Der går ikke mange år for der ikke er noget der hedder ”gider” mere. Fremtiden bliver, vil du spise så må du yde. Fra 2011 og frem, går der så mange ”babyboomer” på pension, at udgifterne i den offenlige sektor i løbet af få vil vokse med en fart som aldrig før. Så er der ikke længere penge til af forsørge unge ”jeg gider ikke”
|
Det er sjovt, at der hersker sådan en pessimisme. Mange af indlægene er centreret omkring, at vi går fra højkonjuktur til lavkonjuktur, hvilket i følge diverse økonomiske beregninger ikke bliver tilfældet. Vi står overfor mange udfordringer i 2008, og vi kommer ikke til at opleve den samme stigning, som vi efterhånden har gjort i nogle år - det er er enighed om. Men en deciseret lavkonjuktur er det kun de færreste, der forudsiger. Vi kommer derimod til at komme ned på et mere normalt leje, og pga. stigende offentlige udgifter samt stigende råvarepriser, så skal inflationen kontrolleres. Mht. arbejdsmarkedet, så vil den faldende efterspørgsel pga. tabt konkurrencedygtighed gennem de seneste år blot aftage noget af det store pres, der har været. Det vil jeg mene, er sundt for Danmark og virksomhederne. Mange virksomheder skal måske ikke i så høj grad kæmpe for at tiltrække og fastholde medarbejderne, og kan i stedet bruge disse ressourcer anderledes og dermed. Boligmarkedet deler også vandene, man kan ikke blive enige om prisfaldene. Statistisk set så er der ingen de seneste 50 år, som har tabt penge på et huskøb, hvis huset har været beholdt i over 5 år. Så statistisk set er der gode muligheder for at huskøberne, og dem der har belånt huset op til skorstenen, kan komme ud af det med skinnet på næsen på sigt. De analyser jeg har set mht. priserne tegner en svag vækst, og den svage vækst er hovedsagligt betinget af en højere inflation - dvs., at den højere inflation spiser en del af prisstigningerne. Hvis vi igen ser på det historisk, så er denne højkonjuktur også mere fredelig end de forgående. Der er ikke nogen tegn - endnu - på at det kommer til at gå helt galt, så der er stadig ikke udsigt til hverken kartoffelkurer eller pinserpakker, men det kan stadigvæk nå at komme.. Jeg tror, at man er forblindet af, at det kun skal gå op og op, men som alt andet, så går det altså og ned og ned. Og i dette tilfælde er det altså også kun sundt og naturligt. Vi har haft et overophedet boligmarked og jobmarked, og hvis vi skal have en blød landing og undgå en decideret nedtur, så bliver de omtalte nedgange en nødvendig, og disse nedgange bliver efter min mening bare gjort langt værrere end de i måske virkeligheden er.
Der er ingen tvivl om, at 2008 bliver et skæbnesår, hvor det vel nok bliver afgjort, om det bliver en blød landing, og hvordan landingen bliver. Dertil er der en masse faktorer i omverdenen, som bliver toneangivne. Om der opstår flere subprimekriser og det amerikanske samt europæiske boligmarked bliver vigtige faktorer.