på Amino

Statistik

Denne profil blev set 12 gange i løbet af de sidste 30 dage.
 

Virksomheder jeg følger

Malabanka følger endnu ingen virksomheder på Amino Bizz

 

Gode Feeds

Malabanka anbefaler disse feeds
 

Abonnenter på indlæg

Disse brugere abonnerer på indlæg fra Malabanka

Profil

Malabanka 

53 år fra
58  Indlæg
253  Point

Malabanka finder du også her:

   Min biografi

Udover mit fuldtidsjob som projektleder i PARKEN, skriver jeg lidt freelance artikler samt klummer for diverse magasiner. I 2003 udkom min debutbog: Hvad er det lige med os kvinder? På forlaget Medusa. I 2009 udgave jeg min første børnebog: Philip Phims Phantasier på eget forlag www.forlagetsyntaks.dk, som trykt bog, e-bog samt lydbog hvor jeg selv har lagt stemmer til samtlige figurer i bogen. Derudover skriver jeg i skrivende stund på en ny bog: Når kærlighed gør nas! og der er andre og nye i støbeskeen. Men HVEM er Malene Hasselblad egentlig? Jeg er en sammensat natur, der blæser på konventioner, men samtidig godt ved, hvordan man gebærder sig. Enspænder og selskabspapegøje i ét. Rar som bare pokker, så længe venligheden er gengældt. Stolt uden at, være alt for stædig. Ærlig, grænsende til det hudløse. Gal uden at være genial, men klog nok til at vide hvad jeg ikke ved. Hader løgn og uretfærdighed og vil gå hele vejen for at retfærdigheden skal ske fyldest. Jeg interesserer mig for mennesker, er empatisk, dynamisk og udadvendt. Konkurrencemenneske i den grad og er i besiddelse af en stor portion vindermentalitet. Kan både lappe cykel, skifte dæk på bilen, bruge en overlock med dobbelt søm og digital mønsterstyring og lave en halvfræset kantliste til det skæve gulv i din farmors hus. (Dét til gengæld løgn, men det lød fedt).; Jeg bander desværre for meget, men det danske sprog er fattigt, og man må tage de ord der er til rådighed i brug. Har et mere eller mindre heftigt temperament, der kan få en ufrivillig koncert med Ozzy Osborne til at ligne en søndagsprædiken i menighedskirken. Kan have tendens til at blive dominerende hvis jeg føler andre er nogle skvat eller hvis folk er handlingsløse og bare lader stå til. Men når dét så er sagt, så er jeg også jordens kærligste menneske der vil krydse ild og vand, drikke flydende lava, sejle whitewaterrafting i et æggebæger, vaske hår på autonome, invitere den samlede fremskridtsgruppe på weekend med overnatning, dræbe drager og kykloper samt se TV- Bingo for de mennesker jeg elsker. ALT undtagen ae slanger!

   Skæve facts om mig
Malabanka har ikke skrevet skæve facts om sig selv.
   Nyheder
   Gæstebog
sommerfugl skrev: Hvad med edderkopper?
25-11-2008 17:39

Jeg har det ligesom dig med slanger, selv om jeg har gået på bare tæer i udkanten af Mexicos jungle. Men jeg vil  også gøre alt for mine kære, og det inkluderer at fange edderkopper  i hånden med ben på størrelse med bigfoot.

Jeg er også medlem af gruppen Bøger og Forlag - forfatter af børne- og voksenbøger, tekstforfatter, artikelskriver, m.v. Og jeg vil glæde mig til at læse indlæg af dig.

Kreativ hilsen

Anne Øgendahl

 

 

 

 

 

 

Krondal skrev: ... efter den beskrivelse af din personlighed...
03-09-2008 21:11

ja så MÅ jeg bare abbonere på indlæg skrevet af dig og håbe at jeg en dag kan møde dig i virkeligheden. Forestiller mig at det må være lidt som at stå overfor en ildsprudlende drage iført englevinger ... Wink
Det er ihvertefald ikke noget entydigt billed der dukker op for mit indre øje, så godt at du har foto på din profil

Varme sommerhilsner til dig og dine kære
Pia Krondal Geeked