Er Key Account Manager i den socialøkonomiske virksomhed Proremus (www.proremus.dk), der laver hjemmesider, grafisk design og regnskab. Det unikke ved Proremus er, at virksomheden hovedsageligt er drevet af psykisk sårbare mennesker. Vi er stadig ret nye og møder nye udfordringer på vores vej hver dag, om hvordan man f.eks. driver en virksomhed med psykisk sårbare mest optimalt, hvordan man bedst muligt laver opsøgende salg osv., osv.,
Derudover er jeg PR- og kommunikationsmedarbejder i den frivillige, sociale hjælpe- og interesseorganisation Sindslidendes Vilkår, som driver flere østjyske projekter for psykisk sårbare mennesker. Her er der også fuld gang i udviklingen. Organisationen driver bl.a projektet Usa -Unges Springbræt til Arbejde, der fokuserer på faglig og social opkvalificering. Og så er vi ved at starte en ny socialøkonomisk café op, Café Kaffegal, som kommer til at ligge i Århus midtby.