Jeg hedder Mai Surrow og er indehaver af Marketing Copenhagen. Det er mig, du kommer i kontakt med, når du henvender dig til Marketing Copenhagen. Ved siden af mit lille og ekstremt hurtigtvoksende firma spiller jeg badminton på eliteplan både internationalt og nationalt. Jeg brænder for marketing, kommunikation, nytænkning og kreativitet. Kan man gøre tingene på en anderledes måde som får folk til at stoppe op en ekstra gang, så er lykken gjort.
Jeg tror på at succes kommer gennem hårdt arbejde. Får man ikke lidt snavs under neglene, så kunne opgaven højst sandsynligt være løst lidt bedre. Jeg går ind for tæt kommunikation med kunderne, da det i sidste ende er dem der skal benytte og stå inde for produktet. Derfor skal du ikke blive overrasket over at modtage en mail hvor jeg blot spørger om, hvordan det går. Hvis vi har / skal have et samarbejde vil jeg gerne lære dig og din virksomhed bedre at kende, sparre og holdes ajour med succesoplevelser og grå dage.
Har du en opgave, som du gerne vil have et par løsningsforslag til - eller er du mere til en kop kaffe og en sludder for en sladder, så kontakt mig endelig. Du kan maile mig på: mai@marketing-copenhagen.dk. Du kan også se mere på Marketing Copenhagens websitelink herunder.