Lars B blev startet som et "fritids" designstudie i 2002. Siden 2004 har jeg arbejdet fuldtids som Lars B.
Efter ca. 25 års arbejde i forskellige dele af den grafiske branche og ca. 35 år som ivrig fotograf, er kendskabet til løsning af grafiske opgaver rimeligt stort. Jeg har designet og produceret grafiske profiler med alt hvad dertil hører af visitkort, brevpapir, annoncer, tryksager og hjemmesider.
Det kræver overblik og indsigt i brugen af forskellige medier, elektroniske såvel som trykte. Netop her er flere års erfaring vigtig for at opnå den rette forståelse for opgaven. Denne forståelse har Lars-B.