Jeg ved godt hvad der menes med "Så har man noget at falde tilbage på" - og det er netop derfor jeg synes det er noget vrøvl :)
Jeg tror nemlig ikke på, at du har mere at falde tilbage på ved at tage en uddannelse. Jeg tror man har mere at falde tilbage på ved at lære, hvordan man klarer sig selv - uanset hvad der så lige skal til. Lære at overleve - eller "dø" og prøve igen :) Ved selv at skulle tilegne sig de ting man bliver nødt til at kunne, lærer man meget mere om at lære, om at tilpasse sig og om at fokusere sin tid der hvor det giver kroner på bundlinien.
> Men tro mig har ikke fortrudt et sekund, det en kæmpe fed oplevelse.
Ja, det tror jeg gerne, men det er jo bare ikke pointen ved ovenstående ordsprog - det hedder jo ikke "Så har man noget at hygge sig med" :)
Spørgsmålet er om du ville have lært mere eller mindre som vil give dig success som selvstændig ved at bruge de 3-6 år på uddannelse, frem for hvis du havde prøvet dem af med dine egne projekter og lært undervejs. Jeg er ret overbevist om, at du lærer mere brugbart om at være selvstændig, ved at være selvstændig - frem for at sidde på en skolebænk.
Min pointe er, at hvis man bruger hele livet på at "sikre" sig, så er båden sgu sejlet inden man når frem til målet. For det stopper jo ikke ved uddannelsen, vel? Hele det der med at "sikre" sig er et spørgsmål om livsholding og det skinner igennem i mange andre valg folk laver. Tør du f.eks. satse alt hvad du ejer og har (+ et par millioner mere) på dine egne ideer? Tør du tage chancen eller vil du heller lige være sikker ...? Tør du pantsætte huset? Tør du tro på dig selv? Tør du droppe pensionsindbetalingerne til fordel for forventet vækst i din
virksomhed?
Det tager ufatteligt meget tid og resourser at sikre sig selv ordentligt - uddannelse, arbejde, opsparing osv.
Jeg er vokset op med skolelærerforældre i faste tjenestemandsstillinger og god pension. Så jeg kender til hudløshed alle de gode argumenter for at sikre sig ordentligt - og konsekvenser af det. Nu kom min familie, som så mange andre, fra trange ufaglærte kår før og under krigen så det at sikre sig har naturligvis været meget mere i fokus for dem. Og jeg er da på ingen måde utaknemmelig for deres valg - jeg har sgu haft en både rigere og bedre barndom end de har. men jeg kan da også godt se, hvordan det har bundet denne generation op på hænder og fødder i et stift liv som ikke passer mig.
Så jeg hoppede ud i det så snart jeg kunne - da jeg var 18 år. Det er nu over 20 år siden! Noget er gået godt, andre ting skidt. Jeg har tabt mange penge, men jeg har også tjent mange. Heldigvis en del flere end jeg, alt i alt, har tabt :)
På nuværende tidspunkt vil jeg påstå at min sikkerhed - sikkerhed for fortsat at kune forsørge min familie, er LANGT højere end folk med flotte uddannelser og fine stillinger. Alle kan fyres fra et job! Bankfunktionærerne troede indtil for få år siden at de var sikre - de var de ikke. Akademikere generelt har heller ikke altid haft det for let. Og hvis du er på bistand er det sgu lige sur røv om man har en kort eller en lang uddannelse!
Jeg har lært at klare mig selv - frem for at udfylde et job andre har skabt til mig. Det er det jeg kan. Sålænge der er nogle der vil give dig et job, med din fine uddannelse, er det jo fint, men det sikrer dig bare ikke en skid den dag ingen vil have dig. Den bedste sikkerhed for at kunne forsørge dig selv er at vide hvordan du selv kan skabe din arbejdsplads :)