43-årig virksomhedsjurist med speciale i international immaterialret og kinesiske kopi- og beskyttelsesproblemstillinger. Driver egen rådgivningsvirksomhed, The IPR Company, på 5. år. The IPR Company virker som en in-house juridisk funktion indenfor immaterialretten på timebasis, men er hverken et advokatfirma (procederer ikke) eller en varemærkeagent (registrerer ikke). Tager hånd om de operationelle udfordringer internt i en virksomhed, og laver IPR Sundhedstjek, IPR strategier, implementerer strategierne, uddanner nøglemedarbejdere og mange andre mere eller mindre skræddersyede IPR-produkter.
Tidligere In-house jurist hos Bang & Olufsen (IPR-ansvarlig) og LEGO Holding / LEGO Juris (globalt håndhævelsesansvarlig). Underviser MBA-studerende på DTU i Innovationsbeskyttelse på 6. år, og underviser som Senior Expert (IPR) p.v.a. EU Kommissionen europæiske SMV'ere i "IPR og Kina-problemstillinger" over hele Europa / Kina.