Jeg er 33 år gammel, og efter 10 rigtige gode år som selvstændig, leder jeg efter nye udfordringer. Jeg har klaret mig godt i livet, men vil nu gerne åbne et nyt kapitel i mit arbejdsliv. Jeg savner nye udfordringer og nye græsgange.
Da jeg stadig er i gang med min nuværende virksomhed, kan jeg desværre ikke offentligt komme helt ind på hvad jeg har beskæftiget mig med.
Min private og professionelle omgangskreds betegner mig som værende selvstændig, professionel, struktureret, hårdt arbejdende og har et rigtigt godt hoved. Jeg har haft meget at gøre med salg og marketing. Min styrke syntes jeg selv ligger på det strategiske plan. Jeg kan bedst lide det lange og seje træk, og er ikke til hurtige og nemme løsninger, som måske giver en lille gevinst her og nu. Hvis tingene ikke er seriøse og professionelle, gider jeg ikke "lege" med. Dog elsker jeg fleksible rammer med masser af personligt ansvar, da jeg elsker at brænde for opgaven og aldrig giver op.
Jeg har et meget stort og stærkt netværk, som jeg altid har plejet meget rent professionelt. Jeg mener at menneskelige relationer og netværk derimellem er vejen til at opnå store mål.
Jeg har dyrket eliteidræt på top niveau i mange år og har altid været vant til at arbejde struktureret og målrettet. Jeg er en fighter og er ikke bange for at give alt for at nå målet.
Jeg har rejst over det meste af verden, og har boet i kortere og længere perioder forskellige steder i USA og Spanien. Jeg er flydende mundtligt og skriftligt i dansk og engelsk, og grundet svensk familie klarer mig også fint i Skandinavien.
Privat bor jeg i eget hus lidt udenfor København med kæreste og vores 2 dejlige børn. Jeg har en 3-årig handelsskole og har læst Merkonom i Danmark. Jeg har også studeret Business på et universitet i USA i 2 år, og mangler ganske lidt, for at have en business degree.