Jeg har en anden oplevelse:
Jeg blev inviteret til et hvervemøde i et MLM-system med en opringning.
- ja det vil sige:
Jeg blev ringet op af én som ville høre, om jeg havde lyst til at tjene flere penge.
Jeg spurgte, hvad det drejede sig om og fik at vide, at det var en forretningsmulighed, som han var kommet om ved.
Jeg fik den opfattelse, at han havde brug for én med mine kompetencer som en del af et team, og var selvfølgelig interesseret.
Jeg spurgte om han kunne uddybe lidt, men fik at vide, at det faktisk var nemmere, hvis jeg lige kom hen til ham om et par timer, for da kom ham der havde ideen og fortalte om den.
Jeg sad med det klare indtryk, at vi ville være tre personer tilstede, nemlig idemanden, min bekendte og mig, så ved den aftalte tid mødte jeg op.
Det viste sig så, at vi var en flok på en 5-7 stykker, hvoraf jeg kendte de fleste i forvejen - én af dem kender jeg lidt bedre end de andre.
Vi fik nu et længere foredrag om dette MLM-system sluttende med at vi kunne vælge mellem 3 muligheder:
1. Hvis vi ikke lige kunne se os selv som forretningsdrivende, kunne vi hjælpe min bekendte i gang ved at købe hans produkter
2. Hvis vi kunne se ideen, men havde brug for at tænke os om, kunne vi henvende os i løbet af nogle dage (det skulle vist gerne gå lidt stærkt......)
3. Hvis vi var tændt, kunne vi skrive under på et ark papir, og så var vi med.
I min venlighed valgte jeg 2''eren, selvom jeg faktisk allerede var sikker på, at jeg ville takke nej - jeg bad om noget papir på projektet, og fik en smule - dog nok til at lave mine egne regneeksempler.
Det viste sig, at jeg ville sætte penge til på projektet, hvis ikke jeg fandt nye sælgere, hvilket jeg ikke var interesseret i at bruge min tid og mit såkaldte "varme netværk" til (det må nemlig gerne blive ved med at være varmt).
Jeg gik hjem med en følelse af at være forsøgt bondefanget.
Jeg har altså brugt 3 timer på et møde, som jeg kunne have afvist i telefonen, hvis min bekendte havde spillet med åbne kort.
Jeg ved godt, at det ikke er alle MLM-systemer, der accepterer den slags, og at det ikke er alle MLM-folk, der bruger den slags - men man kan da ikke fortænke mig i at få et anstrengt forhold til at skulle se mig selv som sælger i sådan et system? Jeg følte mig forsøgt syndt - som sælger ville jeg skulle forsøge at snyde andre! Det var min logiske tankerække.
Jeg hører ikke til anti-MLM-korpset. Men jeg synes, man skal tone rent flag, når man er ude som sælger.
En anden gang havde jeg min bil til service. Der var en lille lyd i den, som mekanikeren gerne lige ville have mig til at lytte på. Vi kørte derudaf, og lyden kom ikke lige med det samme. Men efter 2-3 minutter var den der. Det var lyden af min mekaniker til 256 kr. i timen, der sad og forsøgte at få mig til at sælge kropsplejeprodukter i hans netværk. Jeg betragter mig ikke som en del af min mekanikers "varme marked", og jeg synes det er utilstedeligt at han trækker mig ud i en ansigt til ansigt situation, ved at bilde mig ind, at jeg har brug for hans hjælp.
Så til jer, der vælger MLM som en sober levevej. Tænk etisk. Jeg mener, at markedsføringsloven er brudt i disse to tilfælde. Jeg har ikke meldt de to til politiet - Hvorfor skulle jeg dog bruge min tid på det?
Så jeg tror, svaret på spørgsmålet om, hvordan MLM''erne klarer markedsføringsloven må være, at det gør de ikke altid, men forseelsen er for lille til at nogen gider melde dem. Desuden ville bevisbyrden blive svær at løfte i disse to tilfælde.
Jeg er ikke bleg for at deltage i MLM, hvis det kan foregå med produkter og på en måde, jeg kan stå inde for. Måske ko
|
Hvordan kommer MLM ud over MF-loven �6a?
Jeg er næsten fuldstændig enig med Hans Kjer i ovenstående indæg.
Især forholdene ved at optræde etisk korrekt i sit virke, hvilket indebærer at man bør tage afstand fra disse hvervemøder, som jeg selv er modstander af.
Hvis jeg IKKE kan forklare min forretning over et køkkenbord eller stuebord - uden brug af diasshow og store klappemøder, så har forretningen INGEN berettigelse efter min mening - så bliver det netop til noget bondefangeri.
Kun to sætninger undrer jeg mig over - da de virker direkte modstridende:
1) >>> ... hvis ikke jeg fandt nye sælgere, hvilket jeg ikke var interesseret i at bruge min tid og mit såkaldte "varme netværk" til... <<<
2) >>> ... Jeg er ikke bleg for at deltage i MLM, hvis det kan foregå med produkter og på en måde, jeg kan stå inde for... <<<
Hvis du/man deltager i et MLM-koncept, men IKKE er interesseret i at sponsorere nye sælgere/forhandlere, så er det jo IKKE noget med MLM at gøre - men i stedet SLM...!?
Du vil godt markedsføre og tjene provision på dine egne anstrengelser - altså i et ''Single Level'' - men du vil IKKE sponsorere nye forhandlere, så det bliver til et ''Multi Level'' - det giver jo ingen mening...!? |
http://www.forbrug.dk/presse/nyheder/nyhedsbrev/2004-04-01/multilevel-firmaer/ Lægemiddelstyrelsen tjekker multi level marketing-firmaer.Når private forhandlere lover deres kunder, at aloe vera-produkter kan helbrede alt fra gigt og sukkersyge til astma og mavesår, er det i strid med lægemiddelloven. Nyhedsbrevet forbrug.dk har fundet de forbudte løfter i markedsførings-materialet fra flere danske multi level marketingfor-handlere af aloe vera. Nu vil Lægemiddelstyrelsen undersøge og forfølge sagen Mange danskere køber aloe vera produkter fra venner og bekendte – men de ved ikke, at de ofte bliver udsat for ulovlige løfter om varernes lægelige egenskaber. Materiale fra forhandlere fra LR-International og Forever Living Products (FLP) viser, at forhandlerne viderebringer fejlagtige oplysninger om varerne i deres salgstaler. Mundtlig reklame for aloe veras velsignelser Mange af de aloe vera-produkter, der i dag sælges af private forhandlere, stammer fra det amerikanske selskab FLP og det tyske kosmetikfirma LR-International. Det kan være utroligt svært at finde ud af præcis hvad det er, forhandlerne af aloe vera i FLP og LR i virkeligheden lover deres kunder. Ofte foregår anprisningerne af deres varer nemlig mundtligt. Små forhandlere har ansvaret selv Ansvaret for den ulovlige markedsføring vil med |
http://www.forbrug.dk/presse/nyheder/nyhedsbrev/2004-04-01/ml-marketing/
Multi level marketing-forhandlerne står aleneMan gør klogt i at lytte til sin intuition, hvis den fortæller én at ''dette lyder for godt til at være sandt''. I hvert tilfælde skal man vide, at man som multi level-forhandler står alene med ansvaret og hæfter personligt overfor myndighederne, når og hvis der opstår problemer Det er ganske almindelige mennesker, der tiltrækkes af multi level marketing. De ønsker at supplere efterlønnen, SU’en eller bare at forlade det etablerede arbejdsmarked, for at arbejde som selvstændige forhandlere. Men der følger juridiske forpligtelser og personlige besværligheder med, som kan være svære at overskue, når man bliver går ind i et multi level firma. Toppen tjener på de små fisk Multi level marketing (MLM) er firmaer, der er bygget op som en pyramide. I toppen sidder lederne, og det er dem, der tjener mange penge, bl.a. på at de mindre forhandlere sælger varerne og hverver nye forhandlere. MLM adskiller sig fra de berygtede og ulovlige pyramidespil, blandt andet ved at der handles med reelle varer, som for eksempel kosmetik eller kosttilskud. Hvor pyramidespillene ofte kræver et uforholdsmæssigt stort startgebyr, opererer MLM-firmaerne med mindre gebyrer, som dækker omkostningerne ved indkøbet af de første produkter. For eksempel koster det 625 kroner at komme ind i MLM-firmaet LR-International og få sin første pakke produkter. Hverv en ven Det første skridt på vejen ind i et MLM-firma er som regel, at man bliver introduceret af én man kender. Det kan være et familiemedlem, en god ven eller kollega, som måske først forsøger at sælge sine produkter, og så i anden omgang forsøger at hverve én som forhandler. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det i strid med god markedsføringsskik at multi level firmaerne opfordrer kommende forhandlere til at hverve venner eller familie – eller til at sælge til dem. Men vennehvervning er meget udbredt – og samtidig meget svær at bevise, fordi det sker mundtligt eller gennem eksempler og anekdoter. Og som forhandler har man ofte brug for at hverve underforhandlere, hvis man vil tjene mange penge. - Vennehvervning kan være meget ubehagelig, fordi folk kan miste tilliden til venner og familie – eller lader sig overtale til at påtage sig en forpligtelse, som de dybest set ikke har lyst til, siger jurist ved Forbrugerombudsmandens kontor, Katrine de Neergaard. En forbruger, der har henvendt sig til Hotline i Forbrugernes Hus, bekræfter juristens bekymring. - Det er svært at sige nej til én, som man normalt har tiltro til. Jeg føler at jeg siger, at jeg ikke stoler på hende – det er ligesom at beskylde hende for at lyve, fortæller Frank om sin gode veninde, der forsøgte at hverve ham som forhandler i et MLM-firma. - Hvis hun ringer og inviterer mig på middag, vil jeg nok sige nej. Jeg er simpelthen bange for at hun forsøger at hverve mig igen. Hun har en evne til at komme på bølgelængde med folk, siger Frank. (Navnet er ændret, red.) Kontrakt eller kaos Hvis man er nysgerrig nok, kan man komme til et informationsmøde. Her vil en forhandler, der er længere oppe i hierarkiet, fortælle om firmaets bonusordninger. Og netop bonusordningerne er så komplicerede, at de fleste skal have gennemgået dem mange gange, før de egentlig helt har forstået idéen. Når bonusordningerne er så svære at forstå, risikerer mange at skrive under på en kontrakt, hvor det ikke er helt klart, hvor meget de egentlig kan regne med at tjene. Har selv ansvaret I kontrakten skriver man også under på, at man er selvstændig forhandler, og dermed selv har ansv |
Spørgsmål & SvarHvad skal jeg være opmærksom på ved Multi-Level Marketing?
Spørgsmål:Hvad skal jeg være opmærksom på, inden jeg overvejer at gå ind i et Multi-Level Marketingkoncept? Svar:Du bør kræve svar på følgende spørgsmål: Hvad er det for et selskab, jeg har med at gøre? Hvad får jeg for det startgebyr, som jeg skal betale? Er der en realistisk mulighed for at sælge varerne? Hvis nogen i din bekendtskabskreds også er forhandlere, har I måske fælles bekendte, som I vil komme til at konkurrere om at få som kunder. Beregn hvor mange varer, du skal sælge for at tjene f.eks. 1.000 kr. om måneden. Hvor mange kunder behøves for at nå en sådan indtjening, og hvor ofte skal de købe varerne? Kan varerne konkurrere pris- og kvalitetsmæssigt med lignende varer i detailhandelen? Hvad er dine muligheder for at udvide kundekredsen? Forhold dig kritisk til de bonusprognoser, du bliver præsenteret for. Lad dig ikke forblænde af de (få) topindkomster, som angives i markedsføringsmaterialet. Få i stedet oplyst, hvilke provisioner, som gælder i starten, og hvad den gennemsnitlige indtjening er. Husk at nettet af forhandlere ikke kan udvides i det uendelige. På et tidspunkt vil markedet for de varer, der sælges, blive mættet. Indtjeningen ved eget salg vil falde, og det vil blive vanskeligere at opnå bonus fra nyhvervede forhandleres salg.
Er jeg tvunget til at købe varer?
Vær opmærksom på, at det ikke kræves, at du køber flere varer, end du kan sælge. Du skal samtidig sikre dig, at det selskab, som du skal indgå forhandleraftalen med, køber dit varelager tilbage, hvis du vil opsige kontrakten. Hvordan opsiger jeg forhandleraftalen, hvis jeg ikke længere ønsker at deltage?
I forhandlerkontrakten skal tages højde for, hvordan du som forhandler skal bære dig ad, hvis du ikke længere ønsker at være forhandler. Forhandleraftalen bør ikke være uopsigelig i en længere periode (formentlig ikke længere end 1 år), og forhandlerens opsigelsesvarsel må ikke være urimeligt langt (formentlig ikke over 3 måneder). Hvad hvis der opstår uenighed? Vær opmærksom på hvor og efter hvilket lands ret eventuelle tvister skal afgøres – ved domstolene i ind- eller udland, eller ved voldgift. Voldgiftssager er kostbare, og afgørelsen kan ikke indbringes fo |
Multi Level Marketing og Pyramidespil.Forbrugerombudsmanden har revideret og opdateret sin vejledning om Multi Level Marketing/Pyramidespil. Vejledningen kan bruges som hjælp til at vurdere lovligheden af de mange Multi Level Marketing arrangementer der tilbydes helt almindelige forbrugere. Vejledning til brug for vurdering af lovligheden af pyramidisk opbyggede arrangementer Senest opdateret september 2004 Vejledningen har været sendt i høring hos Direkte Salgs Foreningen.
1. Indledning: 1.1. Baggrund og formål med vejledningen: Henvendelserne er kommet fra flere kanter: Journalister, myndigheder og rådgivere har ønsket stillingtagen til konkrete koncepter, som de er stødt på i forskellige sammenhænge. Udbydere af arrangementerne har ønsket vejledning om lovligheden af deres systemer, og forbrugere, der overvejer deltagelse i arrangementerne, har ønsket Forbrugerombudsmandens forudgående vurdering. Endelig har Forbrugerombudsmanden også på eget initiativ taget sager op til behandling. Vejledningen fastlægger en procedure for Forbrugerombudsmandens besvarelse af de mange henvendelser på området. Vejledningen, der er udarbejdet på baggrund af Forbrugerombudsmandens erfaringsmateriale, bliver udleveret ved henvendelser og er desuden offentliggjort på internettet. I det følgende redegøres for en række generelle betingelser vedrørende arrangementernes lovlighed. Endvidere er enkelte relevante bestemmelser i særlovgivningen medtaget. Vejledningen er ikke udtømmende. De arrangementer, der florerer på markedet, er præget af stor forskelligartethed og ændres ofte. Der kan derfor være forhold ved det enkelte arrangement, som efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er betænkelige, selv om dette ikke fremgår af vejledningen. Af samme grund er vejledningen ikke tænkt som en "blåstempling" af enkelte arrangementer fremfor andre. Endvidere kan der tænkes speciallovgivning, som ikke er omtalt i vejledningen, men som alligevel kan have betydning for lovligheden af det enkelte arrangement. 1. 2. De enkelte arrangementer og deres typiske kendetegn:
|
Lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger (Forbud mod pyramidespil)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: § 1 I lov om offentlige indsamlinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 15. september 1986, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: »Lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil«. 2. Før § 1 indsættes som kapiteloverskrift: »Kapitel 1 Offentlige indsamlinger«. 3. Efter § 5 indsættes: »Kapitel 2 Pyramidespil § 5 a. Pyramidespil er forbudt. Ved pyramidespil forstås et pyramidisk opbygget arrangement, hvor 1) deltagelse kræver indskud af penge eller andre økonomiske værdier, 2) deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i udsigt og 3) en sådan vinding hovedsagelig hidrører fra indskud fra deltagere, der efterhånden indtræder i arrangementet.« 4. Før § 6 indsættes som kapiteloverskrift: »Kapitel 3 Straf og ikrafttræden m.v.« 5. § 6 affattes således: »§ 6. Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2 og § 4, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. Den, der udbyder pyramidespil, jf. § 5 a, straffes med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 3. Strafansvaret efter stk. 2 gælder også for udbud, der finder sted i udlandet, i det omfang udbyderen og de personer, spillet udbydes til, er bosat i Danmark. Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.« § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Givet på Schackenborg, den 4. april 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens navn /Frank Jensen
|
Multi Level Marketing, Network Marketing and Pyramid Schemes:
|
Multi level-selskaber som FLP og LR er, modsat pyramidespil, ikke ulovlige. Men meget tyder på, at mange forhandlere markedsfører produkterne ulovligt. Så JA mange MLM''er bryder netop markedsføringsloven, og det gør måske ikke konceptet ulovligt men det gør deres arbejde ulovligt. Og det må være konklusionen på dette spørgsmål, lad os ikke trække den i langdrag ligesom alle de andre mlm tråde bliver. |
Flot, krabsen, så fik du smadret den debat med ulovlig kopiering af ekstremt lange artikler der på ingen måde hører hjemme i en tråd som denne. Det kan sgu da ikke undre nogle at man bliver træt af MLM''ere.
Det må efterhånden være rimelig tydeligt for enhver, at i hvert fald visse MLM''ere har et noget grotesk forhold til gældende lovgiving. Så, i sidste ende fik vi vist svar på spørgsmålet: Hvordan kommer MLM ud over MF-loven §6a?" - svar: Det gør de ikke, og de er iøvrigt ligeglade med denne lov såvel som andre. Tak for svaret! |