Jeg er HD i informatik og økonomistyring og arbejder til daglig som løsningsarkitekt hos Amesto Solutions. I mit arbejde fokuserer jeg på at udfordre og provokere virksomheder i hele Danmark, så de får øjnene op for nye muligheder inden for ERP-systemer, som skaber en højere effektivitet. Jeg har mere end 20 års erfaring med implementering af administrative løsninger, og jeg følger nøje med i udviklingen i branchen og bidrager med nye tiltag. Derudover administrerer jeg en ERFA-gruppe for grossister, hvor jeg er i tæt dialog med kunder og producenter. Det er vigtigt for mig altid at være opdateret om nye udfordringer og muligheder i branchen.