Mit navn er Janno Damgaard Lassen.
En af mine store passioner, og nok den der har forbundet mig tættest med amino er søgemaskineoptimering som en stor del af min tid går med at udøve og blive klogere på. Det er et område i rivende udvikling, ligesom faktisk alle mine interesser er. Seo som det kaldes i forkortelse synes jeg selv at jeg efterhånden har rimeligt godt styr på, selvom jeg hele tidfen også bliver bedre og mere vidende på området,
Jeg har tidligere været fodbolddommer på et rimeligt krævende niveau, men tilbagevendende knæskader satte desværre en brat stopper for den karriere, og tvang mig til at begynde at bruge hovedet mere end benene. Det har jeg heldigvis aldrig haft svært ved, selvom det kneb med motivationen i mine yngre dage hvor fest sport og... næh... ikke damer, men bajere drev lystgenet. 
Jeg er samtidig den glade ejer af indtil flere websites hvor jeg skriver om de ting der interesserer mig, og håber at bare nogle finder mine skriverier brugbare.
De interesser der ligger mig nærmest er vel sagtens generelt hvad der foregår inde i menneskers hoveder, hvad driver dem fremad og hvad der holder dem tilbage.
Den interesse har drevet mig selv til indtil flere uddannelser som må beskrives som alternative selvom de ikke for mig personligt er det.
Hypnose har fyldt en hel del i nogle år fordi jeg via hypnose uddannelsen fandt en mulighed for at hjælpe nogle der havde følelsesmæssige problemer, og samtidigt forstå hvordan sindet og hjernen fungerer på et dybere plan.
Jeg har også selv gennegået en rygestop hypnose, og det var en så dejlig oplevelse at hypnosen derved kom til at fylde en del i min verden ligesom rygestop har fået en stor stjerne hos mig og det bærer mine sider vistnok også tydeligt præg af. <----(Ironi)
Alt det har givet mig indsigt på mange planer, og ført mig videre ind i nlp uddannelsen samt videre endnu til coaching verdenen hvor jeg p.t. efter at have deltaget i nogle kortere coaching kurser seriøst er begyndt at overveje at en coach uddannelse måske er vejen videre frem for mig. Både coaching, hypnose og NLP hænger tæt sammen, og flere af de hjælpemidler jeg har lært om på mine coaching kurser kendte jeg i forvejen, enten under andre navne eller som metoder der direkte stammede fra de andre alternative uddannelser.
Jeg synes selv jeg til stadighed udvikler mig, og selvom jeg har haft svære perioder i mit liv har jeg en del at være taknemmelig for, blandt andet en del mennesker der er kommet ind i mit liv her i nyere tid, jeg vil tro at de selv kan fornemme at jeg kan lide dem selvom det ikke er dem alle jeg kender lige godt så betyder det at have kontakt med en bestemt type mennesker en del for mig, ingen direkte nævnt her, og derved ingen glemt.