Normalt har du kun et par sekunder til at fange din læsers opmærksomhed med en tekst - uanset om det er en annonce, en artikel, en pressemeddelelse eller noget helt fjerde. Det kan blive dyrt at ramme ved siden af skiven. Omvendt kan du nå langt med hjælp fra en, der er vant til at komme hurtigt til sagen og levere budskaber uden omsvøb. Jeg lever af at fange folk i en travl hverdag.....at vælge de ord og den tone, som kan fastholde dem tilpas længe til at få sagt det vigtige på en enkel og letforståelig måde.
Jeg har i rigtig mange år efterhånden skrevet alle mulige former for tekster og har leveret stof til Børsen, Euroman, Tidens Kvinder, Tidens Mand, Psykologimagasinet, Byggeri og Arkitektur og en række andre udgivelser. Annoncetekst, web-tekst, pressestof og fagartikler er også områder, jeg arbejder med.
Lad mig høre fra dig hvis du skal bruge en skarp pen, der kan skære tingene ud på den rigtige måde.