Kreativ kommunikatør med speciale i formidling af tekst og fotografi - online og offline.
Jeg er kvinden, der nyder at have mange forskellige hatte på, da ideerne flyver rundt i hovedet på mig - og jeg har et stort behov for at eksekvere dem.
Formidlig ved brug af ord, grafisk design og fotografering falder mig naturligt. Kreativ formidling, hvor jeg har frihed til at agere som den kommunikationsfaglige hybrid, som jeg er. Uddannelsesmæssigt er jeg Cand.Comm. i Kommunikation og Dansk fra Roskilde Universitet (med en Filosofibachelor i bagagen også).
Du vil ofte finde mig i færd med at trylle med SEO, tekstforfatning, hjemmesideopsætninger (CMS), og generel markedsføring på alle SoMe-kanaler.
Til daglig holder jeg gang i flere virksomheders Facebooksider og Instagramprofiler, smider PR-meddelelser ud i verden til højre, laver blogindlæg til venstre, og sætter prikken over i'et på hjemmesider med både tekst- og grafisk optimering. Derudover har jeg ofte et kamera i hånden, da jeg har ernæret mig som portræt- og livsstilsfotograf i 15 år.
Det er en fest at få lov til at have mange forskellige opgaver, og jeg mestrer netop denne arbejdsform, der kræver fuldt fokus på alle boldene i luften.
Kontakt mig, hvis du har spørgsmål. Måske er det netop din opgave, jeg har en masse ideer til!