Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Min spådom omkring 2008

Side 1 ud af 5 (44 indlæg)
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 22:21
Hvor mange stjerner giver du? :

  En fast tradition for mig, når vi nærmer os slutningen af året, er at finde min krystalkugle frem og sætte den på det kommende år. I dette tilfælde 2008. 

Nedenstående er min personlige begrundede fortolkning af det kommende år 2008 set igennem krystalkuglen. Hvor vidt andre har en helt anden holdning er jeg sådan set ligeglad med. Så I er velkommen til at tage det som et "aha", "interessant" eller "den kugle trænger til en opgradering..." - det er op til Jer selv. Smile

Here goes:

2008 bliver et år med kraftige ændringer i forhold til hvad vi har været vant til igennem de sidste år.
Vi er allerede nået forbi "peaket" i den økonomiske optur - og det vil vi for alvor kunne mærke i 2008.
I min egen brache - den grafiske - er der allerede nogle virksomheder som har været nødsaget til at lukke eller nedjustere deres forventninger til fremtiden. I 2008 vil vi se endnu flere virksomheder der bliver nødttil at tage nogle ret triste tiltag.
Rigtig mange virksomheder har haft prisen som deres primære konkurrenceparameter og de har kunne køre med lave priser mod til gengæld at have en høj volumen grundet en stor efterspørgelse. Denne efterspørgelse vil aftage igennem 2008, hvilket igen vil bevirke at volumen vil falde. Den lave pris kan derfor blive et kæmpe problem, da volumen ikke er høj nok til at virksomheden kan fortsætte i det spor.

Generelt vil der komme en grim økonomisk "wake-up call" i løbet af 2008. Boligejerne har igennem de sidste par år haft en god økonomisk gevinst grundet stigende ejendomsværdi. Nogen af dem som har haft huset i "opturen" har valgt at benytte den øgede friværdi og investere i nyt samtalekøkken, ombygning af badeværelse, ny bil, båd m.m. De står i et potentielt problem, ligesom dem som har købt bolig lige da priserne er på deres max: Allerede i Q4 i 2007 er den gennemsnitlige værdi på ejerlejligheder i København faldet med 15-20% - I 2008 vil vi komme til at se en endnu mere trist udvikling, hvilket vil resultere at en del mennesker kommer til at sidde rigtig grimt i det økonomisk set.

Det er ikke kun boligejerne som får sig en grim overraskelse i 2008. Bl.a. vil vi komme til at opleve en stigning på olie og benzin på 40-60%, hvilket vil kunne mærkes på alle der afhængige af dette - hvad enten det er til varme eller bil.
Også vores fødevare vil stige meget kraftigt. Det første forvarsel kunne vi se med egne øjne i MediaMouse, da vi sad med et layout til et lokalt pizzeria's brochure: En pizza stiger med 10-20% afhængigt af mængden af toppings. Grunden til dette ligger i at mange af grosisterne af fødevare har varslet en stigning på over 40% fra Q4 2007 til Q1 2008 - og der er ingen garanti for at prisstigningen ikke stopper ved Q1, den fortsætter formentenlig men bare ikke så voldsomt.

Så generelt, så kommer vi alle til at sidde lidt strammere i det økonomisk. Dette vil igennem 2008 have indflydelse på den pt. store volume i erhvervslivet som jeg tidligere skrev om. Hvilket igen vil bevirke at virksomhederne bliver nødttil at ændre deres priser, hvilket igen vil tilføje nogle flere omdrejninger på den økonomiske skrue.

Rent beskæftigelsesmæssigt kommer der også til at ske nogle markante ændringer. Hvis volumen i erhvervslivet falder, så vil vi også opleve en stigning i afskedigelser af medarbejdere. Og at miste sit arbejde, imens priserne på dagligvarer stiger voldsomt og boligen er belånt langt over skorstenen imens husets værdi falder, vil blive noget som kommer til at give nogle grimme scenarier.
I foråret 2008 står vi over for en potentiel kæmpemæssig strejke. Det er på det tidspunkt hvor rigtig mange offentligt ansatte skal have genforhandlet deres overenskomster. De har en forventning om en klækkelig lønforhøjelse. Det jeg skriver her har intet at gøre med om de offentlige har fortjent mere i løn eller ej, da det er en diskussion som jeg ikke vil komme ind på. Det som er det konkrete i dette er, at der kommer til at opstå et kæmpe problem fordi de offentligt ansatte i mange år har siddet og set på de ansatte i den private sektor og har kunne set hvordan deres lønninger er steget i takt med at virksomhederne har haft en god optur. I 2008 kommer det til at gå ned af bakke, og det er som sagt allerede begyndt, men nu er det at de offentligt ansatte vil have en længe ventet lønstigning som ligner den der samlet set har været i den private sektor over de sidste 3-4 år. Problemet er blot, at det bliver meget svært for det offentlige kunne diske op med en lønstigning på 3 - 6.000 kr. pr. medarbejder pr. måned når økonomien er på vej ned af bakke. Men det er det som de offentlige ansatte har af forventning. Derfor er overenskomstforhandlingerne dømt til at gå helt i hårdknude. Hvad løsningen på dette kan blive kan min kugle ikke vise - den viser ikke løsninger. Men et sløret billede af en lang varig og omfattende konflikt med strejker, massefyringer og endnu dårligere forhold og service inden for det offentlige viser sig.

Så for at opsummere hvad der venter i 2008:
  - Lavere volume og efterspørgelse i erhvervslivet.
  - Stigning i arbejdsløshed.
  - Markant prisstigning på alt.
  - En langvarig og kompliceret konflikt i det offentlige, der kommer til at ramme os alle og sætte ekstra skub på nedturen i de tre ovenstående punkter. 

  - Så generelt set, så kommer 2008 til at være et år som kræver mere overvejelse og et lidt fastere greb på tegnebogen i forhold til hvad vi er blevet vant til igennem de sidste par år.

Det var hvad kuglen kunne byde på for denne omgang.
/Jesper
 

Fra Svendborg
Tilmeldt 31. Aug 06
Indlæg ialt: 422
Skrevet kl. 23:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper

Jeg tror ikke din krystal kugle er helt skævt justert. Jeg tror du i mange af dine betragtninger har ret. Hvor stor styrke økonomien vil falde eller flade ud er svært at spå om.

Når dette så er sagt er det jo i dårlige sider man skal kæmpe om kunderne, i de gode kommer de næsten af sig selv. Men dem der i de gode tider har kunne kører deres forretninger udelukkende på lave priser og stor volumen vil alt andet lige få det svært hvis volumen falder og måske falde igennem eller ud af markedet.

Thomas

Fra Horsens
Tilmeldt 28. Jan 07
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 00:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Der skal ikke så meget spådom til at forudse nedturen i dansk økonomi i 2008. Det er allerede meget godt på vej ned i slutningen af 2007 hvor flere og flere tvangsauktioner har fundet sted. I mine 16 år som selvstændig i byggebranchen har jeg oplevet mange op og nedture, men det har vist sig, at man kan overleve ved at stå fast i sine priser og yde det maximale for kunderne.

Firmaer der lige hurtigt skulle have del af opsvingets kage i de sidste 2 år vil forsvinde, fordi de kommer til at virke utroværdige, når de skal justere prisen for at overleve.

Importfirmaer vil få det rigtig svært fordi transporten vil blive væsentligt dyrere.

Så jeg er enig i, at danskerne skal spænde livremmen noget ind, men den erfaring er vigtig at få som iværksætter, hvis man ikke allerede har oplevet det.

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 08:22
Hvor mange stjerner giver du? :

En ting der også vil forstærke nedturen, er at aktierne vil falde kraftigt og at der over de næste 5 år er 40.000 - 50.000 virksomheder der skal generationsskiftes og der er ikke nok iværksættere til at overtage dem. Så det bliver købers marked på virksomhedssiden. Dertil vil mange lukke og det vil give mindre eksport og mere arbejdsløshed.
På poitivsiden, så kommer der mange dyre både, biler, huse, urer, aktier, virksomheder m.m. til salg til gode priser, så for dem der har penge, så bliver det en fest.

Dbh Martin

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9729
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 10:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror at det er rigtigt at NOGLE virksomheder og brancher vil få det hårdt i 2008 - og fremover. Men andre vil ikke mærke noget - og endnu andre vil se en fortsat possitv fremgang. Helt konkret synes jeg det ser meget ud til, at det bliver mest svært for off-line virksomhederne, mens de dygtige on-line virksomheder stadig har mulighed for masser af økonomisk fremgang.

Samme holding kan jeg iøvrigt se at mange andre, men anden baggrund end min, støtter. Jeg var f.eks. til et møde med en af de tungere investorer i Danmark for nyligt som sagde lige ud, at han ville ikke smide sine penge i off-line virksomheder - hans forventning var nemlig at det meste vækst ville ligge online.

I min egen branche kan det godt være vi må leve med at fremgangen "kun" blive 30-40% i år, men mon ikke også vi overlever det :)

Med hensyn til boligpriserne er det også meget segmenteret. Mange steder falder boligpriserne - specielt i de store byer, men andre steder - som her ude i Vestsjælland STIGER de faktisk fortsat. Siden jeg købte hus her i Ugerløse er priserne i Tølløse kommune steget med noget der ligner 20% (iforhold til de officielt handlede priser). Nu er det desværre blevet lidt sværere at fælge i detaljer, efter de nye kommunesammenlægninger. Nu hører vi under Ny Holbæk kommune - og stigningerne i Holbæk by er mindre end i mit lokalområde. Men selv hvis vi sr samlet på hele Ny Holbæk kommune er der fortsat en stigning kvartal for kvartal.

Se http://www.boligpriser.dk/

I Q3 07 faldt boligpriserne i Danmark samlet set 16%. Men prøv så at vælge Holbæk kommune - her er en samlet stigning på 1% - 17% bedre end gennemsnittet for landet! Og som du kan se, har der faktisk været stigning i hvert eneste kvartal siden 2005. Og det ser ud til at fortsætte herude, for prognoserne har vist, at der over de kommende 4-5 år vil flytte 10.000 nye folk til Holbæk kommune - og den større efterspørgsel på boliger her, vil naturligvis holde priserne oppe..

De gennemsnitlige stigninger i boligpriserne i mit lokalområde er næsten dobbelt så høje som Ny Holbæk kommune samlet!

Fra København S
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1642
Fra  Telemetric ApS Skrevet kl. 11:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil sige at du har ret med de forudsigelser du har, da de alle er følger af at vi går fra høj konjunktur og ind i en lav konjunktur og der ligger nok en lav konjunktur lige rundt om hjørnet. Men hvornår den kommer er ikke så spændende, for det vil den lige meget hvad. Hvad der er spændende er hvor hurtigt vi kommer ud af den. 

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 2539
Fra  redWEB ApS Skrevet kl. 11:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis vi ser lidt på det offentlige så starter hele den første generation af velfærdsstatsarbejdere med at gå på pension og om ikke længere så vil rigtigt mange sygeplejesker, dagplejere, pædagoger, hjemmehjælpere, sosu'er osv. osv. gå på førtids-/pension og der er ikke skyggen af nok erstatningspersonale klar, hvilket vil fortsætte trykket på arbejdsstyrken og holde arbejdsløsheden nede - på trods af lav konjunkturer og generelle økonomiske nedgangstider internationalt.

Så mere arbejdsløshed? Næh - ikke på denne side af 2040-2050 de dør og pensioneres simpelthen for mange og jer med ansatte bør seriøst overveje hvordan i kan øge loyaliteten hos medarbejderne for det bliver den knappeste ressource i meget lang tid (baseret på velfærdskommisionens demografiske fremskrivning af befolknings tilvækst og udvikling frem til 2040) - I hurtigere tal vil tæt ved halvdelen af befolkningen være pensionister i år 2040. (Nogen der sagde ældresagen?).

Boligmarkedet og problemer? Ja er du vimmer - alle de åbenlyse grunde som også nævnt tidligere + alle de her pensionster der enten flytter syd på eller stiller træskoene - Resultat: Endnu flere ledige boliger ud over de rekord mange boliger der er til salg nu - Så spådomme om boligmarkedet er nemme at komme med for den nærmeste fremtid.

Men det er jo heldigvis dejligt og positivt at boligmarkedet regulere sig selv - taget i betragtning at en gennemsnitshustandsindtægt i århus kommune er i omegnen af 500.000 kr og et gennemsnits hus (på 120m2) i århus kommune koster i omegnen af 1 million om året i husstandsindtægt at sidde i - så er det helt tydeligt at der er noget seriøst i vejen og som vi alle ved så er inflation en skidt ting - også for huspriser!!!

 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9729
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 12:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Ronnikc, hvis du kan fremvise en eneste periode på 10-15 år, hvor huspriserne netto er faldet, så vil jeg overveje at tror på dine pessimistiske betragtninger om boligmarkedet. Men jeg tror ikke du finder det :)

Faktum er, at boliger ALTID stiger, når man ser på det over en periode. Det samme gælder iøvrigt aktiemarkedet. Nasdaqs index er nu højere end før det sidste dot-com crash, og der gik heller ikke mange år efter det store børskrak i 30'erne før aktierne var oppe igen.

Dem der taber i de perioder hvor der er store udsving er dem som enten har sat sig for hårdt, eller dem som panikker og sælger når markedet går ned i stedet for at holde fast indtil det stiger igen.

Når markedet går ned, og alle andre panikker er det tid for kloge investorer at investere. Jeg overvejer faktisk at købe en ejerlejlighed i København indenfor det næste 1-2 år. Med de fald vi ser nu, tror jeg godt det kan blive meget attraktivt når markedet vender igen. Og det gør det. Det er jeg 110% sikker på. Om 10-15 år er priserne på boliger i København med garanti højere end de var på toppen for 1-2 år siden. Sådan er det i hvert fald altid gået tidligere.

Men det er klart, at dem der har sat sig for stramt og f.eks. ikke har økonomi til at udnytte de muligheder der er i et faldende marked, de kommer naturligvis til at få det lidt hårdt.

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 2539
Fra  redWEB ApS Skrevet kl. 15:15
Hvor mange stjerner giver du? :

I forhold til huspriserne så er det afgørende nu at priserne faktisk overstiger folks indtægter i en sådan grad så det for mange ikke er muligt at købe egen bolig - og altså for mange som traditionelt set har siddet i egen bolig. (aldrig tidligere set på det niveau)

Derved er efterspørgslen på boliger faldende simpelthen fordi en del af de potentielle købere ikke længere har råd til at købe - det er sikkert af samme årsag du ser at priserne i dit lokalområde ikke er faldet endnu, fordi i opsamler dem der ellers ville have bosat sig i dyrere områder men som nu ikke har råd og derfor finder alternative områder at bo i.

Eksemplet med Århus er glimerende til at dokumentere problemet - dobbelt indtægt nødvendig for bosætning i forhold til den reele hustandsindtægt - Det kan kun betyde en ting, nemlig at huspriserne er for høje og derfor er der umiddelbart få mulige scenarier:

1) Lønindtægterne stiger så folk igen har råd til at købe gennemsnitshuse på gennemsnitshustandsindtægter
2) Huspriserne falder til folk igen har råd til at købe gennemsnitshuse på gennemsnitshustandsindtægter
3) Der kommer større efterspørgsel på de nye SDO lån - som f.eks. set i Holland hvor mange i dag vælger 60 årige låneformer hvor de reelt kun betaler renter og derved aldrig afdrager på det reele lån (der findes 3 former for SDO lån i Holland).

3eren leder også fokus hen på de første afdragsfrie lån der slog igennem herhjemme og der skal ikke herske tvivl om at det er en af årsagerne til at boligmarkedet ikk dykkede allerede for flere år siden - Til gengæld betyder det også at dem som har sat sig på det yderste af deres økonomiske formåen på de afdragsfrie lån også er dem som ryger først når boblen brister, og det vil kun forværre situationen for resten af markedet.

Min personlige mening er så at såvel afdragsfrie lån som de nye SDO lån er noget svineri - bankerne score renterne som er delvist skattefinansieret (33%) - og derfor bliver det reelt frugten af den arbejdende del af befolkningens arbejde som indirekte betaler for de oppustede boligpriser, også selvom de ikke selv har gæld i huset eller kun lejer en bolig - Nej så så jeg hellere at boligpriserne faldt til et mere realitisk niveau hvor de afspejlede den reele indtægt som folk har.

Derudover er mængden af boliger, liggetiden på at få en bolig solgt, mængden af folk med 2 boliger fordi de har købt nyt men endnu ikke er kommet af med det gamle (og snart har brugt deres nyoptjente friværdi til at betale dobbelte udgifter) helt klart variabler der får hele regnestykket til at pege i en retning.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel deMib Svendsen:
Nasdaqs index er nu højere end før det sidste dot-com crash, og der gik heller ikke mange år efter det store børskrak i 30'erne før aktierne var oppe igen.
 

Jeg synes nu at en +20 års periode er noget mere end "ikke mange år".
Side 1 ud af 5 (44 indlæg)