Hejsa
Jeg er speditør på 5. år, men trænger til nye udfordringer i mit liv. Jeg er ved et tilfælde, og pga mit gode hjerte, lidt pludselig blevet ejer af både en hest og en pony og det har sat mit liv i et lidt andet perspektiv. Jeg har som ung redet i mange år på alle andres heste, hvorefter jeg holdte en pause på 9 år mens jeg var under uddanelse osv, hvorefter jeg startede igen sidste sommer. Jeg har aldrig før ejet mine egne heste og selv om jeg godt ved at det er en dyr hobby, så havde jeg alligevel ikke regnet med nærmest at blive ruineret på 2 måneder!!!
Her kommer perspektivet ind i billedet: Jeg kunne godt tænke mig selv at starte en rideudstyrsforretning op, både med fysisk butik samt nethandel. Jeg har selvfølgelig brugt nettet rigtig meget til at finde udstyr til de rigtige penge, men jeg er stadig ikke støt på en butik der kunne dække mine behov til de rigtige priser. Der har været ekstremt stor forskel på priser og kvalitet alle steder, så jeg har været rigtig mange steder efterhånden for at spare bare en smule. Desuden er jeg støt på andre lignende butikker hvor dette koncept virker, så hvorfor skulle det ikke kunne for mig også?
Men, men, men, jeg aner jo mildest talt intet om at starte en forretning op og hvad man skal tage af forbehold, så derfor har jeg tilmeldt mig Amino, så jeg kan suge noget viden til mig og høre om andres erfaringer fra det virkelige liv ;o)
Med venlig hilsen en forhåbentlig kommende iværksætter