Jeg har tegnet det meste af mit liv og begyndte for et par år siden at tænke det ind i en professionel ramme. Mit seneste store projekt var, i samarbejde med en grafisk designer, at dekorere alle sproglokaler og gange på birkerød gymnasium. Det blev til langt over 100 tegninger af historiske bygninger, berømte steder og et hav af portrætter af historiske personligheder.
Jeg udfører illustrationer til alt fra bøger og blade til hjemmesider. Min stil er altid fri hånd og jeg stræber efter et analogt udtryk i mine tegninger.
Udover at lave grafisk tegning, er jeg også billedkunstner, hvor jeg hovedsageligt arbejder med olie, men også en del med kul.Se eksempler på mit arbejde på min officielle Facebookside.
Til daglig er jeg skuespiller og sanger.