Jeg har stor erfaring som headhunter/rekrutteringskonsulent, karriererådgiver og coach. Mine kunder er iværksættere og mindre såvel som større virksomheder.
Jeg bruges tillige ofte som sparringspartner for mine kunder og samarbejdspartnere, hvilket er en naturlig del af konceptet i Holmgaard management.
Jeg gennemfører headhunting -og rekrutteringsopgaver på alle niveauer for såvel små iværksættere, som store virksomheder i ind- og udland.
Jeg har en succesfuld karriere bag mig inden for salg/marketing fra ledende stillinger i store danske som udenlandske virksomheder i forskellige brancher, og er veluddannet i faget fra business schools i Danmark. Desuden har jeg tillige været partner i et internationalt rekrutteringsfirma, hvorefter jeg startede Holmgaard Management.
I 1999 lavede jeg et karriereskift ved at påbegynde HR studier og uddanne sig bl.a. inden for executive search & selection, samt coaching, hvor jeg i dag har internationale certificeringer.
Min succes er skabt på en fornuftig kobling mellem teori og praksis, krydret med mange års businesserfaring og ikke mindst solid gammeldags flid og engagement. Som person er jeg et roligt væsen og bygger mine mange relationer på tillid, respekt og empati for andre mennesker.