IT og Hosting firmaet Pahm i Billund donerer 15 procent af indtjeningen på alle
toner-ordrer frem til jul til Danmarks mest udsatte familier.
Mens Frelsens Hær sætter
slutspurten ind for at hjælpe et rekordstort antal ansøgninger om julehjælp,
har Per Ahm fra it- firmaet Pahm i Billund besluttet at hjælpe til. Det sker
ved at øremærke 15 pct. af salget af toner frem til den 22. december, som
doneres til Frelsens Hær afdeling i Esbjerg.
Frelsens Hærs Julehjælp sikrer,
at socialt udsatte familier kan holde en god jul. Hos Frelsens Hær oplever man
i år en markant stigning i antallet af ansøgere, som nærmer sig 11.000 på
landsplan. Det svarer til næsten en fordobling på blot fem år, og er mere end
Frelsens Hær forventer at kunne imødekomme. Danmarks største udbyder af
julehjælp forventer således at kunne hjælpe 7.000-8.000 familier, mens omkring
4.000 ansøgere formentlig går forgæves.
- Årsagen til at Pahm har valgt
at støtte Frelsens Hærs julevelgørenhed er netop oplysningen om, at 4.000
ansøgere må afvises, oplyser firmaets indehaver Per Ahm, der håber, at den
utraditionelle juleindsamling kan føre til, at et par sjæle mere der kan glædes
og mættes.
Brug for ekstra penge
Ifølge kommunikationskonsulent
hos Frelsens Hær Levi Giversen har organisationen aldrig tidligere oplevet så
stort et antal julehjælpsansøgere som i år. Han tilskriver stigningen de meget
lave sociale ydelser kombineret med den økonomiske krise. En kombination, der
især går ud over familier med børn.
De mange ansøgninger gør, at
Frelses Hær glæder sig ekstra meget over initiativer fra virksomheder og
private donorer.
- Der er brug for ekstra penge,
og derfor er vi rigtig glade for, at Pahm har valgt at støtte juleindsamlingen,
siger Frelsens Hærs kommunikationskonsulent.
Håber at gøre en forskel Hos it-firmaet Pahm betragtes Frelsens Hærs indsats
for de mest udsatte som et godt formål, og initiativet til at støtte sagen har
været under overvejelse et stykke tid. Indehaveren håber, at julehandlen stadig
kan nå at føre til at godt resultat.
- For nogle mennesker gør et
måltid mad, en kop varm kaffe eller en seng at sove i forskellen på en god og
dårlig dag, siger Per Ahm, der håber firmaets kunder vil være med til at gøre
en forskel frem mod den kommende højtid.
- - -
For opfølgende spørgsmål og
yderligere information:
Per Ahm, per@pahm.dk
- www.pahm.dk
og tlf. 89 93 88 00 / 60 82 88 00
Frelsens Hærs
kommunikationskonsulent Levi Giversen, lg@fhmail.dk og tlf. 30 17 94 45
Med venlig hilsen
Per Ahm
Pahm ApS - IT
& Hosting løsninger
Kløvervej 28A • 7190 Billund
Telefon: (+45) 8993 8800
pahm.dk - IT & Hosting løsninger