JULEHILSEN TIL EN VEN ÅR 2008
(fra Fattige AP og hans arme kone)
Jeg fattige AP og min frue så hen
til indkøb af gave til venner, men
vi først måtte have for øje,
hvad du mon som gave fra os kunne få,
for hvad skulle vi dog til dig finde på?
Hvad kunne mon venner fornøje?
Og allerførst kunne den tanke jeg få,
at det var så koldt, og at kulde kan slå
og volde den frysende møje
og da i det samme min hustru jeg så
jeg sagde til hende, at fluks sku’ hun gå
og hente min ældste trøje!
”Hør Ewa!” jeg sagde, ”man skal være god
i julen, og selv har jeg intet imod
at gå rundt på gaden og fryse.
Jeg gir’ om nødvendigt mit hjerteblod
og kuskeslag må så til overflod
gi’ varmen, skønt slemt jeg må nyse!”
Af rørelse over at jeg var så god,
at jeg ville give mit hjerteblod
en tåre jeg så kunne fælde!
Mon ikke venner til fulde forstod,
at jeg var en giver med stort ædelmod,
den tanke hos mig ku’ sig melde.
Min gaveidé måtte stå for fald
(vort ægteskab i en nøddeskal),
for jeg er en helt med en tøffel,
thi jeg som en skoledreng artigt sku’ stå
med nedslagne øjne, imens jeg ku’ få
af hende en ordentlig røffel!
”Den trøje har køtere kunnet flå,
så jeg måtte sy mange lapper på”,
kom det så bestemt fra min frue,
”og gi´r vi den bort, vil kun utak vi få.
Din dosmer! Du kan da vel nok forstå,
at trøjen kan vi ikke bruge!”
Jeg tænkte så efter min kones hån:
”I Sparekassen kan jeg få et lån
til gaveindkøb for kontanter.”
Men ak, jeg ku’ slet ikke få kredit,
for Sparekassen var gået for vidt
med boliglån til spekulanter!
Det tyktes mig så, at vi havde det valg
at sætte vor Passat til brugtvognssalg,
for derved at skaffe likvider,
men brugtbilsforhandleren surt på mig så
og sagde, at salget var gået i stå,
thi det var jo krisetider.
Og derfor må du ta’ til takke med,
at vi sender vor juleode af sted
til dig, som vor julegave.
I krisetid vi kun dette formår,
men tror, at vort venskab dog stadig består.
EN GLÆDELIG JUL SKAL DU HAVE!
Ewa Kaminska & Anders Peter Eeg