Er meningen med denne blog at hjælpe og orientere hinanden med relevante forhold i Spanien eller?
Jeg bor i Torre del Mar ca. 35km øst for Málaga. Har hjulpet et par virksomheder i området til fremgang, men generelt er virksomhedsejerne her ikke meget for at lære nyt.
Hola
I princippet lavede jeg gruppen med henblik på, at danne et forum for danskere i Spanien, hvor vi kan dele erfaringer, hjælpe og inspirerer hinanden.
Da gruppen er ny og ikke er så stor endnu, har jeg ikke givet det andre tanker. Dog synes jeg, der er et latent behov for dette hernede, men med nyskabelse i øjemed. Da du så rigtigt beskriver, at alt hernede på sydkysten er lidt traditionelt og stillestående for mange virksomheder inklusiv de danske :-).
Bor selv i Malaga 5 km. øst for i El Candado, og arbejder med egen virksomhed her og i DK. Men lad os starte med at få sat nogle emner på tapetet og evt. se om andre har lyst til at deltage - kunne være et godt udgangspunkt.
Første emne: Bliv eller flyt fra Spanien
Er krisen så omfattende hernede og vil den tage til i en sådan grad at det er bedre at søge nye græsgange.
Min oplevelse i øjeblikket er at krisen virkelig tager til, hverdag ser man nye butikker til leje og hører om nye graverende tal i, såsom 20 % arbejdsløshed – 40 & af det kommercielle erhverv vil lukke, nedgang i turismen osv..!!!
På den anden side oplever jeg et delt folkefærd af traditionelle og nytænkende, hvoraf den sidste gruppe hungrer efter nyskabelse og nye ting, koncepter m.m. – hvilket giver store muligheder…!!
Ciao
Kim