, at hver artikel eller side på dit websted har godt med interne links til andre steder på dit domæne.

Gør det til en vane at lægge masser af relevante interne links til dine andre sider ind i artikler, blogposts, landingssider osv.

Intern linking er også godt for dit websites SEO, og du behøver ikke købe noget eksternt plugin eller værktøj til at gøre det.

Bare sørg for at du linker til relevant indhold, der kan oplyse dine besøgende yderligere om det, de er landet på. 

7. Tilføj kommentar-venligt indhold

Engagér dine besøgende ved at bede dem deltage via kommentarer.

Siden de første dage af blogging er kommentarer blevet en indikator for at dømme brugerengagement.

Kommentarer er også ret så simpelt at implementere på enhver hjemmeside.

De fleste CMS-platforme leveres med indbyggede kommentarfelter, som brugerne benyttet ved at give navn og email - og selvfølgelig deres kommentar.

Det vigtige spørgsmål er, hvordan får du folk til at kommentere på din hjemmeside?

En effektiv teknik er at stille brugere spørgsmål i dit indhold - mest normalt er det at gøre det hen mod slutningen.

Du skal blot tilføje din personlige mening og spørge brugerne, hvad de synes?

Kommentarer er svære at få ud af dine besøgende, der hellere ‘ghoster’ dine sider uden at røre ved noget som helst.

Facebook og andre sociale medier har også været medvirkende til, at meget af dialogen med kunder eller fans sker derinde, og derfor ikke direkte på dit site.

Men lykkes du med at engagere dine besøgende i tilstrækkelig grad til, at de begynder at tale sammen og kommentere på dine indlæg inde på dine egne sider, så er du kommet rigtig langt.

Kommentarer er også super effektiv SEO-optimering, så gør hvad du kan for at pirre folks lyst til at ytre sig og eventuelt får en dialog igang. 

---

Det var alt for nu - jeg håber, at disse hacks hjalp dig til nogle egne idéer til initiativer, der kan bidrage til at holde dine besøgende længere på dine sider.

Hvad har virket bedst for dig i forbindelse med at holde besøgende længere på dine sider? 

Se også vores vejledning om, hvordan du vælger din rigtige video leverandør, hvis du går video-vejen for at forlænge den gennemsnitlige besøgstid. 

saxis

Læs også


Kommentarer

Nils - Med24   den 02-11-2017 kl. 09:09

Kan ikke linket til "optimering af billeder". Kan I lægge det på? På forhånd tak.

Er kommentaren brugbar? 2 0
Rued   den 02-11-2017 kl. 10:19

Hej Nils,

Jeg har i stedet lagt et link til den tjeneste, jeg bruger til at komprimere billeder: TinyJPG.

Det er super nemt at bruge :)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Sofie   den 05-11-2017 kl. 23:53

"Hvad har virket bedst for dig i forbindelse med at holde besøgende længere på dine sider?"

Haha 😉

Er kommentaren brugbar? 1 0
Christoffer Martini   den 07-11-2017 kl. 13:34

Thanks for sharing the information. Keep up the good

Er kommentaren brugbar? 1 0
 

Om denne blog


Få besked når Rued skriver


Om

Rued er direktør i Webly, der laver animerede reklamefilm til virksomheder.
Iværksætteriet startede med en blog om tøj til høje mænd, der senere blev et affiliate-site. Siden da har han gennemført en 6-årig uddannelse på CBS i kommunikation og iværksætteri. Her blev gnisten til at starte egen virksomhed tændt, og det er i høj grad den akademiske og praktiske kombination af kompetencer, der i dag gør Rued til en spændende profil inden for online marketing og iværksætteri.


Seneste kommentarer