Har undervist ved de videregående uddannelser indenfor byggeriet, har haft egen tegnestue, hvor jeg har beskæftiget mig med bygningsskader og bygningers fejl og mangler. Har endvidere tegnet og formgivet en del bygninger. Min styrke er nok mine skæve vinkler og det at jeg kan tegne og formgive.
Først i 90érne var jeg aktiv iværksætter og var med til flere spændende aktiviteter. Brænder meget for iværksættersagen og for at skabe rammer, hvori iværksætteri kan foregå for både unge og ældre. Er fortaler for at oprette et seniornetværk for aktive middelaldrende og ældre drenge og piger.