GP-Tryk har udviklet et nyt værktøj, som er fælles referenceramme for præcis dialog mellem trykkeri, bureau og marketingafdelingen - og som overflødiggør lange arbejdsgange og dialoger om papirkvalitet, farver og overflader.

GP-Tryk har udviklet en online prisberegner, som suppleret med en mindre håndbog, overflødiggør den normalvis komplicerede dialog, som ofte forsinker arbejdsprocessen omkring trykopgaver.
Under trykopgaver er der mange tekniske forhold, at tage hensyn til. Det kan eksempelvis være arkstørrelse, som i sidste ende kan få stor betydning for prisen på trykopgaven. Med det nye værktøj får trykkeri og marketingafdelingerne en fælles referenceramme, hvor det er muligt at finde prisen på sin trykopgave, når som helst og hvor som helst.
GP-Tryk har investeret i omegnen af 750.000 kroner i udviklingen af den nye online beregner, som gør det muligt at sammenligne priser for digital- og offsettryk, og samtidig have direkte overblik over papirtykkelse, overflade eller miljøbelastning. Med en GP-Guide lige ved hånden, som mest af alt minder om en avanceret pantone-vifte og indeholder eksempler på papirkvaliteter, har bureauer og marketingafdelinger nu direkte adgang til al den tilgængelig viden, som de har behov for.
Den lille håndbog "GP-Guiden" er produktionschefen i lommeformat, fortæller Henrik Kruse fra GP-Tryk, som henviser de mange spørgsmål, som produktionschefen normalt skal holde styr på, nu er tilgængelige i en guide, som bureauer og marketingafdelinger kan have ved hånden og samtidig beregne priser for trykopgaver her og nu.
For kundechef Anja Agerbo Thomsen, som er ansvarlig for marketing og CRM i Onfone, er den nye guide en stor hjælp. Hun siger: “Med guiden lige ved hånden, har jeg alt foran mig. Jeg kan eksempelvis se, hvordan det færdige produkt kommer til at se ud. Det betyder, at vi kan beslutte og eksekvere med det samme”.
Hos Onfone er det nødvendigt at kunne reagere hurtigt, da telebranchen er i konstant bevægelse og reklamekampagner besluttes "over night". Dermed forventer kundechefen, at hun kan reagere hurtigere og helt i gennem mere sikkert.
Vi kommer til at spare en masse tid. Guiden og prisberegneren giver mig adgang til at beregne en pris her og nu - og ikke mindst en alternativ pris. Ydermere hjælper håndbogens grafisk ordbog med at forstå det sprog, som grafikeren og trykkeriet taler, forklarer kundechefen, som understreger, at hun ikke har nogen grafisk baggrund, men frem for alt har behov for at kunne beregne prisen for henholdsvis digital- og offsettryk, og samtidig sammenholde det med den rigtige papirkvalitet, som indimellem gerne må være ekstra lækkert.
Normalvis er det grafikere, der er kommet med forslag til valg af materialer, da Anja Agerbo Thomsen umiddelbart ikke har forudsætninger for at kunne vælge mellem 115 grams eller 130 grams papir. Hvis de har haft tid, har de bestilt prøver fra trykkeriet, men så er produktionen til gengæld også blevet forsinket én til to dage. Derfor vil håndbogen minimere en række fejl omkring papirvalg og den kommunikation, der er mellem alle parter i processen, ved at have en fælles og ensartet referenceramme.
Marketingansvarlig hos den danske ovnproducent Hounö, Lisbeth Røjkjær Ørtoft hæfter sig ligeledes ved tidsbesparelsen og have direkte adgang til præcis den information, som hun behøver.
- Det er rart at være selvhjulpen. Det betyder, at jeg ikke længere behøver at sidde og vente på svar på en forespørgsel, men kan sætte opgaven i gang med det samme, konstaterer Lisbeth Røjkjær Ørtoft og fremhæver, at med GP-Guiden har hun fået styr på de fagtermer, som hæfter sig til processen, da hun netop ikke grafiker. Hun vurderer guiden til at være en generel hjælp, som kan anvendes uafhængigt af leverandør.
Hounö har selv to trykkerier som faste samarbejdspartnere - og guiden bidrager
i begge tilfælde til at skabe en fælles referenceramme mellem virksomheden og
trykkeriet.
GP-Guiden udleveres til kunder hos Billigtryksag.dk og GP-Tryk, sammen en 30 minutters instruktion i brugen af beregner og guide.
Er du intesseret i en produktionsguide, så kontakt Henrik Kruse, Billigtryksag.dk - en del af GP-Tryk.