Med et kamera
Som fotograf er jeg resultatet af en opvækst i en svimlende malstrøm af hippier, malere, aktivister, scenekunstnere, tosser og en mere eller mindre uendelig mængde respekt og kærlighed for kreativitet og gå på mod. Jeg er blevet indoktrineret med en delikat blanding af Star Trek og Magritte, lige siden jeg kan huske. Og jeg lærte i en ung alder at elske både de aller værste klichéer fra sen 40′er reklamer (“Most doctors smoke Camels” er en favorit), og dybt indadvendte niche optræden af moderne dansere.
Uanset om jeg kigger på Heinz Edelmanns plakater, Turning Torso i Malmø, Eddie Adams hårrejsende fotografier, de fuldstændigt over-the-top tyggegummi agtige billeder som LaChapelle laver, Mucha’s romantiske art noveau illustrationer, de mange lag af skyer der bevæger sig på en efterårshimmel, huden på min underarms tekstur, det latterligt morsomme kostume design i “The Labyrinth”, eller mere eller mindre hvad som helst andet. Inspirerer det mig, interesserer det mig, og får det mig til at lede efter former, farver, linier, symboler og i sidste ende, et fotografi jeg vil tage. Billeder, uanset om de er ægte, falske, opfundet eller journalistiske, får mit hjerte til at slå, og jeg leder altid efter nye ting at fodre mine evigt sultne øjne, og mit stakkels misbrugte kamera med.
Den letteste måde at definere mig som fotograf på, ville nok være at sige at jeg minder om en hund der jager biler. Jeg ser nye idéer og muligheder hele tiden, og så jager jeg dem.
Uden et kamera
Resultatet af min lettere skøre opvækst nævnt i kolonnen til venstre, er, at jeg er blevet et af de mest easy-going og intense mennesker man kan komme i nærheden af. Jeg har endnu til gode at møde et menneske, jeg ikke kunne finde fælles fodslag med, have en fascinerende samtale med, og få til at slappe af foran kameraet. Jeg er en svensk expat der bor i københavn, uden en dråbe svensk blod i mig, men med en spandfuld svensk kultur.
Jeg er en problemløsende, løsnings-findende, muligheds søgende maskine af et menneske at være. Og hvis du smider noget efter mig, er jeg sikker på at jeg kan deale med det. Jeg er en skaber af hjerte, og når jeg ikke skaber billeder, er jeg nok i gang med at regne ud hvordan man bygger noget, med at lære hvordan man bruger et værktøj, ved at løre hvordan man strikker fordi nogen sagde at jeg ikke kunne, ved at grave igennem et loppemarked for fede ting jeg kan bruge til noget, eller på anden vis i gang med at undersøge hver eneste hjørne af livet.