Mit mål er at lære mennesker der har problemer med luftvejene en meget effektiv måde at blive i stand til at trække vejret! Og gøre Buteyko Åndedræts Metoden den foretrukne metode til at hjælpe astmatikere i Danmark!
For hvis vi ikke kan trække vejret - hvad kan vi så?
Mit firma hedder AstmaCare og den metode jeg bruger hedder Buteyko Åndedræts Metoden. Metoden er kendt i hele verden som en af de mest effektive metoder til at få styr på astma, søvnapnø, dårlig iltning af organerne. Og så ligger der dansk forskning bag metoden! Professor i fysiologi Christian Bohr, far til Niels Bohr opdagede og beskrev CO2's effekt på kroppen helt tilbage i 1904 - Det kaldes i dag The Bohr Effect!
Den russiske professor i fysiologi og videnskabsmand Konstantin Buteyko brugte tilbage i 1950'erne Bohrs opdagelse som en del af forklaringen på hvorfor vi bl.a.får astma!
Se her www.buteykoclinic.dk
Mange af mine klienter vælger at komme til individuelle sessioner, andre vælger at tage på et kursus hvor der er mellem 6-10 kursister.
Metoden lærte jeg for nogle år siden i Irland hvor en af den vestlige verdens ypperligste trænere har til huse - det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv :O)
Jeg elsker mit arbejde!
Når jeg ikke arbejder med Buteyko holder jeg meget af at arbejde sammen med mine klienter indenfor et andet felt - NLP Psykoterapi.
Så ofte som jeg kan, er mine børnebørn nummer 1 på min hitliste. Bagefter kommer så mine unger, mand, venner, familie, hund - i helt uprioriteret rækkefølge!
Så er jeg nysgerrig, det kaldes også videbegær ..... det er herligt at sidde og lade opdateringerne rulle ind på lystavlen - og så gå en dejlig lang tur ved havet eller cykle en tur så der bliver plads til at få alle oplevelserne tygget igennem.
Min store efterårs- og vinterpassion er at spille bridge - jeg har hørt det holder de små grå celler i vigør.
Rejser er heller ikke af vejen - det skal være med moterat "skal nå at se" oplevelser - hvorimod "lad mig se hvad der sker" kan udvikle sig! Det er jo ferie!