Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad er omsætning?

Hvor mange stjerner giver du? :

En omsætning er et udtryk for en virksomheds samlede salg i kroner og øre.

Normalvis vil omsætningen bestå i det beløb, som virksomheden får ind fra salg af varer/ydelser på faktura samt kontantsalg. Omsætning kan også komme fra øvrige indtægter i virksomheden – eksempelvis investeringsafkast.

Omsætning og regnskaber

Når en virksomhed skal udarbejde sit årsregnskab, vil virksomhedens omsætning altid fremgå uden moms.

Regnskabsmæssigt er moms altså aldrig inkluderet i omsætningstallene fra virksomheden.

Når omsætning skal indskrives i et årsregnskab, er det vigtigt, at omsætningstallene periodiseres korrekt for at give et retvisende billede af virksomheden. Såfremt omsætningen ikke er opgjort korrekt, kan en revisor hjælpe med at angive supplerende oplysninger i årsregnskabet.

For virksomheder i regnskabsklasse B og C er der mulighed for ikke at offentliggøre omsætningstal – men i stedet for blot offentliggøre bruttofortjenesten i virksomheden.

Hvordan holder jeg styr på min omsætning?

Driver du en virksomhed, og ønsker du at have et godt overblik over omsætningen i din forretning, er den nemmeste og letteste måde uden tvivl at anvende et regnskabssystem. På den måde har du altid det fulde overblik over omsætningstallene i din forretning. 

 

Hvor mange stjerner giver du? :