Beskrivelse af opgaven:
I forbindelse med lancering af kundeklub til udvalgte nichebutikker skal jeg have lavet noget grafisk materiale, som skal uddeles til butikkerne. Planen er at prototypen rulles ud i midten af november til omkring 15 butikker.
Logo og designretningslinjer er på plads og min forventning er at dette integreres bedst muligt i det grafiske materiale.
Kort fortalt skal jeg bruge følgende:
• Flyer (A5-størrelse) med tryk på begge sider. Forsiden indeholder instruktioner til tilmelding med qr-kode og sms (f.eks. send KR23 til 1234). Bagsiden fortæller kunden om fordele ved deltagelse evt. med et billede.
• Pap-stander til flyers. Stilles typisk ved kassen eller rundt omkring i butikken. Standeren skal styles i henhold til designretningslinjer og vise logo og selve butiksnavnet samt noget information om medlemsfordele.
• Plakat til ophængning i vinduer med qr og sms-kode til tilmelding. En forstørret udgave af flyer med flottere grafik/billeder.
Hver butik får deres egen sms-kode og tilhørende qr-kode som printes på ovenstående materiale. Til prototypen må qr-kode og sms-kode gerne kunne klistres på ovenstående materiale, så der ikke skal laves
selvstændige tryk til hver butik.
Eftersom opgaven vedrører en prototype og ikke det endelige produkt, skal det grafiske materiale ikke være super avanceret, men blot funktionelt og så simpelt som muligt. Når det endelige produkt lanceres skal materialet
revideres og ændres ud fra den feedback butikkerne kommer med. Men dette er en selvstændig opgave, som vi kan tage senere, hvis samarbejdet bliver en succes.
Kendskab til sms-marketing og qr-koder er en fordel.
Glæder mig til at høre fra dig.
Oprettet:
01-10-2013 - kl. 15.03
Afregningsform:
Fast pris
Anslået budget (ekskl. moms):
5.000 kr. - 50.000 kr.
Kategori:
Design & Multimedia -
Grafisk design
Deadline for bud:
11-10-2013