Bliv gratis medlem
|
Mikkel Det kan jo ved gud ikke undgås, at man som forhandler i både NM og på almindelig har et vis fokus på egen vinding.
Det er jo trods alt de færreste, der gider at gøre sig nogen anstrengelser for noget, hvis de ikke får noget ud af det.
Som jeg ser det, så ville dette umuliggøre enhver kontakt med almindelige mennesker, for dem der ønsker at formidle et koncept eller nogle produkter og selvom der skal værnes om privatlivet, så er dette jo ikke det samme som at de må og skal isoleres fra "tilbud" med mindre de selv udtrykkeligt har bedt om dette.
Jeg vil derudover mene, at der er en forskel fra at ville afsætte en vare, til at ville formidle et koncept.
Når man formidler et koncept er det jo ikke noget man sælger, det er en mulighed som personen kan tage del i og det koster dog som regel noget at komme i gang.
Hvis jeg nu hiver fat i en ven og siger; at jeg f.eks. vil starte min egen tøjforretning på internettet og jeg gerne vil høre om han eller hende måske er interesseret i at være med på denne ide. Hvordan skulle jeg så nogensinde kunne sætte gang i den dialog, hvis der er så mange restriktioner som I hævder der er og vil min henvendelse til denne person være baseret på min egen vinding eller vores fælles vinding?
Man henvender sig til en ven/bekendt fordi man vil i dialog omkring et muligt samarbejde imellem én selv og vedkommende. Jeg kan ikke helt se hvordan de nævnte paragraffer forhindrer mig i, at tage denne dialog op omkring et muligt samarbejde, med mindre jeg bare hiver uhæmmet fat i uvedkommende og tilfældige mennesker.
Det kan godt være at I mener, at det er forkert at man kan tage denne dialog op med venner og bekendte. Men det er da 10 gange mere forkert hvis jeg ikke kan gøre det og nu kommer jeg en lille smule ind på frihed vi alle gerne skulle have til at drøfte hvadend vi vil med de mennesker vi kender. - Det er da en ulogisk og helt igennem diktaturisk tanke, at jeg kan snakke med mine venner om alt - liiiige på nær den forretning jeg går og laver.
Hvis min ven eller bekendte så har fået forklaret omkring min forretning vil de typisk sige; det lyder spændende, jeg vil høre mere. Eller også har de ikke interesse i det, men så ved de da i hvert fald hvad man går og laver og siger de nej tak, så skal det selvfølgelig respekteres i hht. lovgivningen.
Jeg har endvidere ikke den store respekt til overs for; at hele min argumentation falder til jorden blot fordi jeg siger "Deres succes er min succes". - Det siger jeg fordi jeg dermed mener, at der lægges lidt for meget vægt på ordkløveri fremfor et forsøg på at fange den pointe jeg forsøger at komme med. - Jeg har tidligere sagt, at mit ordvalg måske ikke altid er så heldigt, så lad venligst være med at forsøge at kvæle mig i mine ord. Det er udfra min erfarring den slags der er med til at gøre en debat til mudderkast og lad os for guds skyld hæve os over det niveau.
Lad desuden venligst være med at insinuere, at jeg påstår at en forhandler er undtaget lovgivningen. Selvfølgelig gælder lovgivningen for alle - med undtagelse af de royale selvfølgelig. ;)
I hvert fald, så kan vi blive enige om at networkere er markedsføringen og at denne markedsføring finder sted i ens omgang og dialog med folk. Men det kan bare ikke helt sidestilles med en sælger der forsøger at afsætte varer, for NM er ikke kun formidlingen af varer - det er mere formidlingen af mulighederne der ligger i det givne konceptet.
Man ønsker jo dermed ikke at sælge dem noget. Man ønsker at indlede et samarbejde med vedkommende og når man ønsker at samarbejde med nogen, så forsøger man jo ikke at sælge dem noget der direkte gavner en selv. Man forsøger at formidle en forretning der kan gavne begge parter.
|
Hej Magnus
Vil komme med et bud.
Markedsføringsloven §6 om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere.
Når en networker ønsker at indgå et samarbejde med et potentielt "emne", så forsøger networkeren ikke at afsætte en vare eller en service. Networkeren ønsker at formidle en forretningsmulighed med ønske om et muligt samarbejde.
Jeg vil også mene at det har relevans, at de to parter kender hinanden og dermed er indforstået med, at de har tilladelse til at kontakte hinanden. De har en relation der muliggører dette.
Hvis en networker eller en sælger for den sags skyld forsøger noget lignende med en fremmede; hvor der ingen relation er og ingen indforstået- eller direkte accept om at blive kontaktet af vedkommende er til stede, så er det en helt anden sag og det er vel i grunden det denne paragraf værner imod.
En fremmed person kan man have mødt på gaden og kommet i dialog med. Får man denne persons accept til at blive kontaktet, så er dette jo heller ikke ulovligt.
Det er jo et spørgsmål om personen har en indforstået accept eller en direkte accept til at kontakte den anden part.
Derefter er et afslag et afslag, ligesom den anden part kan frabede sig denne samtale hvis han/hun ønsker det.
Mvh.
James
Opret bruger